Den sidste nat i april holder de mørke magter en fest med deres hekse. Som i en boblende heksekedel lokker bjergenes magiske verden tusindvis af gæster fra hele Tyskland ind i sin tryllekreds. Og år efter år drages de små byer rundt om det hemmelighedsfulde Bloksbjerg ind i et djævelsk uvæsen.
Festlighederne Valborgsaften (Walpurgisnacht) har rod langt tilbage i før kristelig tid og har germansk oprindelse. På den tid fejrede Harzens indbyggere en forårsfest, der gik hånd i hånd med glæden over at vinteren var slut og glæden over guden Wotans (Odin) bryllup.
Og således blev også de onde ånder drevet ud, det skete med udklædning med masker og med skud og ild. Da befolkningen blev kristne for mere end 1000 år siden blev navne og indhold i dette hedenske skue tilpasset den nye tid. Men den, der har øjn for at se, og øre, for at høre, må indrømme, at Valborgsaften også i dag er alt andet end en kristen fest.
Valborgsaften bliver altid fejret aftenen før den hellige Walburgas navnefest. Hun var en lærd kvinde og abedisse i et nonnekloster, hvor livet på ingen måde havde nogen forbindelse til hekse og djævelen. Det var først da hun blev helgenkåret af pave Hadrian II en 1. maj, at forbindelsen til den nuværende Valborgsaften blev skabt. Walburga siges at have stået for talrige fantastiske undere, og hun er skytsengel for søfarten og mod onde onder.
I natten mellem 30. april og 1. maj fandt brylluppet mellem guden Odin og hans elskede Frigg sted. De valgte området omkring Schierke ved Bloksbjerg som det sted, hvor brylluppet skulle holdes. Goethe har bearbejdet emnet i ”Faust”, og det har været medvirkende til, at overtroen har holdt sig lige til vore dage. Medvirkende hertil er også alle de, der inspireret af denne hemmelighedsfulde stemning turnerer gennem natten forklædt som hekse og djævle.
Valborgsaften i Harzen har i mange år været en tradition. I næsten alle små samfund i Harzen fester og danser indbyggere og gæster og fejrer aftenen. Den 30. april flyver hekse hvert år på koste og møggreb ind i Harzen fra alle verdenshjørner for at forene sig med djævelen. Hver by fejrer den traditionelle fest på sin måde, men alle har et fælles. Man danser og ler og fester til den lyse morgen.
Lidt mere om området ved Schierke. Hvert år lokkes tusindvis af fans til, og på flere tribuner præsenteres middelalderbands, gøglere og handlende. De tilbyder deres varer og kunster og får sat et stort middelalderskue på benene. Der er også andre tiltag såsom bueskydning, ridelejr, vikingelejr, taverner, fyrværkeri og aftershow-party.
I Hahnenklee-Bockswiese i Harzen lægger man særlig vægt på, at det skal være en traditionel fest. Kurparken er strålende oplyst, bizarre skikkelser tumler rundt i den fantastiske kulisse ved søerne, det hele oplyst af et pragtfuldt fyrværkeri.
I henhold til sagnet samler heksene sig Valborgsaften på heksenes danseplads ved Thale for samlet at flyve til Bloksbjerg på koste, møggreb, katte og andre ”luftfartøjer”. På Bloksbjerg finder den egentlige heksefest sted. Her danser alle hekse angiveligt i en stor kreds med ryggen mod hinanden rundt om ilden og kysser samtidig djævelen bagi. Så lader de sig formæle med djævelen, hvorefter han påsætter et mærke på heksene og gør dem i stand til at trylle.
En heksesalve, der var fremstillet af forskellige magiske ingredienser, sørgede i forgangne tider for den rigtige stemning. Den bestod af bl.a. mistelten, perikum, pigæble, galnebær, skarntyde og andre natskyggevækster.
Før flyveturen gned heksene sig selv og deres flyveudstyr med denne salve. Den gav en stærk rus, der vel gav kvinderne fornemmelsen af at flyve og samtidig fremkaldte seksuelle fantasier. Det var formentlig under indflydelse af dette rusmiddel at beretningerne om orgier med djævelen opstod.
