Området Rheingau har et vindyrkningsområde på rundt regnet 3.000 ha og er dermed et af Tysklands mindste områder. Man kommer ikke forbi Rheingau ved et tilfælde, det tillader den lille landstrækning mellem Rhinen og udløberne fra Taunus bjergene, der er tilplantet med vin, ikke. Her forvandler bjergene sig langsomt fra blide bakker til stejle tinder.
Rheingau vil have, at man rejser igennem området og går på opdagelse i det, at man lægger mærke til dets skønhed, og at man bemærker, at det er et usædvanligt sted på jorden. For Rheingau er en capriccio, som et stykke musik komponeret af en munter natur.
Ved byerne Mainz og Wiesbaden besluttede Rhinen at ændre sit løb. Den løb ikke længere lige ud, men drejede sideværts mod vest, før den efter ca. 40 km igen ændrede sin bane og nu drejede mod nord, og havde den ikke gjort det, ja, så havde der ikke været noget Rheingau.
Rheingau strækker sig fra Wicker, Flörsheim und Hochheim i øst til Lorchhausen i vest. Derimellem ligger de små vinbyer med deres berømte vinbjerge langs Rhinen som perler på en snor. De højereliggende områder danner en slags balkon med den allerbedste udsigt over floden og er en slags 2. række.
Mod nord begrænser skovrige bjergstrækninger fra Taunus vinområdet og yder beskyttelse mod den rå nordenvind. Fra disse bjergrygge skråner vinmarkerne mod syd mod floden, det er Rheingaus solside.
Rhinen, der mange steder er bred som en sø, fungerer som opsamler for varme og fugtighed og sørger for næsten ens temperaturer på knap 10 grader uden ekstreme svingninger. Det er helt ideelt for vindyrkning. Der findes vist ingen andre vinområder på jorden, hvor så mange vingårde med verdensry er samlet på så lille et område. Milde vintre, varme somre og efterårståge er meget gunstigt for at få druerne til at vokse og modnes. På de højereliggende marker gør jordens indhold af skifer, kvarsit, kisel og sandsten, at her vokser druer, der bliver til en kraftige vin med behagelig syre.
På 84 % af Rheingaus vinområde dyrkes der Riesling og på 11 % blå Spätburgunder. Rundt regnet 280 personer, har her vindyrkning som hovederhverv, og en lang række velrenommerede vingårde kommer selv vinen på flaske.
De tidligste spor af vindyrkning viser tilbage til romertiden. Efter sagnet skulle kejser Kare den Store en morgen i det tidlige forår have kigget over Rhinen fra sit palads Ingelheim og lagt mærke til, at ved Johannisberg var sneen smeltet tidligere end noget andet sted, og således så han muligheden for at dyrke druer. Få århundreder senere blev vindyrkningen fortrinsvis forestået af klostre som f.eks. klosteret Eberbach og slottet Johannisberg.
Også munkene var blevet klar over, at Rheingaus klima var enestående gunstigt. På sydskråningerne af Taunus kan den ældste vindyrkning dateres til år 1135, først var det hovedsagelig benediktinermunkene og senere cistercienser-munkene i klosteret Eberbach og Schloss Johannisberg.
Johannisberg er verdens ældste dyrkningssted for Riesling vin. Under munkenes anvisning blev Taunusbjergene syd-skråninger ryddet og tilplantet med vinstokke. Således blev der dannet en bas for Rheingaus fortsatte udvikling.
Vinsorten Riesling er en af Tysklands vigtigste vinsorter. Den har sin oprindelse i Rhindalen og er sandsynligvis opstået ved en krydsning med Traminer. Sorten Riesling har været kendt under dette navn siden det 15. årh., og blev nævnt skriftligt første gang i 1435 i Rüsselsheim. Fra Rhinen bredte druesorten sig til hele Tyskland og indtager i dag 20% af det samlede dyrkede areal. Østrig har andre vigtige dyrknings-områder, ligesom Elsass, men også i Australien, New Zealand og USA er Riesling blevet fast etableret. Foruden den hvide Riesling findes der også en rød variant, der er mindre kendt og kun spiller en ubetydelig rolle.
Riesling er blandt de druesorter, der modner sent, og den har vist sig stabil i det mellemeuropæiske klima. Den har ringe krav til jordens kvalitet, og den er modstandsdygtig mod råd, men markernes beliggenhed er dog af stor betydning for udviklingen af den særlige aroma. For at kunne modnes helt har sorten om efteråret brug for tilstrækkelig sol og varme. Derfor er stejle bjergsider med en stenet jordoverflade særlig velegnet til dyrkningen, for her kan varmen oplagres.
Druesorten Riesling regnes for at være meget alsidig og er i stand til at gengive de forskellige vindyrkningsområders særegenheder uden dog at miste sin karakter. Der udvindes vin af forskellig kvalitet af denne druesort, men alle er stadig rigtig gode. Som en særlig karakteregenskab for Riesling kan nævnes den frugtagtige bouquet og en tydelig syre. Fordi Riesling har en tyk skal er den fremragende til sen høst, Spätlese, og dermed til ædelsøde vine.
