At lede efter påskeæg
Hvert år bliver der gemt utallige æg, hårdkogte eller af chokolade, men hvorfor bliver der det, hvor stammer denne skik med at lede efter påskeæg fra? En ting står fast: Der findes ikke noget klart svar, men til gengæld en masse teorier. Sandheden ligger vel et eller andet sted blandt dem.
Hvorfor æg – og hvorfor hårde og farvede?
Påskedag leder man efter æggene, og for alle ikke-kirkegængere er dette den vigtigste del af hele dagen. Alle børn glæder sig til det, og verden over er der hvert år til påske arrangementer for unge og gamle, hvor man sammen leder efter påskeæg. I dag er det mere chokoladeæg med marcipan- og cremefyld, men det har ikke altid været sådan. Påskeægget er påskens centrale symbol, og rigtige æg hørte med til festen lige fra begyndelsen.
Efter kristen skik bliver der fastet i 40 dage før påske. Til de forbudte levnedsmidler i denne periode hørte tidligere alle dyriske produkter, altså foruden kød, smør og mælk også æg. Så der er ikke noget at sige til, at disse var særligt populære påskedag, når fasten var slut. At æggene blev hårdkogt skyldtes, at hønsene lægger særlig mange æg om foråret. For at gøre dem mere holdbare, blev de kogt. Og hvorfor så farvede? Ganske simpelt: For at gøre dem forskellige fra rå æg.
Ægget gælder i mange religioner som et symbol på nyt liv eller genfødelse. En kylling smutter ud af ægget, der bliver nyt liv af en livløs genstand. I det gamle Ægypten, i Fønikien og i Persien regnede man æg som oprindelsen til verden, alt liv smutter ud af det mystiske æg, der faldt ned fra himlen. I det gamle Rom og i Grækenland blev der malet eller farvet æg under forårsfesten, og de blev givet til venner som gaver. I græske og ægyptiske templer hang der æg som dekoration i forårsfestdagene. Forårsjævndøgnet markerede det nye års begyndelse i Ægypten og Grækenland, og man ærede i disse dage æg som hellige symboler.
Jagten på påskeæg – teori om gemmestedet
I lejligheden, i haven, i parken. Det at gemme påskeæg hører i lige så høj grad med til en påskefest som farvningen og det at arbejde med æggene på forhånd. Men hvor kommer denne skik egentlig fra?
Denne tradition er angiveligt af hedensk oprindelse, for for at ære forårsgudinden Ostara, gav man æg bort. De gælder fra tidernes morgen som tegn på frugtbarhed. Denne tradition behagede ikke kirken, som forbød den.
Følgen var, at nu gav man æggene væk i hemmelighed, med andre ord skjult. Men hvorfor man leder efter påskeæg, og hvorfor de overhovedet bliver gemt, det er desværre uklart. Der er ingen, der nøjagtig ved, hvordan denne tradition er opstået.
Hvor man gemmer påskeæg påskedag, afhænger ikke kun af ens kreativitet og mulighederne for at finde et gemmested, også alderen spiller en rolle.
Hvis barnet er en fire-fem år gammel, er vanskelige gemmesteder naturligvis tabu. For hvis barnet ikke finder noget, er skuffelsen stor.
Tip: Hellere vælge gemmesteder, der er lette at finde, der ligger inden for barnets synsvidde, fortæl om det er øjen- eller gulvhøjde. Allerhelst skal der stikke lidt frem fra gemmestedet af reden med æggene. Helt grundlæggende gælder det, at jo større børnene er, jo mere kompliceret kan gemmestedet også være. Ved at indføje påskeharen, kan man f.eks. også forbinde æggesøgningen med en skattejagt.
Tips til gemmesteder i fri luft
Hvis vejret er godt og haven eller omgivelserne er til det, bør man gemme påskeæggene udendørs. Hvis mn ikke har nogen have, eller hvis ens børn kender alle gemmestederne fra tidligere år, kan man også gå hen i parken eller i skoven og lede efter passende gemmesteder der, men det bør ikke være steder, der er alt for befærdet, i så fald kan det ske, at andre børn er hurtigere end ens egne. Tip: Mens far eller mor giver børnene tøj på, går den anden i forvejen og gemmer æggene.
Lette og vanskelige udendørs gemmesteder
Der er uanede muligheder for udendørs gemmesteder, man kan f.eks. hænge et par brogede chokoladeæg op på en blomstrende gren eller på nedhængende kviste. Biller af chokolade gør sig derimod særlig godt nede ved jorden, f.eks. på blomster. Hjemmelavede reder til påskeæg er særlig godt skjult i hække. Der kan man også tilpasse sværhedsgraden til barnets alder, jo ældre børnene er desto dybere inde i hækken placerer man reden. For de mere viderekomne kan man lægge slik ind under store sten, i huller i træer eller i fuglehuse. Også sandkasser og havedamme er gode gemmesteder. Man kan simpelthen grave æggene let ned i sandet eller lægge dem i en lille båd på havedammen for at gøre det ”børnesikret”.
Æg som betalingsmiddel
Også på en anden måde har påske og æg en forbindelse. I middelalderen betalte bønderne den såkaldte ”tiende” til deres herremand, det var en skat på 10%, den blev betalt i form af æg, men dog kun om foråret, for da var hønsene særlig villige til at lægge æg. Denne skik faldt væk på et tidspunkt, men hvad der derimod har holdt sig til i dag: Til påske får man masser af æg.
Som man kan se, så er det ikke entydigt, hvor skikken med at lede efter påskeæg stammer fra. Formodentlig har flere ritualer og historier på samme tid bidraget til, at denne tradition er opstået.
