Kør selv ferie Teistungen tæt ved Grenslandmuseum Eichsfeld
Læs mere om området omkring Teistungen
I året 1090 blev Teistungen for første gang nævnt skriftligt som ”villa Eistingen”, og byen kan således se tilbage på en mere end 900 år lang historie, og den er et af de ældste beboede steder i Eichsfeld. Det hænger også sammen med ”Teistungenburg”, der var kloster for cisterciensernonner.
Klosteret blev grundlagt i 1260 som datterkloster af klosteret Beuren og var beboet indtil 1979. På klosterporten, der stadig findes, er der to krydsede nøgler udhugget i sandsten som henvisning til klosterets beskyttere Petrus og Paulus. På det tidligere klosterareal ligger i dag Victor’s Residenz Hotel Teistungenburg. Ganske tæt på ligger grænselandsmuseet Eichsfeld, der har et museum.
Grænselandsmuseet Eichsfeld ligger på det område, hvor tidligere grænseovergangen Duderstadt-Worbis lå ved den indre tyske grænse. En 700 m2 stor udstilling viser historien om denne grænse fra 1945-1989/90 og de følger, delingen havde på både mennesker og natur.
Der er bevaret originale kontrolsluser til buspassagerer og andre anlæg til afvikling af grænsekontrollen, og det giver et indblik i hele forløbet.
Udstillingen suppleres med omfangsrige udendørs anlæg, der blev brugt på dette sted i tiden med den indre grænse. Vejen hen til de udendørs anlæg er en del af den ca. 4,8 km lange vej gennem grænselandet. Den informerer på det oprindelige sted om forholdene for de vesterlændinge, der skulle krydse grænsen. Der er også en informationspavillon, hvor alt bliver nøje beskrevet.
En yderligere 8 km lang strækning med informationer og naturoplevelser langs med den tidligere grænse går til Heinz-Sielman naturoplevelsescenteret på godset Herbigshagen ved Duderstadt og har oplysninger om det spændende naturområde, der kaldes ”Grenzstreifen” og har et utal af økologiske nicher med dyre- og plantearter, der er blevet sjældne.
På Pferdeberg står det 14 m høje vartegn Pferdebergturm. Det blev bygget af byen Duderstadt, og den 22. nov. 1984 blev det taget i brug. Det tjente nemlig til at overvåge grænsen mellem Øst- og Vesttyskland. Det blev også brugt af den del af politiet, der hed Bundesgrenzschutz, men først og fremmest blev det brugt til turistinformation. Indtil grænsen blev åbnet, blev der hvert år afholdt arrangementer nær tårnet den 17. juni, hvor man fejrede ”Den tyske enheds dag”.
Tårnet erstattede en udkigspost, der havde ligget lige i bærheden, og som i 1948 var blevet oprettet af den tyske grænsebevogtningstjeneste. Fra 1956 blev tårnet også brugt af grænsepolitiet i Duderstadt, og det blev udvidet, så det tjente som beskyttelse mod vind og vejr. Efter en episode ved grænsen den 14. aug. 1964 blev det også forsynet med en udkigsplatform. I 1952 blev Pfgerdebergkorset lavet ved siden af. Der, hvor korset blev sat, står Pfgerdebergtårnet i dag, og korset blev flyttet til et andet sted.
Duderstadt, der ligger i det yppige kulturlandskab i Eichsfeld, blev nævnt første gang i 929. Duderstadt regnes blandt et af de mest seværdige steder i Tyskland både på grund af sit enestående middelalderlige bybillede, men også på grund af sine fredede bygninger og mange seværdigheder.
Allerede på lang afstand får man øje på Duderstadts særlige silhuet. Store og mægtige rager tårnene på kirkerne Sct. Cyriakus og Sct. Servatius i vejret. Westerturm er en bevaret del af Duderstadts bymur og har en byport. Det blev sammen med en vold og udsigtstårnefor flere hundrede år siden bygget som beskyttelse for byen.
Som et tæppe dækker de røde tage den gamle bydel, og farvet bindingsværk i alle nuancer lever godt op til det. Flere end 600 af disse gamle smukke huse ligger langs gaderne i byen. I en let bue følger de bymurens forløb omgivet af det grønne fra beplantningen ved bymuren.
Rådhuset er et af Tysklands ældste og smukkeste. Det blev egentlig bygget som et købmandshus, og de handlende på torvet brugte det, ligesom det var midtpunkt i byens liv. I dag er det et kulturcentrum, stedet hvor man træffes og udvider sin horisont. Dybt under sine mure rummer rådhuset stadig en vinkælder, et torturkammer og andre virkelig interessante udstillingsområder. Gæsterne kan gå på opdagelsesrejse på ni etager lige fra rummene dybt nede i kælderen og helt op i tårnet.
Den omhyggeligt restaurerede bymur med dens brystværn og tårnene giver et levende billede af en længst forgangen tid. Som et grønt bælte omslutter ringmuren, der er fuldstændig velbevaret, den gamle bydel.
Under et tag af knortede linde- og kastanjetræer kan man koble helt fra og nyde den skønne udsigt. De private haver, der ligger ved bymuren, og de grønne arealer, der er anlagt i forbindelse med haveudstillingen Landesgartenschau, viser en blomsterpragt i skønne farver.