Rheingau vil have, at man rejser igennem området og går på opdagelse i det, at man lægger mærke til dets skønhed, og at man bemærker, at det er et usædvanligt sted på jorden. For Rheingau er en capriccio, som et stykke musik komponeret af en munter natur.
Ved byerne Mainz og Wiesbaden besluttede Rhinen at ændre sit løb. Den løb ikke længere lige ud, men drejede sideværts mod vest, før den efter ca. 40 km igen ændrede sin bane og nu drejede mod nord, og havde den ikke gjort det, ja, så havde der ikke været noget Rheingau.
Rheingau strækker sig fra Wicker, Flörsheim und Hochheim i øst til Lorchhausen i vest. Derimellem ligger de små vinbyer med deres berømte vinbjerge langs Rhinen som perler på en snor. De højereliggende områder danner en slags balkon med den allerbedste udsigt over floden og er en slags 2. række.
Mod nord begrænser skovrige bjergstrækninger fra Taunus vinområdet og yder beskyttelse mod den rå nordenvind. Fra disse bjergrygge skråner vinmarkerne mod syd mod floden, det er Rheingaus solside.
Rhinen, der mange steder er bred som en sø, fungerer som opsamler for varme og fugtighed og sørger for næsten ens temperaturer på knap 10 grader uden ekstreme svingninger. Det er helt ideelt for vindyrkning. Der findes vist ingen andre vinområder på jorden, hvor så mange vingårde med verdensry er samlet på så lille et område. Milde vintre, varme somre og efterårståge er meget gunstigt for at få druerne til at vokse og modnes. På de højereliggende marker gør jordens indhold af skifer, kvarsit, kisel og sandsten, at her vokser druer, der bliver til en kraftige vin med behagelig syre.
På 84 % af Rheingaus vinområde dyrkes der Riesling og på 11 % blå Spätburgunder. Rundt regnet 280 personer, har her vindyrkning som hovederhverv, og en lang række velrenommerede vingårde kommer selv vinen på flaske.
De tidligste spor af vindyrkning viser tilbage til romertiden. Efter sagnet skulle kejser Kare den Store en morgen i det tidlige forår have kigget over Rhinen fra sit palads Ingelheim og lagt mærke til, at ved Johannisberg var sneen smeltet tidligere end noget andet sted, og således så han muligheden for at dyrke druer. Få århundreder senere blev vindyrkningen fortrinsvis forestået af klostre som f.eks. klosteret Eberbach og slottet Johannisberg.
Også munkene var blevet klar over, at Rheingaus klima var enestående gunstigt. På sydskråningerne af Taunus kan den ældste vindyrkning dateres til år 1135, først var det hovedsagelig benediktinermunkene og senere cistercienser-munkene i klosteret Eberbach og Schloss Johannisberg.
Johannisberg er verdens ældste dyrkningssted for Riesling vin. Under munkenes anvisning blev Taunusbjergene syd-skråninger ryddet og tilplantet med vinstokke. Således blev der dannet en bas for Rheingaus fortsatte udvikling.
Vinsorten Riesling er en af Tysklands vigtigste vinsorter. Den har sin oprindelse i Rhindalen og er sandsynligvis opstået ved en krydsning med Traminer. Sorten Riesling har været kendt under dette navn siden det 15. årh., og blev nævnt skriftligt første gang i 1435 i Rüsselsheim. Fra Rhinen bredte druesorten sig til hele Tyskland og indtager i dag 20% af det samlede dyrkede areal. Østrig har andre vigtige dyrknings-områder, ligesom Elsass, men også i Australien, New Zealand og USA er Riesling blevet fast etableret. Foruden den hvide Riesling findes der også en rød variant, der er mindre kendt og kun spiller en ubetydelig rolle.
Riesling er blandt de druesorter, der modner sent, og den har vist sig stabil i det mellemeuropæiske klima. Den har ringe krav til jordens kvalitet, og den er modstandsdygtig mod råd, men markernes beliggenhed er dog af stor betydning for udviklingen af den særlige aroma. For at kunne modnes helt har sorten om efteråret brug for tilstrækkelig sol og varme. Derfor er stejle bjergsider med en stenet jordoverflade særlig velegnet til dyrkningen, for her kan varmen oplagres.
Druesorten Riesling regnes for at være meget alsidig og er i stand til at gengive de forskellige vindyrkningsområders særegenheder uden dog at miste sin karakter. Der udvindes vin af forskellig kvalitet af denne druesort, men alle er stadig rigtig gode. Som en særlig karakteregenskab for Riesling kan nævnes den frugtagtige bouquet og en tydelig syre. Fordi Riesling har en tyk skal er den fremragende til sen høst, Spätlese, og dermed til ædelsøde vine.
RSS-feed