Prenzlauer Berg, Friedrichshain, Kreuzberg og Neukölln er de om råder i Berlin, hvor man går i byen. Lysten til at feste binder områderne sammen, men på trods af det kunne bydelene ikke være mere forskellige.

Mens læreren med grøn politisk orientering hygger sig i Prenzlauer Berg, møder man i Friedrichshain punkeren med hund og unge mennesker, der fester, i Kreuzberg de grånende gamle 68’ere og i Neukölln den helt tilslørede tyrkiske kvinde.

Det er naturligvis alt sammen klicheer, men der er dog mere end en gnist af sandhed.

Prenzlauer Berg. I berlinernes opfattelse er området beboet af speltmødre, der er på farten med flotte barnevogne. Mellem yogakurset og selvværdsgruppen køber de hurtigt ind i Europas største øko supermarked. I Friedrichshain kan man bo på bæredygtigt økohotel.

Prenzlauer Berg er lig med dem, der drikker cafe latte og diskuterer projekter, børn på træcykler og man køber de økologiske sodavand Bionade.

Sprøjtede grøntsager har ikke en chance her, den hvis lampe ikke lyser med økologisk strøm, må regne med tilrettevisning fra naboerne.

Der er lidt atmosfære af nyrig over dette område i Berlin, der efter genforeningen har taget en kometagtig opstigning, fra den mørkegrå ælling i DDR Berlin til den snehvide svane i tiden efter genforeningen.

Først kom der kunstnere, husbesættere og alternative, senere fandt også den økologisk orienterede middelklasse kvarteret chik. Og seneste da opdagede ejendomshajerne også stedet.

Det største område i Tyskland med gammel bebyggelse fra omkring 1870 og frem til 1900 blev hurtigt til et af de mest foretrukne kvarterer i byen, og priserne på beboelse røg tilsvarende i vejret.

Sodavandsmor med barnevogn
I dag er der en stor andel af unge mennesker i Prenzlauer Berg. Over 50% er mellem 25 og 45 år gamle, et gennemsnit for Berlin er godt 30% beboere i denne aldersgruppe. De forhenværende utilpassede mellem de etablerede, de der har klaret sig, er blevet fastboende i ejerlejligheder i Prenzlauer Berg.

Men den sociale blanding mangler. Arbejdsløse, arbejdere, gamle leder man forgæves efter. Derimod bor der lige så mange udlændinge som i Berlin som gennemsnit: 16% af befolkningen.

Ganske vist er det frem for alt franskmænd, italienere, amerikanere, briter, spaniere og danskere. Det er mennesker, der ligesom deres tyske naboer i årenes løb har opnået noget og nu er blevet fastboende i ”det hippe” Berlin.

I dag bor de velhavende i Prenzlauer Berg, tidligere var det de fattige. Beboelsen i området begyndte temmelig sent. Endnu i 1700 tallet sluttede Berlin ved Torstrasse (Portgade), der i dag danner grænsen til området Mitte, og den hedder sådan, fordi byportene stod der ved gaden.

Senere byggede man så møller ved ”Prenzlauer Berg”. Der 30 meter over byen var der mest blæst. Og endelig midt i 1800 tallet slog bryggerierne sig ned der. ”Højdedraget”, som gav kvarteret navnet ”bjerg” havde gode muligheder for at man kunne bygge gærkældre. Desuden var der også dengang kun ude foran byens porte plads nok til bryggerier og deres store udskænkningssteder (Biergärten). Prenslauer Berg blev et udflugtsmål, hvor man tog hen i weekenden.

Partylinjen til Friedrichshain
Partyfolket kommer ganske vist stadig til Prenzlauer Berg, men de unge har ellers også opdaget, at Friedrichshain er noget for dem.

Fra ”Ecke Schönhauer”, der er stedet, hvor nattelivet i Prenzlauer Berg foregår, tager man derhen med sporvogn M10, der er Berlins mest kendte sporvognslinje. Der er ikke nogen forskel på de passagerer i M10, der tager sporvognen i dagtimerne, og så passagererne på andre linjer. Men om aftenen møder det publikum, der er på vej ud at feste, andre, der er på vej fra en club til den næste.