Det traditionelle køkken i området er berømt for dets kraftige og særdeles velsmagende pølsespecialiteter. Man kan nyde en Schlachteplatte med forskellige pølsespecialiteter og dertil en original Eichsfelder Feldgieker, der er en speciel grov pølse.
Klosteret blev grundlagt i 1260 som datterkloster af klosteret Beuren og var beboet indtil 1979. På klosterporten, der stadig findes, er der to krydsede nøgler udhugget i sandsten som henvisning til klosterets beskyttere Petrus og Paulus. På det tidligere klosterareal ligger i dag Victor’s Residenz Hotel Teistungenburg. Ganske tæt på ligger grænselandsmuseet Eichsfeld, der har et museum.
Grænselandsmuseet Eichsfeld ligger på det område, hvor tidligere grænseovergangen Duderstadt-Worbis lå ved den indre tyske grænse. En 700 m2 stor udstilling viser historien om denne grænse fra 1945-1989/90 og de følger, delingen havde på både mennesker og natur.
Der er bevaret originale kontrolsluser til buspassagerer og andre anlæg til afvikling af grænsekontrollen, og det giver et indblik i hele forløbet.
Udstillingen suppleres med omfangsrige udendørs anlæg, der blev brugt på dette sted i tiden med den indre grænse. Vejen hen til de udendørs anlæg er en del af den ca. 4,8 km lange vej gennem grænselandet. Den informerer på det oprindelige sted om forholdene for de vesterlændinge, der skulle krydse grænsen. Der er også en informationspavillon, hvor alt bliver nøje beskrevet.
En yderligere 8 km lang strækning med informationer og naturoplevelser langs med den tidligere grænse går til Heinz-Sielman naturoplevelsescenteret på godset Herbigshagen ved Duderstadt og har oplysninger om det spændende naturområde, der kaldes ”Grenzstreifen” og har et utal af økologiske nicher med dyre- og plantearter, der er blevet sjældne.
På Pferdeberg står det 14 m høje vartegn Pferdebergturm. Det blev bygget af byen Duderstadt, og den 22. nov. 1984 blev det taget i brug. Det tjente nemlig til at overvåge grænsen mellem Øst- og Vesttyskland. Det blev også brugt af den del af politiet, der hed Bundesgrenzschutz, men først og fremmest blev det brugt til turistinformation. Indtil grænsen blev åbnet, blev der hvert år afholdt arrangementer nær tårnet den 17. juni, hvor man fejrede ”Den tyske enheds dag”.
Tårnet erstattede en udkigspost, der havde ligget lige i bærheden, og som i 1948 var blevet oprettet af den tyske grænsebevogtningstjeneste. Fra 1956 blev tårnet også brugt af grænsepolitiet i Duderstadt, og det blev udvidet, så det tjente som beskyttelse mod vind og vejr. Efter en episode ved grænsen den 14. aug. 1964 blev det også forsynet med en udkigsplatform. I 1952 blev Pfgerdebergkorset lavet ved siden af. Der, hvor korset blev sat, står Pfgerdebergtårnet i dag, og korset blev flyttet til et andet sted.
Duderstadt, der ligger i det yppige kulturlandskab i Eichsfeld, blev nævnt første gang i 929. Duderstadt regnes blandt et af de mest seværdige steder i Tyskland både på grund af sit enestående middelalderlige bybillede, men også på grund af sine fredede bygninger og mange seværdigheder.
Allerede på lang afstand får man øje på Duderstadts særlige silhuet. Store og mægtige rager tårnene på kirkerne Sct. Cyriakus og Sct. Servatius i vejret. Westerturm er en bevaret del af Duderstadts bymur og har en byport. Det blev sammen med en vold og udsigtstårnefor flere hundrede år siden bygget som beskyttelse for byen.
Som et tæppe dækker de røde tage den gamle bydel, og farvet bindingsværk i alle nuancer lever godt op til det. Flere end 600 af disse gamle smukke huse ligger langs gaderne i byen. I en let bue følger de bymurens forløb omgivet af det grønne fra beplantningen ved bymuren.
Rådhuset er et af Tysklands ældste og smukkeste. Det blev egentlig bygget som et købmandshus, og de handlende på torvet brugte det, ligesom det var midtpunkt i byens liv. I dag er det et kulturcentrum, stedet hvor man træffes og udvider sin horisont. Dybt under sine mure rummer rådhuset stadig en vinkælder, et torturkammer og andre virkelig interessante udstillingsområder. Gæsterne kan gå på opdagelsesrejse på ni etager lige fra rummene dybt nede i kælderen og helt op i tårnet.
Den omhyggeligt restaurerede bymur med dens brystværn og tårnene giver et levende billede af en længst forgangen tid. Som et grønt bælte omslutter ringmuren, der er fuldstændig velbevaret, den gamle bydel.
Under et tag af knortede linde- og kastanjetræer kan man koble helt fra og nyde den skønne udsigt. De private haver, der ligger ved bymuren, og de grønne arealer, der er anlagt i forbindelse med haveudstillingen Landesgartenschau, viser en blomsterpragt i skønne farver.
Det traditionelle køkken i området er berømt for dets kraftige og særdeles velsmagende pølsespecialiteter. Man kan nyde en Schlachteplatte med forskellige pølsespecialiteter og dertil en original Eichsfelder Feldgieker, der er en speciel grov pølse.
Klik her for at læse mere om kør-selv-ferie Tyskland.