Påskeferie 2023
Hvornår falder påsken 2023
Påsken falder hvert år på forskellige tidspunkter. Det er forholdsvis kompliceret at regne ud, hvornår påsken falder, så en god hjælp er altid ens egen kalender. Påsken i 2020 falder i perioden 6. april 2023 - 10. april 2023.
Som udgangspunkt kan der holdes påskeferie på alle de hoteller, som jeg arbejder sammen med. Forudsat der er ledige værelser. Nedenunder finder du nogle eksempler på påskeophold.
Som udgangspunkt kan der holdes påskeferie på alle de hoteller, som jeg arbejder sammen med. Forudsat der er ledige værelser. Nedenunder finder du nogle eksempler på påskeophold.
Påskeferie i Tyskland
Rigtig mange tager til Tyskland for at holde påskeferie på hotel sammen med familien og nyde hinandens selskab til denne højtid.
I Tyskland har de også en tradition om at lede efter påskeæg - den såkaldte Ostereiersuche.
I 2018 og 2019 holdt ausfahrt.com Ostereiersuche i de danske Folkeskove, hvilket vi grundet crorona ikke gentog i påskeferien 2020. TV2 lavede 2018 et indslag omkring påskeæggejagten.
I Tyskland har de også en tradition om at lede efter påskeæg - den såkaldte Ostereiersuche.
I 2018 og 2019 holdt ausfahrt.com Ostereiersuche i de danske Folkeskove, hvilket vi grundet crorona ikke gentog i påskeferien 2020. TV2 lavede 2018 et indslag omkring påskeæggejagten.
Tyske traditioner til påske
Det vigtigste symbol for påske i Tyskland er påskeharen. Men hvorfor kommer påskeharen med påskeæggene? I de historiske kilder blev ikke kun påskeharen brugt som sendebud, men alt efter hvilket område det drejede sig om også ræven, ravnen og gøgen.
I den katolske kirke i middelalderen opstod den vægt, der blev lagt på æggene i fastetiden. De var tegn på det nye liv og symbol på opstandelsen. Til påske blev påskeæggene brugt som belønning til børn, der var særlig flittige og opførte sig pænt. I dag har man udvidet denne brug af påskeæggene, så hvis børnene har opført sig særlig pænt, får de i dag påskegaver.
Ved påsketid taler man tit om påskelam, men hvad betyder denne symbolik? I årtusinder har lammet været et særligt symbol i forskellige kulturer. Lammet gælder sædvanligvis som symbol på livet. Med sin hvide pels gælder det også som symbol på renhed. Man forbinder tit dette dyr med en fredelig måde at leve på.
Men hvad er påskelammets religiøse betydning? Trosretninger som jødedommen og kristendommen bruger denne dyresymbolik. I det nye testamente blev Jesus Christus betegnet som ”Guds lam” (Agnus Dei) i Johannesevangeliet. Som religiøs symbolik menes der Kristi død og opstandelse til påske. Agnus Dei betegner Jesu Kristi død til påske, hvor han ofrede sig for menneskeheden og således frelste dem fra deres synder.
Til påske er der mange påskeskikke, der har en lang tradition. Igennem flere hundrede år har man farvet æggene, gemt æg eller haft påskeridning. Mange påsketraditioner er tæt forbundet med den kristne tro. Dertil hører påskelammet som offergave, påskebål eller at man tænder påskekerter i kirken.
Til påske pynter man op i stuerne og haverne med malede påskeæg og grene. Denne skik var i tiden før kristendommen et frugtbarhedssymbol. Man maler tit æggene selv. Til brug for dette puster man æggene ud eller koger dem. De kan f.eks. farves med farve beregnet til levnedsmidler eller med tyktflydende farver.
Ved påsketid får man meget chokolade og mange søde sager, som man måtte give afkald på i fastetiden. Da tyskerne ikke længere tager det så tungt med at faste, er det kun de færreste, der må undvære noget. For det meste er det så chokolade, cigaretter eller alkohol. En anden skik er påskebagværk. Traditionelt påskebagværk er først og fremmest lækre sager som påskebrød og Hefezopf, der er et flettet brød.
I natten mellem påskelørdag og påskedag bliver påskebålene tændt. Der bliver igen båret lys ind i de mørke kirker, og lidelsens tid og tiden, hvor man måtte give afkald, er slut. Det tændte lys står derfor som symbol på verdens lys, altså på Jesus Kristus.
Traditionen med påskebål er fra før Kristi tid og bliver mest brugt i Nordtyskland og den centrale del af Tyskland. Man samler brænde sammen og laver et bål. I landdistrikter konkurrerer man også om at have det højeste bål, og ved en festlig ceremoni sætter man ild til bålet.
Skikken med at tænde ild til et påskehjul og trille det ned ad en bakke lever stadig i mange områder ude på landet i Tyskland og er stadig populær. Denne tradition er langt over 2000 år gammel og finder sted påskedag. Et meterhøjt træhjul bliver stoppet ud med halm, og der bliver sat ild til. Derefter skubbes hjulet ned ad en bakke til alles jubel. Der er en spådom knyttet til nedrulningen: Hvis hjulet vælter, bliver høsten dårlig, hvis det ruller helt ned, kan man regne med en god høst.
I den katolske kirke i middelalderen opstod den vægt, der blev lagt på æggene i fastetiden. De var tegn på det nye liv og symbol på opstandelsen. Til påske blev påskeæggene brugt som belønning til børn, der var særlig flittige og opførte sig pænt. I dag har man udvidet denne brug af påskeæggene, så hvis børnene har opført sig særlig pænt, får de i dag påskegaver.