Og påfaldende mange udlændinge på besøg i Berlin er så undervejs med ”partylinjen”.

På internettet bliver M10 også nævnt på relevante sider ved siden af Berlins clubs. Lydia, der bruger sporvognslinjen, skriver om den: ”Hvad der sker der i weekenden, vil jeg ikke snyde nogen for, men det kan somme tider være højt, dumt og underholdende, og somme tider er det også en grænseoverskridende oplevelse, når det ind imellem pludselig ikke mere går helt så godt for passagerer, der har indtaget uforholdsmæssigt meget alkohol”.

Punkere og partymennesker
Friedrichshain er et forholdsvis nyt område. Indtil 1920 var der bag Frankfurter Tor kun forstæder. Derudover lå den tidligere byport, der førte ud mod Frankfurt/Oder ikke der, hvor stationen af samme navn ligger i dag, men meget længere vestpå, altså ind mod byen på højde med undergrundsstationen Weberwiese. I tiden før 2. verdenskrig var Friedrichshain de venstreorienteredes højborg.

Narkotika og økologisk mysli
Før genforeningen var Kreuzberg, for at være mere nøjagtig SO 36 – den sydøstlige del af kvarteret, opkaldt efter det daværende postnummer, et opsamlingssted for mange, der havde meldt sig ud af samfundet. Muren, der på tre sider indesluttede området, dannede der en slags refugium for den alternative scene.

Husbesættere og desertører fra militæret kom dertil, samt alle andre der ikke kunne affinde sig med forbundsrepublikken i efterkrigstiden. Der var ikke nogen, derfor alvor interesserede sig for denne ”slutningen på den vestlige verden”, og således opstod der frirum som ingen andre steder i Tyskland. Endnu i dag er SO 36 – området omkring Görlitzer Park, Kreuzbergs vilde bydel.

Narkohandlerne i udkanten af parken hører lige så meget til der som de tilslørede kvinder. Partygæster og familier med børn. Til trods for alle konflikter fungerer det, at man bor tæt sammen. Det andet Kreuzberg, Kreuzberg 61, kvarteret rundt om Burgmannstrasse, hører nu til de mest populære beboelsesområder i byen.

Derude i solen, kan man slubre ”latte”, så en prosecco og til slut indkøb i den økologiske butik i Markthalle, sådan ser den perfekte weekend ud for en nytilflytter til Kreuzberg. Værtshusene på den anden side af Gneisenaustrasse er overladt til dem, der har boet der i mange år, og vejen op til Viktoriaberg med udsigten over Berlin er overladt til turisterne.

Berlins centrum er bogstavelig talt i det område, der hedder Berlin Mittte, og her ligger regeringskontorerne, de mest betydningsfulde seværdigheder og byens vartegn, ligesom bydelen har adskilligt mere at byde på. Det er et område, hvor man går i byen, og hvor man shopper, og det lokker med en bred vifte af kulturelle tilbud og events mange besøgende til.

Gammelt og nyt, det historiske og fremtiden ligger tæt op ad hinanden i Mitte. Der er ingen andre steder, hvor de senere års omvæltninger har sat sig så tydelige spor som her. Her lokker fremragende kulturtilbud og arkitektoniske highlights, og man bliver opfordret til at lære denne specielle by nærmere at kende.

Centrum af Berlin præges af imposante bygningsværker så som Altes Museum, skuespilhuset og Neue Wache, der er en bygning bygget til dels som et minde om de faldne i Napoleonskrigene. Desuden finder man her Deutscher Dom, der er en af de mest betydningsfulde kirker samt Schloss-brücke, der fører over floden Spree. Så er der også Gendar-menmarkt med den franske kirke og andre betydningsfulde bygninger, og det regnes som en af Europas smukkeste pladser, og den er fredet.

Berlins hovedbanegård, der er den største banegård i Europa, er i mange tilfælde det første indtryk af byen, som den besøgende får. 