Festlighederne Valborgsaften (Walpurgisnacht) har rod langt tilbage i før kristelig tid og har germansk oprindelse. På den tid fejrede Harzens indbyggere en forårsfest, der gik hånd i hånd med glæden over at vinteren var slut og glæden over guden Wotans (Odin) bryllup.
Og således blev også de onde ånder drevet ud, det skete med udklædning med masker og med skud og ild. Da befolkningen blev kristne for mere end 1000 år siden blev navne og indhold i dette hedenske skue tilpasset den nye tid. Men den, der har øjn for at se, og øre, for at høre, må indrømme, at Valborgsaften også i dag er alt andet end en kristen fest.
Valborgsaften bliver altid fejret aftenen før den hellige Walburgas navnefest. Hun var en lærd kvinde og abedisse i et nonnekloster, hvor livet på ingen måde havde nogen forbindelse til hekse og djævelen. Det var først da hun blev helgenkåret af pave Hadrian II en 1. maj, at forbindelsen til den nuværende Valborgsaften blev skabt. Walburga siges at have stået for talrige fantastiske undere, og hun er skytsengel for søfarten og mod onde onder.
I natten mellem 30. april og 1. maj fandt brylluppet mellem guden Odin og hans elskede Frigg sted. De valgte området omkring Schierke ved Bloksbjerg som det sted, hvor brylluppet skulle holdes. Goethe har bearbejdet emnet i ”Faust”, og det har været medvirkende til, at overtroen har holdt sig lige til vore dage. Medvirkende hertil er også alle de, der inspireret af denne hemmelighedsfulde stemning turnerer gennem natten forklædt som hekse og djævle.
Valborgsaften i Harzen har i mange år været en tradition. I næsten alle små samfund i Harzen fester og danser indbyggere og gæster og fejrer aftenen. Den 30. april flyver hekse hvert år på koste og møggreb ind i Harzen fra alle verdenshjørner for at forene sig med djævelen. Hver by fejrer den traditionelle fest på sin måde, men alle har et fælles. Man danser og ler og fester til den lyse morgen.
Lidt mere om området ved Schierke. Hvert år lokkes tusindvis af fans til, og på flere tribuner præsenteres middelalderbands, gøglere og handlende. De tilbyder deres varer og kunster og får sat et stort middelalderskue på benene. Der er også andre tiltag såsom bueskydning, ridelejr, vikingelejr, taverner, fyrværkeri og aftershow-party.
I Hahnenklee-Bockswiese i Harzen lægger man særlig vægt på, at det skal være en traditionel fest. Kurparken er strålende oplyst, bizarre skikkelser tumler rundt i den fantastiske kulisse ved søerne, det hele oplyst af et pragtfuldt fyrværkeri.
I henhold til sagnet samler heksene sig Valborgsaften på heksenes danseplads ved Thale for samlet at flyve til Bloksbjerg på koste, møggreb, katte og andre ”luftfartøjer”. På Bloksbjerg finder den egentlige heksefest sted. Her danser alle hekse angiveligt i en stor kreds med ryggen mod hinanden rundt om ilden og kysser samtidig djævelen bagi. Så lader de sig formæle med djævelen, hvorefter han påsætter et mærke på heksene og gør dem i stand til at trylle.
En heksesalve, der var fremstillet af forskellige magiske ingredienser, sørgede i forgangne tider for den rigtige stemning. Den bestod af bl.a. mistelten, perikum, pigæble, galnebær, skarntyde og andre natskyggevækster.
Før flyveturen gned heksene sig selv og deres flyveudstyr med denne salve. Den gav en stærk rus, der vel gav kvinderne fornemmelsen af at flyve og samtidig fremkaldte seksuelle fantasier. Det var formentlig under indflydelse af dette rusmiddel at beretningerne om orgier med djævelen opstod.
RSS-feed