Læs mere om byerne St. Goar og St. Goarshausen ved Rhinen
Ved de tre færdselsårer Rhinen, jernbanen og landevejen ligger området Fellen. Navnet betyder egentlig ”ved markerne”. Området blev beboet på grund af bly- og zinkminerne ”Gute Hoffnung” i Brandswald, og minernes historie har haft stor betydning for Fellens udvikling.
Da arbejdet i minerne var meget udbytterigt, blev der bygget et smelteværk og et stampeværk. Der var 120 personer beskæftiget i 1765, deraf var 64 minearbejdere og smede, 16 var lærlinge, 15 var ”smeltere” og køreknægte og 21 var stampere.
Bydelen Fellens historie starter først i året 1850, da hele minens bearbejdningsanlæg blev flyttet fra Gründelbachtal til hovedminen ved Prinzenstein. Da fik 350 minearbejdere pludselig beskæftigelse i den nye mine i Fellen. Heinrich Mudersbach fra Westerwald byggede i 1872 det første hus i Fellen, et casino, som ”afslapning” for dem, der arbejdede i minen, og i 1900 udvidede han det med en stor forsamlingsbygning. I 1906 blev der bygget et beboelseshus med smedje i Alten Heerstrasse, hvor det blandede kor ”Frohsinn” holder til i dag.
Da byen Fellen blev større efter 2. verdenskrig, kom der et ønske fra befolkningen om mere sammenhold og kulturelle aktiviteter. Den 18. april 1953 blev herresangforeningen ”Frohsinn” grundlagt, og den omdannedes efter 20 år til et blandet kor, og det har nu i et halvt århundrede medvirket til byens sammenhold. I dag har Fellen to fortrinlige hoteller og et nybygget område ved Rhinen, og den er blevet en del af St. Goar.
St. Goarshausen ligger lige ved den verdensberømte klippe Lorelei. Højt oven over den lille by, der allerede i 1324 fik status som by, troner borgen Katz, der med sine to tårne fra middelalderen udgør et malerisk skue ved Rhinen.
I det snævre område mellem floden og klippen ligger St. Goarshausens gamle bydel med det historiske rådhus fra 1532. Tæt derved ligger friluftsscenen Lorelei, hvor der hvert år afholdes forskellige open air arrangementer.
Årets højdepunkt er dog ”Rhinen i Flammer”, der er et spektakulært fyrværkeri fra borgene Katz og Rheinfels og midt ude på Rhinen, det tændes som afslutning på vinugen i St. Goarshausens gamle bydel. St. Goarshausen ligger centralt midt i verdensarvsområdet i Rheinland-Pfalz ved Rhinens solbeskinnede bred, og den er forbundet med søsterbyen St. Goar med Lorelei færgen.
Hvis man godt kan lide at færdes i naturen, så er området omkring St. Goar rigt på vandreveje. Man kan finde naturskønne veje eller bjergveje i det enestående kulturlandskab, og St. Goar er et godt udgangspunkt for at opleve Rhinen.
Hvad enten man planlægger en gåtur, en længere vandretur eller måske en stavgangstur, så kan man finde en passende vej der i området. En særlig oplevelse er en tur til Rhinens borge, hvor der er storslåede kig ud over Rhindalen. Et flot panoramaudsyn er der fra udsigtstårnet ”Spitzer Stein”.
Ruten ”Rheinfelspfad” fører forbi det gamle forfaldne murværk i Burg Rheinfels, og i St. Goar er der informationstavler, der hjælper en på vej gennem byens historie ad ruten Via Sancti Goaris.
Besøgende på borgen Rheinfels bliver overraket over, hvor stor udstrækning dette ruinområde har, med vrimlen af underjordiske mine- og forsvarsgange, som man stadig kan færdes på.
Man får først det fulde overblik over borgens betydning på det militære såvel som på det kulturhistoriske område, når man begiver sig ind i museets kapel med de gamle planer og historiske tegninger.