Syd for Tiergarten er der en række betydningsfulde kulturbygninger, nemlig Neue Nationalgalerie, der er et kunstmuseum for det 20. århundredes kunst, Kunstgewerbe-museum, der er et kunstindustrimuseum, Philharmonie med kammermusiksalen, hvor Berliner Filharmonikerne hører til, kunstbiblioteket og Gemäldegalerie, der har europæisk kunst fra 1200 tallet til 1900 årene.

Brandenburger Tor, der er symbol på den tyske enhed, står i sin nye glans, og det er et udgangs- og fixpunkt for mange besøgende i Berlin. Mange statslige institutioner såsom rigsdagen, og forbundsministerierne ligger i det nye Mitte-kvarter, og ved Tiergarten har talrige ambassader igen slået sig ned.

Her i Mitte ligger seværdighederne side om side, og de mange bygninger, der rummer ovennævnte institutioner, er del af den nye iøjnefaldende arkitektur. Museumsøen og Gendarmen-markt ligger kun et stenkast fra Brandenburger Tor. Museums-øen, Nikolaiviertel, Scheunenviertel, Hackesche Höfe og talrige andre historiske og kulturelle steder runder seværdighederne i Mitte af.

Spandauer Vorstadt viser også, hvor vellykket det er blevet at blande nyt og gammelt. Hackeschen Höfe, der er otte sammenhængende indre baggårde, er smukt restaureret, Oranienburger Strasse og fire mindre sidegader rummer en mangfoldighed af gastronomi og kunst og giver et lille indblik i Berlins modeverden. Siegessäule, sejrssøjlen, har en placering, der falder flot ind med de omkringliggende bygnings-værker og er et vigtigt vartegn for byen. Den minder om Prøjsens sejre mod Danmark i 1864 og om krigen i 1866 mod Østrig og mod Frankrig i 1870-1871.

Potsdamer Platz genspejler som ingen anden plads i Tyskland landets historie og skæbne i det tyvende århundrede. Den har en høj arkitektonisk kvalitet og lokker turister fra hele verden til Berlins politiske, kulturelle og økonomiske centrum. I umiddelbar nærhed ligger regeringskvarteret og mindean-lægget, holocaust mindesmærket, for Europas myrdede jøder. Potsdamer Platz har udviklet sig fra at være et ingenmands-land før genforeningen til at være en topmoderne bydel i dag.

Ikke langt herfra ligger Checkpoint Charlie, den verdensberømte grænseovergang mellem den sovjetiske og den amerikanske sektor. Lige ved grænseovergangen blev det private museum Haus am Checkpoint Charlie oprettet, og det er en af byens publikumsmagneter.

Omkring 400 gallerier byder på en mangfoldighed af billedkunst, og mange ligger i Spandauer Vorstadt. En meget populær del af museerne i Berlin ligger på museumsøen mellem floden Spree og Kupfergraben.

Inden for en lille afstand er der her talrige teatre som f.eks. Berliner Ensemble, der Friedrichstadt-Palast og Deutsches Teater såvel som et varieret udbud inden for kunstområdet som f.eks. Die Philharmonie, hvis ensemble hører til verdens bedste orkestre.

Indkøbsgaden Unter den Linden indbyder til shopping. Den, der holder af luksus, kan i kvarteret 206 i Friedrichstrasse få en helt speciel indkøbsoplevelse. De glasoverdækkede Pots-damer Platz-arkader står klar til handel og til en slentretur på tre etager og på et område på 40.000 kvadratmeter.

Også Alexanderplatz viser sig fra en ny side ikke mindst på grund af de nybyggede shoppingcentre Alexa og Die Mitte og ombygningen af varehuset Galeria Kaufhof og er blevet en publikumsmagnet, der både tiltrækker berlinere men også turister fra ind- og udland.

I Berlin kan man få omvisninger gennem bunkeranlæg, en flugttunnel og spøgelsesbanegårde af Verein Berliner Unterwelten. Hvis man så har brug for en pause, kan man gå i tehuset i den engelske have.

