De bygninger og pladser, der bliver illumineret er: Brandenburger Tor, Berliner Dom, Potsdamer Platz (House og Cards), Palæet ved Palais am Festungsgraben, Marlene-Dietrich-Platz (Angels of Freedom), Humboldt universitetet, det juristiske fakultet ved Humboldt universitetet, Berliner Schloss, Nikolaiviertel, landskabshaven Ministergärten Berlin, forretningscentret P5 Potsdamer Platz, Grimms Hotel, USA's ambassade, republikken Singapores ambassade, Berlins fjernsynstårn og rbb’s fjernsynscentrum.
Når det bliver mørkt, begynder Berlin at lyse. Lysfestivalen oplyser byens karakteristiske bygninger, og også syv af S-banens banegårde bliver inddraget i festen. Måske kommer der tilmed til at gå en særligt oplyst S-bane gennem Berlin. Som sagt er der planlagt syv ture, der vil køre besøgende til de oplyste bygninger. Ud fra Alexanderplatz strækker lysfesten sig over en stor del af byen, særlig i områderne Mitte-Tiergarten, Friedrichshain-Kreuzberg, Charlottenburg-Wilmersdorf og Steglitz-Zehlendorf.
Næsten 500 bygninger bliver illumineret. Nogle af initiativt-agerne til lysfestivalen ”Berlin leuchtet” er de samme, som i sin tid startede den daværende ”Festival of Lights”. Nu er de tilbage med et nyt koncept. Foreningen ”Berlin leuchtet”, der blev startet i januar 2013, har i mellemtiden fået 30 medlem-mer, deriblandt både enkeltpersoner og handelsgaders og ind-købscentres interesseorganisationer, der igen har adskillige medlemmer.
Næsten 500 bygninger i Berlin bliver på den måde repræsenteret. ”Vi vil ved hjælp af lysets symbolkraft lade Berlins positive og internationalt orienterede udvikling stråle, lige som vi vil fremhæve byens særlige egenart”, siger Jürgen Gangl fra foreningens bestyrelse.
Man kan altså sige, at under Berlins lysfestival bliver der sat spot på hovedstaden. Med mottoet ”lys binder sammen” bliver der i løbet af 17 dage sat mere end 70 værker af kendte kunstnere og lyskunstnere fra hele verden i scene efter mørkets frembrud, bl.a. med støtte fra lysdesigneren og kuratoren Andreas Boehlke. Blandt de oplyste værker er markante husfacader, broer og forskellige af Berlins vartegn.
Blandt højdepunkterne er Frank Fehses laserharpe, der består af flere laserstråler, der bliver til musik, en 1,5 m stor LED lys kugle og et LED kvardrat med indtryk fra lysfesten 2015 og de yndefulde dansere af Fernando (Vagalume) i nye lysklæder.
Mottoet ”lys binder sammen” skal forstås som et tegn på berlinernes tolerance og åbenhed mod hele verden.
Læs mere om vores hoteller i Berlin. Klik her.