Området omkring den sagnomspundne klippe Lorelei er meget afvekslende for cyklister, der følger Rheinradweg. Den følger en af Europas største floder fra kilden til dens udmunding, men der er også mange andre rundture og cykelstrækninger, der alle har meget forskellige højdeprofiler.
I Lorelei dalen finder alle en cykelrute, der passer til den enkeltes smag, og det hvad enten man er almindelig cyklist, der kører langs Rhinen gennem de maleriske byer, eller er mere sportslig og kræver større udfordringer, såsom opadgående ruter gennem romantiske sidedale i det herlige Taunusområde.
Cykelruterne Rheinradweg og Lorelei-Aartal-Radweg går gennem de smukkeste områder mellem Rhinen og Taunusbjergene. Der er rig mulighed for at holde pauser og nyde de magiske øjeblikke som f.eks. at få et godt måltid på et Gasthaus eller nyde de smukke panoramaudsigter.
Sagn og myter knytter sig til Loreleidalen. Der hvor Rhinen har gravet sig gennem Hunsrück og Taunus i snævre slyngninger rejser de imponerende klippeformationer sig. Loreleisangen af Heinrich Heine med den melankoliske melodi af Friedrich Silcher gjorde disse klipper verdensberømte:
“Ich weiss nicht, was soll es bedeuten, dass ich so traurig bin;
Ein Märchen aus uralten Zeiten, das kommt mir nicht aus dem Sinn…. “
(Jeg ved ej, hvorfor I grunden, men jeg er så tung i sind.
Et sagn fra en længst forsvunden tid falder stadig mig ind.)
(Oversat af Olaf Hnsen 1918).
Det er linjer, som ikke kun alle børn i Rheinland-Pfalz kender. Lorelei er for længst blevet en magnet for mennesker over hele verden med dens borge og slotte, med dens uforlignelige romantik og de fantastiske sagn.
Klippen i Rhinen blev engang kaldt Lurleifels og havde siden tidernes morgen været berygtet for sit markante ekko og den farlige strøm, der førte til mange skibbrud. Dværge, bjergånder og nymfer blev gjort ansvarlige for det mystiske ekko. Denne overtro varede til ind i 1600 tallet. På det tidspunkt blev klippen dog på ingen måde sat i forbindelse med en kvindeskikkelse.
På romantikkens tid var interessen for dystre temaer særlig stor. Forfattere foretrak temaer fra deres egen kultur og historie og lagde de klassiske former bag sig. Det betød samtidig en særlig interesse for middelaldersagn og myter.
Fordi landskabet ved Lorelei svarede til den romantiske måde at tænke og opfatte på, var det den ideelle grobund for digtningen i denne epoke. Clemens Brentano har ladet sin folkelige ballade ”Zu Bacharach am Rheine” foregå i dette landskab. Med denne ballade opstod i 1801 den første forbindelse mellem klippe og kvinde. Clemens Brentano spandt en historie om en jomfru/troldkvinde Lorelei Lay, som alle mænd fortrylles af, hvorefter de styrter sig i døden fra klippen. Det berømte ekko bliver til Loreleis stemme. I de følgende år blev denne historie om Lorelei regnet med til sagnene fra Rhinen, og selvom det var forkert, var det svært af få rettet misforståelsen.
Vin og Lorelei. Der er vist ingen region, der er så tæt forbundet med vindyrkning som Rhinen. Dels er der stejle vinbjerge, hvor vindyrkerne arbejder på de stejle klippesider, dels hyggelige udskænkningssteder langs vandrevejene, og den maleriske flod og det næsten middelhavsagtige klima gør Lorelei området til en stor oplevelse for vinkendere og gourmeter.
Man bør nyde et glas Riesling fra et af disse udskænkningssteder, slappe helt af og lade tankerne flyve, mens man nyder udsigten til Lorelei og Rhindalens romantik. Det er afstresning for hele kroppen.