Et besøg i AEG Turbinenhalle (turbinehallen), der blev tegnet i 1909 af Peter Behrens og er en bygning i glas, stål og sten, giver et godt indtryk af industriarkitekturens overgang fra jugendstil til moderne byggeri. Hallen ligger i Huttenstrasse 12-16.

Så kan man gøre en afstikker til konditoriet G. Buchwald (ved S-togstationen Bellevue) og nyde et stykke af den særlige Baumkuchen.
​
I Arminiusmarkthalle i Moabit er der både traditionelle stande så vel som stande med højere gastronomi og forarbejdede regionale produkter, ligesom kunst og kultur også har fundet vej dertil.

Lysfestivalen gør Berlin forførende. Talrige bygninger og pladser i hovedstaden bliver illumineret i flotte farver hvert år i oktober. Mange vartegn, historiske steder, gader, pladser, teaterområder og andre interessante steder fra Berlins nyere historie bliver sat i scene med lys. Lysfestivalen i 2016 finder sted for tolvte gang.

De bygninger og pladser, der bliver illumineret er: Brandenburger Tor, Berliner Dom, Potsdamer Platz (House og Cards), Palæet ved Palais am Festungsgraben, Marlene-Dietrich-Platz (Angels of Freedom), Humboldt universitetet, det juristiske fakultet ved Humboldt universitetet, Berliner Schloss, Nikolaiviertel, landskabshaven Ministergärten Berlin, forretningscentret P5 Potsdamer Platz, Grimms Hotel, USA's ambassade, republikken Singapores ambassade, Berlins fjernsynstårn og rbb’s fjernsynscentrum.

Når det bliver mørkt, begynder Berlin at lyse. Lysfestivalen oplyser byens karakteristiske bygninger, og også syv af S-banens banegårde bliver inddraget i festen. Måske kommer der tilmed til at gå en særligt oplyst S-bane gennem Berlin. Som sagt er der planlagt syv ture, der vil køre besøgende til de oplyste bygninger. Ud fra Alexanderplatz strækker lysfesten sig over en stor del af byen, særlig i områderne Mitte-Tiergarten, Friedrichshain-Kreuzberg, Charlottenburg-Wilmersdorf og Steglitz-Zehlendorf.

Næsten 500 bygninger bliver illumineret. Nogle af initiativt-agerne til lysfestivalen ”Berlin leuchtet” er de samme, som i sin tid startede den daværende ”Festival of Lights”. Nu er de tilbage med et nyt koncept. Foreningen ”Berlin leuchtet”, der blev startet i januar 2013, har i mellemtiden fået 30 medlem-mer, deriblandt både enkeltpersoner og handelsgaders og ind-købscentres interesseorganisationer, der igen har adskillige medlemmer.

Næsten 500 bygninger i Berlin bliver på den måde repræsenteret. ”Vi vil ved hjælp af lysets symbolkraft lade Berlins positive og internationalt orienterede udvikling stråle, lige som vi vil fremhæve byens særlige egenart”, siger Jürgen Gangl fra foreningens bestyrelse.

Man kan altså sige, at under Berlins lysfestival bliver der sat spot på hovedstaden. Med mottoet ”lys binder sammen” bliver der i løbet af 17 dage sat mere end 70 værker af kendte kunstnere og lyskunstnere fra hele verden i scene efter mørkets frembrud, bl.a. med støtte fra lysdesigneren og kuratoren Andreas Boehlke. Blandt de oplyste værker er markante husfacader, broer og forskellige af Berlins vartegn.

Blandt højdepunkterne er Frank Fehses laserharpe, der består af flere laserstråler, der bliver til musik, en 1,5 m stor LED lys kugle og et LED kvardrat med indtryk fra lysfesten 2015 og de yndefulde dansere af Fernando (Vagalume) i nye lysklæder.
Mottoet ”lys binder sammen” skal forstås som et tegn på berlinernes tolerance og åbenhed mod hele verden.

Det område i Berlin, der hedder Neukölln, er efterhånden blevet et af de mest kreative i byen og samtidig et af de områder, hvor der sker de største forandringer. Cafeer, kunstudstillinger, tyrkiske supermarkeder, teaterværtshuse og specielle forretninger ligger her i en broget mangfoldighed.

