Prenzlauer Berg, Friedrichshain, Kreuzberg og Neukölln er de om råder i Berlin, hvor man går i byen. Lysten til at feste binder områderne sammen, men på trods af det kunne bydelene ikke være mere forskellige.
Mens læreren med grøn politisk orientering hygger sig i Prenzlauer Berg, møder man i Friedrichshain punkeren med hund og unge mennesker, der fester, i Kreuzberg de grånende gamle 68’ere og i Neukölln den helt tilslørede tyrkiske kvinde.
Det er naturligvis alt sammen klicheer, men der er dog mere end en gnist af sandhed.
Prenzlauer Berg. I berlinernes opfattelse er området beboet af speltmødre, der er på farten med flotte barnevogne. Mellem yogakurset og selvværdsgruppen køber de hurtigt ind i Europas største øko supermarked. I Friedrichshain kan man bo på bæredygtigt økohotel.
Prenzlauer Berg er lig med dem, der drikker cafe latte og diskuterer projekter, børn på træcykler og man køber de økologiske sodavand Bionade.
Sprøjtede grøntsager har ikke en chance her, den hvis lampe ikke lyser med økologisk strøm, må regne med tilrettevisning fra naboerne.
Der er lidt atmosfære af nyrig over dette område i Berlin, der efter genforeningen har taget en kometagtig opstigning, fra den mørkegrå ælling i DDR Berlin til den snehvide svane i tiden efter genforeningen.
Først kom der kunstnere, husbesættere og alternative, senere fandt også den økologisk orienterede middelklasse kvarteret chik. Og seneste da opdagede ejendomshajerne også stedet.
et største område i Tyskland med gammel bebyggelse fra omkring 1870 og frem til 1900 blev hurtigt til et af de mest foretrukne kvarterer i byen, og priserne på beboelse røg tilsvarende i vejret.
Sodavandsmor med barnevogn
I dag er der en stor andel af unge mennesker i Prenzlauer Berg. Over 50% er mellem 25 og 45 år gamle, et gennemsnit for Berlin er godt 30% beboere i denne aldersgruppe. De forhenværende utilpassede mellem de etablerede, de der har klaret sig, er blevet fastboende i ejerlejligheder i Prenzlauer Berg.
Men den sociale blanding mangler. Arbejdsløse, arbejdere, gamle leder man forgæves efter. Derimod bor der lige så mange udlændinge som i Berlin som gennemsnit: 16% af befolkningen.
Ganske vist er det frem for alt franskmænd, italienere, amerikanere, briter, spaniere og danskere. Det er mennesker, der ligesom deres tyske naboer i årenes løb har opnået noget og nu er blevet fastboende i ”det hippe” Berlin.
I dag bor de velhavende i Prenzlauer Berg, tidligere var det de fattige. Beboelsen i området begyndte temmelig sent. Endnu i 1700 tallet sluttede Berlin ved Torstrasse (Portgade), der i dag danner grænsen til området Mitte, og den hedder sådan, fordi byportene stod der ved gaden.
Senere byggede man så møller ved ”Prenzlauer Berg”. Der 30 meter over byen var der mest blæst. Og endelig midt i 1800 tallet slog bryggerierne sig ned der. ”Højdedraget”, som gav kvarteret navnet ”bjerg” havde gode muligheder for at man kunne bygge gærkældre. Desuden var der også dengang kun ude foran byens porte plads nok til bryggerier og deres store udskænkningssteder (Biergärten). Prenslauer Berg blev et udflugtsmål, hvor man tog hen i weekenden.
Partylinjen til Friedrichshain
Partyfolket kommer ganske vist stadig til Prenzlauer Berg, men de unge har ellers også opdaget, at Friedrichshain er noget for dem.
Fra ”Ecke Schönhauer”, der er stedet, hvor nattelivet i Prenzlauer Berg foregår, tager man derhen med sporvogn M10, der er Berlins mest kendte sporvognslinje. Der er ikke nogen forskel på de passagerer i M10, der tager sporvognen i dagtimerne, og så passagererne på andre linjer. Men om aftenen møder det publikum, der er på vej ud at feste, andre, der er på vej fra en club til den næste.
Og påfaldende mange udlændinge på besøg i Berlin er så undervejs med ”partylinjen”.