Hvis man tager en mundfuld af den lokale vin, så kan man smage Rhinromantikken, for den ligger dybt i hver enkelt drue. Det er en vinnydelse af særlig karat. Den er vokset på solbeskinnede bjerge indrammet af slotte og borge flankeret af Rhinen, der slynger sig af sted, og krydret med myter og sagn fra landskabet. Vindyrkningsområdet har en længde på 120 km fra Bingen til Bonn, men der er intet sted så smukt som ved Lorelei.
Vinkenderen kan smage det med det samme. Lorelei vinene har international kvalitet. Det er ikke uden grund, at de er på de bedste restauranters spisekort over hele verden. I Lorelei regionen er der ikke blot et gunstigt klima for vinen, men den nyder også fordel af den mineralrige skiferjord.
Dertil kommer vindyrkernes urgamle viden, der er blevet givet videre fra generation til generation. Det kan man alt sammen opleve i de talrige vinoteker, vinstuer og vingårde. Vindyrkning i Loreleiområdet er ren lidenskab, og den foldes rigtig ud ved en prøvesmagning, der udvikler sig til ren vinnydelse.
Müller-Thurgau, Kerner, Grau- og Weissburgunder, mangfoldigheden af hvidvine plus Riesling vinen, der har været dyrket i 600 år, er grænseløs. Likører og spiritus runder udbuddet af.
Hvis man begiver sig på vandretur ud gennem vinbjergene, begynder der uvilkårligt en fantastisk rejse ind i en anden verden, som man troede længst var glemt.
Der er ikke meget moderne teknik. Klipperne er for stejle og vindyrkerne er for traditionsbundne. De giver gerne et indblik i deres arbejde og forklarer de forskellige stadier på vej til den ædle Riesling.
Hvis man gerne vil vide mere om regionen og vinen, kan en tur ad Wein-Lehrfpad med mange oplysningstavler anbefales. Langs vejen informerer 20 tavler om markernes beliggenhed på skråningerne, forskellige druesorter og vindyrkernes afvekslende arbejde på vinbjergene.
Bemærk: På dansk skriver man Lorelei – på tysk Loreley.
Da arbejdet i minerne var meget udbytterigt, blev der bygget et smelteværk og et stampeværk. Der var 120 personer beskæftiget i 1765, deraf var 64 minearbejdere og smede, 16 var lærlinge, 15 var ”smeltere” og køreknægte og 21 var stampere.
Bydelen Fellens historie starter først i året 1850, da hele minens bearbejdningsanlæg blev flyttet fra Gründelbachtal til hovedminen ved Prinzenstein. Da fik 350 minearbejdere pludselig beskæftigelse i den nye mine i Fellen. Heinrich Mudersbach fra Westerwald byggede i 1872 det første hus i Fellen, et casino, som ”afslapning” for dem, der arbejdede i minen, og i 1900 udvidede han det med en stor forsamlingsbygning. I 1906 blev der bygget et beboelseshus med smedje i Alten Heerstrasse, hvor det blandede kor ”Frohsinn” holder til i dag.
Da byen Fellen blev større efter 2. verdenskrig, kom der et ønske fra befolkningen om mere sammenhold og kulturelle aktiviteter. Den 18. april 1953 blev herresangforeningen ”Frohsinn” grundlagt, og den omdannedes efter 20 år til et blandet kor, og det har nu i et halvt århundrede medvirket til byens sammenhold. I dag har Fellen to fortrinlige hoteller og et nybygget område ved Rhinen, og den er blevet en del af St. Goar.
St. Goarshausen ligger lige ved den verdensberømte klippe Lorelei. Højt oven over den lille by, der allerede i 1324 fik status som by, troner borgen Katz, der med sine to tårne fra middelalderen udgør et malerisk skue ved Rhinen.