Det er muligt at komme væk fra de sædvanlige turistruter og lære den side af Neukölln at kende, som virkelig er værd at gøre bekendtskab med, og som kan nås til fods.

Frisk frugt og grøntsager til billige priser, orientalsk pålæg og mange stande med broget stof, blomster såvel som småting kan man finde på det tyrkiske marked tirsdag og fredag ved Maybachufer. Gæsten føler sig sat hen til en orientalsk basar mellem de mere end 100 stande, og derudover kan man tage på en kulinarisk opdagelsesrejse på Berlins næststørste marked, hvor der er handlende med friskbagt gözleme, søde klistrede baklava, falafel eller afrikansk jordnøddesuppe. Markedets atmosfære er ikke kun kendt over hele Tyskland, men også internationalt, og lokker mange turister til.

I en baggård i Neukölln gemmer der sig en kæmpestor byhave med over 200 spiselige vilde- og dyrkede urter, frugttræer, bærplanter og bifamilier. I forhuset ligger restauranten Café Botanico, der er familiedrevet og har en lille terrasse. Udvalget af retter i restauranten retter sig efter sæsonens afgrøder i haven, men omfatter også italienske specialiteter og salat af vilde urter, hjemmelavet fettuccine og rucola-risotto.

Rixdorf er Neuköllns historiske kerne, og her er der som i en landsby, f.eks. den historiske smedje, der er en fredet bygning med tag næsten til jorden og stenmure. Den blev nævnt første gang i 1624, og den er stadig i brug som kunst- og knivsmedje. Besøgende kan se det gamle håndværk i arbejde ma-fr kl. 14-16, eller man kan få graveret i lykkebringende gamle hestesko til jul.

I Rixdorf ligger også den gemte have, Comenius Garten, der er et minde om filosoffen, teologen og pædagogen Johann Amos Comenius. Haveanlægget, der har frugttræer, vilde blomster og en lille dam, er en oase til ro og afslapning. Man kan kun komme ind ved at trykke på den lille sølvknap ved indgangen, så bliver døren åbnet af en portner. Til picnicture eller måske til det første stævnemøde kan løvhytten med navnet ”Sjælens paradis” især anbefales.

Området Tempelhofer Feld, der er den tidligere lufthavn, er større end New Yorks Central Park, og med mere end 200 ha har det plads til cykling, at løbe på skateboard, drageflyvning, byhaver, afslapning eller gåture. Det er næsten ikke til at tro, at indtil for et par år siden startede og landede fly der. Frem for alt havde lufthavnen en særlig betydning under Berlin-blokaden. Flyene med byens forsyninger landede der med 90 sekunders mellemrum. I dag kan man læse om lufthavnens historie på informationstavler på stedet.
​
Forretningen Zauberkönig er en traditionsrig butik med alt til spøg, trylleri, kostumer og rumudsmykning i gaden Hermannstrasse i Neukölln, og siden 1864 har den været det vigtigste sted for tryllekunstnere såvel som magikerlærlinge i Berlin. Om det drejer sig om en trylleæske, kløpulver, fyrværkeri, fjermaske eller tryllestave, ved hvert køb giver personalet altid et lille nummer!

Friedrichshain-Kreuzberg ligger midt i Berlin lige der, hvor øst og vest mødes og på begge sider af floden Spree. Det er et af de mest spændende og interessante områder i Berlin. Man kan mærke, hvor afvekslende og livligt storbylivet er, hvor man end står og går, og de forskellige kvarterer har bevaret deres helt specielle atmosfære. Områdets vartegn, der er vidt berømt, er den fredede bro Oberbaumbrücke med de markante tårne.

Bydelen er især populær hos yngre mennesker, der forventer sig et livligt handelsliv, en spændende musikscene og mange tilbud inden for sports- og kulturlivet.