På internettet bliver M10 også nævnt på relevante sider ved siden af Berlins clubs. Lydia, der bruger sporvognslinjen, skriver om den: ”Hvad der sker der i weekenden, vil jeg ikke snyde nogen for, men det kan somme tider være højt, dumt og underholdende, og somme tider er det også en grænseoverskridende oplevelse, når det ind imellem pludselig ikke mere går helt så godt for passagerer, der har indtaget uforholdsmæssigt meget alkohol”.
Punkere og partymennesker
Friedrichshain er et forholdsvis nyt område. Indtil 1920 var der bag Frankfurter Tor kun forstæder. Derudover lå den tidligere byport, der førte ud mod Frankfurt/Oder ikke der, hvor stationen af samme navn ligger i dag, men meget længere vestpå, altså ind mod byen på højde med undergrundsstationen Weberwiese. I tiden før 2. verdenskrig var Friedrichshain de venstreorienteredes højborg.
Narkotika og økologisk mysli
Før genforeningen var Kreuzberg, for at være mere nøjagtig SO 36 – den sydøstlige del af kvarteret, opkaldt efter det daværende postnummer, et opsamlingssted for mange, der havde meldt sig ud af samfundet. Muren, der på tre sider indesluttede området, dannede der en slags refugium for den alternative scene.
Husbesættere og desertører fra militæret kom dertil, samt alle andre der ikke kunne affinde sig med forbundsrepublikken i efterkrigstiden. Der var ikke nogen, derfor alvor interesserede sig for denne ”slutningen på den vestlige verden”, og således opstod der frirum som ingen andre steder i Tyskland. Endnu i dag er SO 36 – området omkring Görlitzer Park, Kreuzbergs vilde bydel.
Narkohandlerne i udkanten af parken hører lige så meget til der som de tilslørede kvinder. Partygæster og familier med børn. Til trods for alle konflikter fungerer det, at man bor tæt sammen. Det andet Kreuzberg, Kreuzberg 61, kvarteret rundt om Burgmannstrasse, hører nu til de mest populære beboelses-områder i byen.
Derude i solen, kan man slubre ”latte”, så en prosecco og til slut indkøb i den økologiske butik i Markthalle, sådan ser den perfekte weekend ud for en nytilflytter til Kreuzberg. Værtshusene på den anden side af Gneisenaustrasse er overladt til dem, der har boet der i mange år, og vejen op til Viktoriaberg med udsigten over Berlin er overladt til turisterne.
Mens læreren med grøn politisk orientering hygger sig i Prenzlauer Berg, møder man i Friedrichshain punkeren med hund og unge mennesker, der fester, i Kreuzberg de grånende gamle 68’ere og i Neukölln den helt tilslørede tyrkiske kvinde.
Det er naturligvis alt sammen klicheer, men der er dog mere end en gnist af sandhed.
Prenzlauer Berg. I berlinernes opfattelse er området beboet af speltmødre, der er på farten med flotte barnevogne. Mellem yogakurset og selvværdsgruppen køber de hurtigt ind i Europas største øko supermarked. I Friedrichshain kan man bo på bæredygtigt økohotel.
Prenzlauer Berg er lig med dem, der drikker cafe latte og diskuterer projekter, børn på træcykler og man køber de økologiske sodavand Bionade.
Sprøjtede grøntsager har ikke en chance her, den hvis lampe ikke lyser med økologisk strøm, må regne med tilrettevisning fra naboerne.
Der er lidt atmosfære af nyrig over dette område i Berlin, der efter genforeningen har taget en kometagtig opstigning, fra den mørkegrå ælling i DDR Berlin til den snehvide svane i tiden efter genforeningen.
Først kom der kunstnere, husbesættere og alternative, senere fandt også den økologisk orienterede middelklasse kvarteret chik. Og seneste da opdagede ejendomshajerne også stedet.
et største område i Tyskland med gammel bebyggelse fra omkring 1870 og frem til 1900 blev hurtigt til et af de mest foretrukne kvarterer i byen, og priserne på beboelse røg tilsvarende i vejret.
Sodavandsmor med barnevogn
I dag er der en stor andel af unge mennesker i Prenzlauer Berg. Over 50% er mellem 25 og 45 år gamle, et gennemsnit for Berlin er godt 30% beboere i denne aldersgruppe. De forhenværende utilpassede mellem de etablerede, de der har klaret sig, er blevet fastboende i ejerlejligheder i Prenzlauer Berg.