I det snævre område mellem floden og klippen ligger St. Goarshausens gamle bydel med det historiske rådhus fra 1532. Tæt derved ligger friluftsscenen Lorelei, hvor der hvert år afholdes forskellige open air arrangementer.
Årets højdepunkt er dog ”Rhinen i Flammer”, der er et spektakulært fyrværkeri fra borgene Katz og Rheinfels og midt ude på Rhinen, det tændes som afslutning på vinugen i St. Goarshausens gamle bydel. St. Goarshausen ligger centralt midt i verdensarvsområdet i Rheinland-Pfalz ved Rhinens solbeskinnede bred, og den er forbundet med søsterbyen St. Goar med Lorelei færgen.
Hvis man godt kan lide at færdes i naturen, så er området omkring St. Goar rigt på vandreveje. Man kan finde naturskønne veje eller bjergveje i det enestående kulturlandskab, og St. Goar er et godt udgangspunkt for at opleve Rhinen.
Hvad enten man planlægger en gåtur, en længere vandretur eller måske en stavgangstur, så kan man finde en passende vej der i området. En særlig oplevelse er en tur til Rhinens borge, hvor der er storslåede kig ud over Rhindalen. Et flot panoramaudsyn er der fra udsigtstårnet ”Spitzer Stein”.
Ruten ”Rheinfelspfad” fører forbi det gamle forfaldne murværk i Burg Rheinfels, og i St. Goar er der informationstavler, der hjælper en på vej gennem byens historie ad ruten Via Sancti Goaris.
Besøgende på borgen Rheinfels bliver overraket over, hvor stor udstrækning dette ruinområde har, med vrimlen af underjordiske mine- og forsvarsgange, som man stadig kan færdes på.
Man får først det fulde overblik over borgens betydning på det militære såvel som på det kulturhistoriske område, når man begiver sig ind i museets kapel med de gamle planer og historiske tegninger.
Området omkring den sagnomspundne klippe Lorelei er meget afvekslende for cyklister, der følger Rheinradweg. Den følger en af Europas største floder fra kilden til dens udmunding, men der er også mange andre rundture og cykelstrækninger, der alle har meget forskellige højdeprofiler.
I Lorelei dalen finder alle en cykelrute, der passer til den enkeltes smag, og det hvad enten man er almindelig cyklist, der kører langs Rhinen gennem de maleriske byer, eller er mere sportslig og kræver større udfordringer, såsom opadgående ruter gennem romantiske sidedale i det herlige Taunusområde.
Cykelruterne Rheinradweg og Lorelei-Aartal-Radweg går gennem de smukkeste områder mellem Rhinen og Taunusbjergene. Der er rig mulighed for at holde pauser og nyde de magiske øjeblikke som f.eks. at få et godt måltid på et Gasthaus eller nyde de smukke panoramaudsigter.
Sagn og myter knytter sig til Loreleidalen. Der hvor Rhinen har gravet sig gennem Hunsrück og Taunus i snævre slyngninger rejser de imponerende klippeformationer sig. Loreleisangen af Heinrich Heine med den melankoliske melodi af Friedrich Silcher gjorde disse klipper verdensberømte:
“Ich weiss nicht, was soll es bedeuten, dass ich so traurig bin;
Ein Märchen aus uralten Zeiten, das kommt mir nicht aus dem Sinn…. “
(Jeg ved ej, hvorfor I grunden, men jeg er så tung i sind.
Et sagn fra en længst forsvunden tid falder stadig mig ind.)
(Oversat af Olaf Hnsen 1918).
Det er linjer, som ikke kun alle børn i Rheinland-Pfalz kender. Lorelei er for længst blevet en magnet for mennesker over hele verden med dens borge og slotte, med dens uforlignelige romantik og de fantastiske sagn.
Klippen i Rhinen blev engang kaldt Lurleifels og havde siden tidernes morgen været berygtet for sit markante ekko og den farlige strøm, der førte til mange skibbrud. Dværge, bjergånder og nymfer blev gjort ansvarlige for det mystiske ekko. Denne overtro varede til ind i 1600 tallet. På det tidspunkt blev klippen dog på ingen måde sat i forbindelse med en kvindeskikkelse.