Et must for de besøgende i Berlin er en spadseretur langs East Side Gallery, der er det længste stykke af Berlinmuren, der er tilbage. De 105 originale kunstværker, der er lavet af 118 kunstnere fra 21 lande, blev restaureret i 2009. Europas længste bygningsmindesmærke, Karl-Marx-Allee, der er en gade i den østlige del af byen, er også et besøg værd. Den opstod i 1950-erne som Stalinallee med Moskva som forbillede.

Et af Tysklands mest besøgte museer er Det Jødiske Museum. Tæt ved ligger Berlinische Galerie, der er et museum for moderne kunst, fotografi og arkitektur. Deutsche Technik-museum ligger nær Potsdamer Platz, og der hører en stor park til, der er en ren naturoase midt i storbyen.

Fra Karl-Marx-Allee kan man beundre den specielle arkitektur fra et helt nyt perspektiv, nemlig fra den nybyggede udsigtsplatform over Cafe Sibylle. I cafeen kan man også få flere oplysninger om mindesmærkerne i nærheden.

Siden slutningen af 2013 fascineres store og små videbegærlige af den brogede verden af eksperimenter, der kan opleves efter ombygning og modernisering af Science Center Spectrum, der hører under Deutsches Technikmuseum. På fire etager er det muligt igen at granske forbløffende populærvidenskabeligt tilrettelagte fænomener fra fysik og teknik. Man kan selv eksperimentere på mange stande, der er anbragt på et 1400 kvadratmeter stort område.

På Technikmuseets ladespor er der også en Junior Campus. Det er et museumspædagogisk workshop program, der skal fremme mobilitet, udholdenhed og kendskab til matematik/naturvidenskab. Museet og BMW Group tilbyder det, og det er beregnet til 5-12 årige børn og unge og er gratis for skoleklasser.

Oberbaum City har haft sit navn siden ca. 1999. Området ligger, hvor den tidligere Narva glødepærefabrik tidligere lå, den havde også endnu tidligere navnet Osram. Det strækker sig fra området ved Oberbaumbrücke nærmere betegnet fra U-banestationen Warschauer Strasse og lige til Modersohn-strasse. Facaderne, der er fredet, blev nøjagtigt rekonstrueret. I dag er Oberbaum City et kontor- og forretningskvarter med arkitektonisk interessante indre gårde, der kan beses. Man kan se et udstillingsvindue fra tiden under østregimet med typiske østlige varer lige i nærheden i et tidligere Konsum, der ligger i Danneckerstrasse 8.

I den fredede kirke Zwinglikirche fra 1908 afholdes der interessante arrangementer og udstillinger med berømte kunstnere, og lige i nærheden ligger Oberbaum City, så der er meget at gå på opdagelse i.

I Kreuzberg ligger Moviemento, der er Tysklands ældste biograf. Den er flere gange blevet udmærket for sit fremragende program, og er en af de førende uafhængige biografer.

Ved udstykningen af Luisenstadt blev der et lille område tilovers på kun 48 kvadratmeter, og på det blev der i 1864 bygget Kreuzbergs mindste hus. Denne enestående bygning blev i 1991 nænsomt moderniseret og er langt hen ad vejen forblevet i sin oprindelige form. Den ligger i Oranienstrasse 46.
I den historiske markedshal Neun er der hver torsdag Street Food Thursday, hvor der er friske fødevarer fra alverdens lande. En gang hvert kvartal indbyder man til Naschmarkt (slikmarked), hvor man kan boltre sig i bl.a. kager og god chokolade, her bliver børns ”søde” drømme til virkelighed.

Martin-Gropius-Bau er en udstillingsbygning, der er bygget i nyrenæssancestil, og den ligger ikke langt fra Potsdamer Platz. Den er kendt for sine temaudstillinger. Et museum, der viser meget eksperimenterende kunst, fotografi og arkitektur er Landesmuseum für moderne Kunst, også kaldet Berlinische Galerie.

De særlige bygninger, såkaldte Kiezinstitutionen, så som ”Kreuzburger” og ”Gerüchteküche” i Oranienstrasse eller ”Curry36” ved Mehringdamm har kultstatus. Rundt om Boxhagener Platz er der mange gode restauranter som f.eks. den thailandske ”Papaya” eller cafeen ”100 Wasser”.