Men den sociale blanding mangler. Arbejdsløse, arbejdere, gamle leder man forgæves efter. Derimod bor der lige så mange udlændinge som i Berlin som gennemsnit: 16% af befolkningen.
Ganske vist er det frem for alt franskmænd, italienere, amerikanere, briter, spaniere og danskere. Det er mennesker, der ligesom deres tyske naboer i årenes løb har opnået noget og nu er blevet fastboende i ”det hippe” Berlin.
I dag bor de velhavende i Prenzlauer Berg, tidligere var det de fattige. Beboelsen i området begyndte temmelig sent. Endnu i 1700 tallet sluttede Berlin ved Torstrasse (Portgade), der i dag danner grænsen til området Mitte, og den hedder sådan, fordi byportene stod der ved gaden.
Senere byggede man så møller ved ”Prenzlauer Berg”. Der 30 meter over byen var der mest blæst. Og endelig midt i 1800 tallet slog bryggerierne sig ned der. ”Højdedraget”, som gav kvarteret navnet ”bjerg” havde gode muligheder for at man kunne bygge gærkældre. Desuden var der også dengang kun ude foran byens porte plads nok til bryggerier og deres store udskænkningssteder (Biergärten). Prenslauer Berg blev et udflugtsmål, hvor man tog hen i weekenden.
Partylinjen til Friedrichshain
Partyfolket kommer ganske vist stadig til Prenzlauer Berg, men de unge har ellers også opdaget, at Friedrichshain er noget for dem.
Fra ”Ecke Schönhauer”, der er stedet, hvor nattelivet i Prenzlauer Berg foregår, tager man derhen med sporvogn M10, der er Berlins mest kendte sporvognslinje. Der er ikke nogen forskel på de passagerer i M10, der tager sporvognen i dagtimerne, og så passagererne på andre linjer. Men om aftenen møder det publikum, der er på vej ud at feste, andre, der er på vej fra en club til den næste.
Og påfaldende mange udlændinge på besøg i Berlin er så undervejs med ”partylinjen”.
På internettet bliver M10 også nævnt på relevante sider ved siden af Berlins clubs. Lydia, der bruger sporvognslinjen, skriver om den: ”Hvad der sker der i weekenden, vil jeg ikke snyde nogen for, men det kan somme tider være højt, dumt og underholdende, og somme tider er det også en grænseoverskridende oplevelse, når det ind imellem pludselig ikke mere går helt så godt for passagerer, der har indtaget uforholdsmæssigt meget alkohol”.
Punkere og partymennesker
Friedrichshain er et forholdsvis nyt område. Indtil 1920 var der bag Frankfurter Tor kun forstæder. Derudover lå den tidligere byport, der førte ud mod Frankfurt/Oder ikke der, hvor stationen af samme navn ligger i dag, men meget længere vestpå, altså ind mod byen på højde med undergrundsstationen Weberwiese. I tiden før 2. verdenskrig var Friedrichshain de venstreorienteredes højborg.
Narkotika og økologisk mysli
Før genforeningen var Kreuzberg, for at være mere nøjagtig SO 36 – den sydøstlige del af kvarteret, opkaldt efter det daværende postnummer, et opsamlingssted for mange, der havde meldt sig ud af samfundet. Muren, der på tre sider indesluttede området, dannede der en slags refugium for den alternative scene.
Husbesættere og desertører fra militæret kom dertil, samt alle andre der ikke kunne affinde sig med forbundsrepublikken i efterkrigstiden. Der var ikke nogen, derfor alvor interesserede sig for denne ”slutningen på den vestlige verden”, og således opstod der frirum som ingen andre steder i Tyskland. Endnu i dag er SO 36 – området omkring Görlitzer Park, Kreuzbergs vilde bydel.
Narkohandlerne i udkanten af parken hører lige så meget til der som de tilslørede kvinder. Partygæster og familier med børn. Til trods for alle konflikter fungerer det, at man bor tæt sammen. Det andet Kreuzberg, Kreuzberg 61, kvarteret rundt om Burgmannstrasse, hører nu til de mest populære beboelses-områder i byen.
Derude i solen, kan man slubre ”latte”, så en prosecco og til slut indkøb i den økologiske butik i Markthalle, sådan ser den perfekte weekend ud for en nytilflytter til Kreuzberg. Værtshusene på den anden side af Gneisenaustrasse er overladt til dem, der har boet der i mange år, og vejen op til Viktoriaberg med udsigten over Berlin er overladt til turisterne.
RSS-feed