Hvert år bliver der gemt utallige æg, hårdkogte eller af chokolade, men hvorfor bliver der det, hvor stammer denne skik med at lede efter påskeæg fra? En ting står fast: Der findes ikke noget klart svar, men til gengæld en masse teorier. Sandheden ligger vel et eller andet sted blandt dem.
Hvorfor æg – og hvorfor hårde og farvede?
Påskedag leder man efter æggene, og for alle ikke-kirkegængere er dette den vigtigste del af hele dagen. Alle børn glæder sig til det, og verden over er der hvert år til påske arrangementer for unge og gamle, hvor man sammen leder efter påskeæg. I dag er det mere chokoladeæg med marcipan- og cremefyld, men det har ikke altid været sådan. Påskeægget er påskens centrale symbol, og rigtige æg hørte med til festen lige fra begyndelsen.
Efter kristen skik bliver der fastet i 40 dage før påske. Til de forbudte levnedsmidler i denne periode hørte tidligere alle dyriske produkter, altså foruden kød, smør og mælk også æg. Så der er ikke noget at sige til, at disse var særligt populære påskedag, når fasten var slut. At æggene blev hårdkogt skyldtes, at hønsene lægger særlig mange æg om foråret. For at gøre dem mere holdbare, blev de kogt. Og hvorfor så farvede? Ganske simpelt: For at gøre dem forskellige fra rå æg.
Ægget gælder i mange religioner som et symbol på nyt liv eller genfødelse. En kylling smutter ud af ægget, der bliver nyt liv af en livløs genstand. I det gamle Ægypten, i Fønikien og i Persien regnede man æg som oprindelsen til verden, alt liv smutter ud af det mystiske æg, der faldt ned fra himlen. I det gamle Rom og i Grækenland blev der malet eller farvet æg under forårsfesten, og de blev givet til venner som gaver. I græske og ægyptiske templer hang der æg som dekoration i forårsfestdagene. Forårsjævndøgnet markerede det nye års begyndelse i Ægypten og Grækenland, og man ærede i disse dage æg som hellige symboler.
Jagten på påskeæg – teori om gemmestedet
I lejligheden, i haven, i parken. Det at gemme påskeæg hører i lige så høj grad med til en påskefest som farvningen og det at arbejde med æggene på forhånd. Men hvor kommer denne skik egentlig fra?
Denne tradition er angiveligt af hedensk oprindelse, for for at ære forårsgudinden Ostara, gav man æg bort. De gælder fra tidernes morgen som tegn på frugtbarhed. Denne tradition behagede ikke kirken, som forbød den.
Følgen var, at nu gav man æggene væk i hemmelighed, med andre ord skjult. Men hvorfor man leder efter påskeæg, og hvorfor de overhovedet bliver gemt, det er desværre uklart. Der er ingen, der nøjagtig ved, hvordan denne tradition er opstået.
Hvor man gemmer påskeæg påskedag, afhænger ikke kun af ens kreativitet og mulighederne for at finde et gemmested, også alderen spiller en rolle.
Hvis barnet er en fire-fem år gammel, er vanskelige gemmesteder naturligvis tabu. For hvis barnet ikke finder noget, er skuffelsen stor.
Tip: Hellere vælge gemmesteder, der er lette at finde, der ligger inden for barnets synsvidde, fortæl om det er øjen- eller gulvhøjde. Allerhelst skal der stikke lidt frem fra gemmestedet af reden med æggene. Helt grundlæggende gælder det, at jo større børnene er, jo mere kompliceret kan gemmestedet også være. Ved at indføje påskeharen, kan man f.eks. også forbinde æggesøgningen med en skattejagt.
Tips til gemmesteder i fri luft
Hvis vejret er godt og haven eller omgivelserne er til det, bør man gemme påskeæggene udendørs. Hvis mn ikke har nogen have, eller hvis ens børn kender alle gemmestederne fra tidligere år, kan man også gå hen i parken eller i skoven og lede efter passende gemmesteder der, men det bør ikke være steder, der er alt for befærdet, i så fald kan det ske, at andre børn er hurtigere end ens egne. Tip: Mens far eller mor giver børnene tøj på, går den anden i forvejen og gemmer æggene.
Lette og vanskelige udendørs gemmesteder
Der er uanede muligheder for udendørs gemmesteder, man kan f.eks. hænge et par brogede chokoladeæg op på en blomstrende gren eller på nedhængende kviste. Biller af chokolade gør sig derimod særlig godt nede ved jorden, f.eks. på blomster. Hjemmelavede reder til påskeæg er særlig godt skjult i hække. Der kan man også tilpasse sværhedsgraden til barnets alder, jo ældre børnene er desto dybere inde i hækken placerer man reden. For de mere viderekomne kan man lægge slik ind under store sten, i huller i træer eller i fuglehuse. Også sandkasser og havedamme er gode gemmesteder. Man kan simpelthen grave æggene let ned i sandet eller lægge dem i en lille båd på havedammen for at gøre det ”børnesikret”.
Æg som betalingsmiddel
Også på en anden måde har påske og æg en forbindelse. I middelalderen betalte bønderne den såkaldte ”tiende” til deres herremand, det var en skat på 10%, den blev betalt i form af æg, men dog kun om foråret, for da var hønsene særlig villige til at lægge æg. Denne skik faldt væk på et tidspunkt, men hvad der derimod har holdt sig til i dag: Til påske får man masser af æg.
Som man kan se, så er det ikke entydigt, hvor skikken med at lede efter påskeæg stammer fra. Formodentlig har flere ritualer og historier på samme tid bidraget til, at denne tradition er opstået.
RSS-feed