”Kreuzberger Nächte sind lang” (nætterne i Kreuzberg er lange) er både titlen på en 70-er popsang og en udtalelse, der rammer plet særlig i ”Bierhimmel” og i den legendariske ”SO36” i Oranienstrasse, i værtshusene på Heinrichplatz og i barerne og klubberne såsom ”KonradTönz” og ”Watergate” i Wrangelkiez. Klik her for at høre sangen. I Friedrichshain valfarter man til scenen i ”Fritzclub” eller i ”Berghain”. Steder med særlige arrangementer er ”Lido” i Cuvrystrasse og ”Astra” i Revaler Strasse.

Quedlinburg i Harzen
Den stemningsfulde by Quedlinburg, der ligger lige ved floden Bode i den nordlige del af Harzen, er blevet meget kendt, ikke mindst på grund af de berømte kunstgenstande i domkirken og det dejlige julemarked. Også den enestående park Brühlpark lokker hvert år talrige besøgende til byen i Harzen.

Brühlparken i Quedlinburg​Det er absolut umagen værd at besøge Brühlparken, så de, der besøger Quedlinburg, bør absolut også aflægge et besøg. Den ligger som en del af det centraleuropæiske kulturlandskab og hører med blandt de ældste anlæg. Parken hører til det ærkebiskopsæde, der i 936 blev grundlagt i Quedlinburg. To broer til fodgængere leder den besøgende ind i parken.

Klosterhaven scorede allerede i 1700-tallet points med et utal af bede med nytteplanter og frugttræer. Efter klostrets opløsning i 1803 kom det til en bortforpagtning, der i 1827 førte til salg, og området blev herefter brugt af professionelle gartnere og fik international betydning som centrum for frøproduktion.

Som en følge af Reformationen kom den sydlige del af parkområdet fra det tidligere Sct. Viperti kloster til at høre ind under ovennævnte stift. Abedissen Anna Dorothea var ansvarlig for den kvadratiske form, som området fik i året 1685. Abedissen Anna Amalie sørgede i 1757 for, at de alleer, der krydsede sig, blev suppleret med alleer, der løb diagonalt. Haven fik sin landskabsmæssige form under den sidste abedisse Sophie Albertine. I 1817 blev parken statens ejendom, da den blev overdraget af kong Friedrich Wilhelm III, der stammede fra Prøjsen.

Lidt efter lidt kunne der tilføres mindre stykker land til parken, og således opstod den omfangsrige park. Fra 1866 var det havekunstneren Eduard Petzold, der lod sin kreativitet komme til udfoldelse i parken, og fra 1900 var det havedirektør Johann Gottlieb Schoch, der lod stod for forskønnelsen. Nogle af de mest kostbare elementer, der findes i Brühlparken i Quedlinburg, er mindesmærkerne for geograferne Carl Ritter og Friedrich Gottlieb Klopstock.

Og hvordan har parken så udviklet sig i vor tid?

Takket være finansiel og faglig opbakning fra forbundsstaten kunne barokstilen genskabes i parken i overensstemmelse med de gamle traditioner. På grund af denne store indsats er det i dag muligt at opleve haveanlægget som en enhed.
Med et omfattende forbrug af personale og et meget stort forbrug af økonomiske midler kunne Brühlparken i 2007 opgraderes i overensstemmelse med loven om fredning. Det kommer også byens mange turister til gode. På grund af de tyske fredningsbestemmelser får byen forskellig økonomisk støtte, og de besøgende kan nyde et udbygget vejnet på mere end 10.000 kvadratmeter i parken, og 35 bænke indbyder til at slå sig ned og slappe af. Blomsterhaven lokker med et pragtfuldt springvand, og til de små blev der bygget en ny legeplads, hvor de kan tumle rundt.

Alle de forandringer, der blev gennemført for at forskønne parken, blev kun gennemført fordi delstaten Sachsen-Anhalt stillede store finansielle tilskud til rådighed og i denne forbindelse samarbejdede med EU.

