År efter år genopfinder udstillingen sig selv og sætter nye standarder. I sammenspil med den imponerende kulisse i det historiske jernstøberi udvikler udstillingsgenstandene fra ca. 250 kunstnere fra hele verden en helt speciel atmosfære og fører gæsterne ud på en uforlignelig verdensrejse gennem kunsten.
Wolfgang Gramm udtaler: ”NordArt er levende. Den skal forstås som et refugium og en inspirationskilde for kunstnere fra hele verden, dette gælder for internationalt anerkendte kunstnere som for nytilkomne. NordArt har påtaget sig den opgave at fremme den gensidige forståelse gennem kunstens sprog. Publikum bliver hvert år overrasket over fremmede fortælletraditioner men finder samtidig ud af, hvor mange fælles erfaringer mennesker deler, selv om de lever tusindvis af kilometer fra hinanden”.
NordArts fokus var i 2017 på Danmark under overskriften: Danmark – tre generationer med historisk relation
I nogle år har NordArt sat et enkelt land med egen pavillon i fokus og samarbejder med konsulater, kulturinstitutioner og kuratorer fra det pågældende land. Efter at have lagt vægt på Kina, De Baltiske Stater, Rusland, Mongoliet og Israel kastes blikket i år på den nærmeste nabo – Danmark.
Kurator Jytte Gejl fra Århus har ved udvælgelsen af de danske kunstnere vendt sig mod det danske særpræg med kunstnerkollektiver og præsenterer arbejder af 21 kunstnere fra tre generationer. De har alle vidt forskellige temaer, men deres fællesskab fremgår af deres kunstneriske tilgang til de temaer og den brug af materialer, som de benytter sig af.
Jytte Gejl udtaler: ”Jeg er blevet inspireret af det historiske slægtskab, hvor kunstnerne ud over generationerne tilsyneladende har nogenlunde ens formål og synes at sammenarbejde, og det ikke kun fordi de gensidigt løftes, men fordi de begejstrer og udfordrer hinanden, eller fordi de slår ind på samme tone i tidsånden uafhængigt af hinanden. Kunstnerne i den danske pavillon på NordArt 2017 repræsenterede en stor spændvidde i generationer, medier, genrer og geografisk tilhørsforhold”. Ambassadør Friis Arne Petersen har påtaget sig at være protektor for den danske pavillon.
Norden kan måske forekomme mange at være rå, men den har charme. Næppe noget andet udstillingssted viser denne enestående atmosfære bedre end det tidligere jernstøberi Carlshütte, det første industriforetagende i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Det blev grundlagt i 1827 og nedlagt i 1997. Carlshütte ligger i Büdelsdorf, og det er ikke kun et imponerende industrimuseum, men det giver også med sine enorme haller plads til kulturforanstaltninger af enhver art i den restaurerede vognremise. Der er desuden et meget stort parkeringsområde.
Siden 1999 bliver NordArt afholdt i sommermånederne, og det hører til de største årlige udstillinger af nutidskunst i Europa. NordArt arbejder sammen med en jury, og som der bliver hvert år lavet et nyt koncept. Den byder på et omfattende panorama af international samtidskunst i en speciel atmosfære. Mere end 200 udvalgte kunstnere fra hele verden viser deres billeder, fotografier, videoer, skulpturer og installationer, der ikke kun taler for sig selv, men udvikler nye perspektiver i et samspil med og et modspil mod hinanden. Og alt dette i den enestående kulisse i Carlshütte og i den historiske skulptur-park.
Læs mere om vores hoteller i Rendsburg. Klik her.