På romantikkens tid var interessen for dystre temaer særlig stor. Forfattere foretrak temaer fra deres egen kultur og historie og lagde de klassiske former bag sig. Det betød samtidig en særlig interesse for middelaldersagn og myter.
Fordi landskabet ved Lorelei svarede til den romantiske måde at tænke og opfatte på, var det den ideelle grobund for digtningen i denne epoke. Clemens Brentano har ladet sin folkelige ballade ”Zu Bacharach am Rheine” foregå i dette landskab. Med denne ballade opstod i 1801 den første forbindelse mellem klippe og kvinde. Clemens Brentano spandt en historie om en jomfru/troldkvinde Lorelei Lay, som alle mænd fortrylles af, hvorefter de styrter sig i døden fra klippen. Det berømte ekko bliver til Loreleis stemme. I de følgende år blev denne historie om Lorelei regnet med til sagnene fra Rhinen, og selvom det var forkert, var det svært af få rettet misforståelsen.
Vin og Lorelei. Der er vist ingen region, der er så tæt forbundet med vindyrkning som Rhinen. Dels er der stejle vinbjerge, hvor vindyrkerne arbejder på de stejle klippesider, dels hyggelige udskænkningssteder langs vandrevejene, og den maleriske flod og det næsten middelhavsagtige klima gør Lorelei området til en stor oplevelse for vinkendere og gourmeter.
Man bør nyde et glas Riesling fra et af disse udskænkningssteder, slappe helt af og lade tankerne flyve, mens man nyder udsigten til Lorelei og Rhindalens romantik. Det er afstresning for hele kroppen.
Hvis man tager en mundfuld af den lokale vin, så kan man smage Rhinromantikken, for den ligger dybt i hver enkelt drue. Det er en vinnydelse af særlig karat. Den er vokset på solbeskinnede bjerge indrammet af slotte og borge flankeret af Rhinen, der slynger sig af sted, og krydret med myter og sagn fra landskabet. Vindyrkningsområdet har en længde på 120 km fra Bingen til Bonn, men der er intet sted så smukt som ved Lorelei.
Vinkenderen kan smage det med det samme. Lorelei vinene har international kvalitet. Det er ikke uden grund, at de er på de bedste restauranters spisekort over hele verden. I Lorelei regionen er der ikke blot et gunstigt klima for vinen, men den nyder også fordel af den mineralrige skiferjord.
Dertil kommer vindyrkernes urgamle viden, der er blevet givet videre fra generation til generation. Det kan man alt sammen opleve i de talrige vinoteker, vinstuer og vingårde. Vindyrkning i Loreleiområdet er ren lidenskab, og den foldes rigtig ud ved en prøvesmagning, der udvikler sig til ren vinnydelse.
Müller-Thurgau, Kerner, Grau- og Weissburgunder, mangfoldigheden af hvidvine plus Riesling vinen, der har været dyrket i 600 år, er grænseløs. Likører og spiritus runder udbuddet af.
Hvis man begiver sig på vandretur ud gennem vinbjergene, begynder der uvilkårligt en fantastisk rejse ind i en anden verden, som man troede længst var glemt.
Der er ikke meget moderne teknik. Klipperne er for stejle og vindyrkerne er for traditionsbundne. De giver gerne et indblik i deres arbejde og forklarer de forskellige stadier på vej til den ædle Riesling.
Hvis man gerne vil vide mere om regionen og vinen, kan en tur ad Wein-Lehrfpad med mange oplysningstavler anbefales. Langs vejen informerer 20 tavler om markernes beliggenhed på skråningerne, forskellige druesorter og vindyrkernes afvekslende arbejde på vinbjergene.
Bemærk: På dansk skriver man Lorelei – på tysk Loreley.