Parken er åben for besøgende hele året, og man kan glæde sig over gratis adgang.

De fleste kender historien om rottefængeren fra Hameln.

Lige ved porten til Hameln ligger der et slot bygget i renæssancestil. I dag rummer det et femstjernet hotel med af to golfbaner.

Når man hører navnet Münchhausen, flyver der automatisk nogle billeder gennem ens hoved, f.eks. af det vovelige ridt på en kanonkugle eller af rytteren, der trak sig selv og sin hest op af sumpen ved hjælp af sin egen hårpisk. Løgnebaronen har for øvrigt virkelig levet. Han blev føde i 1720 i Bodenwerder ved Weser floden og døde i 1779.

En af Münchhausens mest betydningsfulde slægtninge var for øvrigt ophavsmand til det prægtige slot, der i dag rummer det femstjernede slotshotel Münchhausen.

Få kilometer fra rottefængerbyen Hameln tiltrækker bygningen, der er opført i 15- og 1600 årene, i dag endagsbesøgende såvel som hotel- og konferencegæster. Blandt gæsterne er der både giftelystne, brugere af det 800 kvadratmeter store spabad og især golfspillere. For foruden den 8 ha store slotspark med mange eksotiske planter og træer findes der to 18-hullers golfbaner.

Hilmar von Münchhusen, der var oberst og øverstbefalende for en hær af lejesoldater, byggede i 1570 det omfattende anlæg. Hilmar blev dengang regnet for en af de rigeste mænd i det tysktalende område. Den, der træder ind på slottet, lægger straks mærke til nogle metalstænger over for receptionen, på dem stegte man okser for 300 år siden.

I dag får man serveret noget mere eksklusivt i begge hotellets restauranter, den ene er udmærket med en Michelinstjerne. Huset viser ikke tegn på sin omtumlede historie, det er bl.a. flere gange blevet stukket i brand. At Schloss Münchhausen overhovedet eksisterer i sin nuværende form og drives som et privatejet hotel, skyldes det foretagsomme ægtepar Friedrich og Ulla Popken. Deres økonomiske midler bygger på salg af mode.

Der blev investeret adskillige millioner euro i renovering og indretning af denne pragtfulde bygning, efter at familien Popken havde købt den i 2001. De lod også slotsparken føre tilbage til dens oprindelige glans. Denne investering skyldes vel nok også familiens store tilknytning til deres hjemby Hameln og hele regionen, og de styrede selv indretningen af hotellet.

I dag er der løbende prominente gæster, der indfinder sig på Hotel Münchhausen, og hotellets historiske notater viser, at i 1716 havde Otto II von Münchhausen en ganske særlig gæst af blåt blod. Den russiske zar Peter den Store kom på besøg for at se på ananasdyrkningen i slottets væksthus. Zaren var på kurophold i Pyrmont.

Det er ganske vist! Hvor der for 300 år siden voksede ananas, nyder slottets gæster i dag det udstrakte parklandskab med ananaspavillonen. Denne eksotiske vækst er stadig slottets symbol. Gæsterne mærker stærkest den historiske atmosfære i den kostbart restaurerede riddersal – måske med en kop te ved kaminen.

Siden 1985 har slottet været omgivet af et storslået golfanlæg med to 18-hullers baner, der bliver ledet af golfklubben i Hameln under Fritz Müller. ”Vores to golfbaner er lige velegnede for begyndere som for meget øvede golfspillere”, påpeger Müller, og under en runde på banen henviser han hele tiden til den storslåede udsigt.

De to pladser gør, at der næsten ingen ventetid er, heller ikke på dage med turneringer, for en af de to baner er altid fri. Med en længde på næsten 6000 meter regnes Baron von Münchhausen banen som et af de smukkeste golfanlæg i Nordtyskland. Den ene bane er ganske vist kun 2800 m lang, men har frem for alt mange forhindringer med vand.

Men tilbage til slottet.
​Man tager også imod endagsgæster, f.eks. til spa, til den afvekslende gastronomi eller man kan få en picnickurv fra slotskøkkenet og nyde indholdet på en hyggelig plet i parken.