Ved påsketid taler man tit om påskelam, men hvad betyder denne symbolik? I årtusinder har lammet været et særligt symbol i forskellige kulturer. Lammet gælder sædvanligvis som symbol på livet. Med sin hvide pels gælder det også som symbol på renhed. Man forbinder tit dette dyr med en fredelig måde at leve på.
Men hvad er påskelammets religiøse betydning? Trosretninger som jødedommen og kristendommen bruger denne dyresymbolik. I det nye testamente blev Jesus Christus betegnet som ”Guds lam” (Agnus Dei) i Johannesevangeliet. Som religiøs symbolik menes der Kristi død og opstandelse til påske. Agnus Dei betegner Jesu Kristi død til påske, hvor han ofrede sig for menneskeheden og således frelste dem fra deres synder.
Til påske er der mange påskeskikke, der har en lang tradition. Igennem flere hundrede år har man farvet æggene, gemt æg eller haft påskeridning. Mange påsketraditioner er tæt forbundet med den kristne tro. Dertil hører påskelammet som offergave, påskebål eller at man tænder påskekerter i kirken.
Til påske pynter man op i stuerne og haverne med malede påskeæg og grene. Denne skik var i tiden før kristendommen et frugtbarhedssymbol. Man maler tit æggene selv. Til brug for dette puster man æggene ud eller koger dem. De kan f.eks. farves med farve beregnet til levnedsmidler eller med tyktflydende farver.
Ved påsketid får man meget chokolade og mange søde sager, som man måtte give afkald på i fastetiden. Da tyskerne ikke længere tager det så tungt med at faste, er det kun de færreste, der må undvære noget. For det meste er det så chokolade, cigaretter eller alkohol. En anden skik er påskebagværk. Traditionelt påskebagværk er først og fremmest lækre sager som påskebrød og Hefezopf, der er et flettet brød.
I natten mellem påskelørdag og påskedag bliver påskebålene tændt. Der bliver igen båret lys ind i de mørke kirker, og lidelsens tid og tiden, hvor man måtte give afkald, er slut. Det tændte lys står derfor som symbol på verdens lys, altså på Jesus Kristus.
Traditionen med påskebål er fra før Kristi tid og bliver mest brugt i Nordtyskland og den centrale del af Tyskland. Man samler brænde sammen og laver et bål. I landdistrikter konkurrerer man også om at have det højeste bål, og ved en festlig ceremoni sætter man ild til bålet.
Skikken med at tænde ild til et påskehjul og trille det ned ad en bakke lever stadig i mange områder ude på landet i Tyskland og er stadig populær. Denne tradition er langt over 2000 år gammel og finder sted påskedag. Et meterhøjt træhjul bliver stoppet ud med halm, og der bliver sat ild til. Derefter skubbes hjulet ned ad en bakke til alles jubel. Der er en spådom knyttet til nedrulningen: Hvis hjulet vælter, bliver høsten dårlig, hvis det ruller helt ned, kan man regne med en god høst.
Opskrift på det flettede tyske påskebrød
2½ dl mælk
20 g frisk gær
75 g sukker
1 æg
1½ tsk. salt
500 g mel
75 g blødt smør
Mel til æltning
2 spsk. perlesukker
20 g frisk gær
75 g sukker
1 æg
1½ tsk. salt
500 g mel
75 g blødt smør
Mel til æltning
2 spsk. perlesukker
Mælken opvarmes til fingervarm. Gæren smuldres i en skål og røres ud med lidt lunken mælk og sukkeret. Ægget piskes og 3 spsk. af det kommes i lille skål og sættes tildækket i køleskab. Resten af æggemassen og mælken, salt og mel blandes i røremaskinens skål og røres ved lav hastighed i 3 min. Hastigheden sættes op, og der røres endnu 5 min. Smørret deles i mindre stykker og tilsættes lidt efter lidt. Der røres endnu 5 min.
Skålen dækkes med et fugtigt viskestykke og sættes til hævning et lunt sted 1 time.
Dejen hældes ud og æltes igennem på et meldrysset underlag. Dejen deles i 3 dele og hviler tildækket i 10 min.
Der rulles tre stænger af dejen på hver 40 cm længde, og de flettes meget løst. Det flettede stykke sættes på en bageplade med bagepapir og hæver tildækket 45 min.
Dejen smøres med den afkølede æggemasse. Perlesukkeret strøs på, og pladen sættes ind i den forvarmede ovn ved 200 grader (varmluft 180 grader). Bager i 25 min. Om nødvendigt afdækkes brødet de sidste 10 min. med alufolie.
Brødet kan også strøs med birkes, honning eller hvad man nu måtte have lyst til til påske - eller resten af året.
Skålen dækkes med et fugtigt viskestykke og sættes til hævning et lunt sted 1 time.
Dejen hældes ud og æltes igennem på et meldrysset underlag. Dejen deles i 3 dele og hviler tildækket i 10 min.
Der rulles tre stænger af dejen på hver 40 cm længde, og de flettes meget løst. Det flettede stykke sættes på en bageplade med bagepapir og hæver tildækket 45 min.
Dejen smøres med den afkølede æggemasse. Perlesukkeret strøs på, og pladen sættes ind i den forvarmede ovn ved 200 grader (varmluft 180 grader). Bager i 25 min. Om nødvendigt afdækkes brødet de sidste 10 min. med alufolie.
Brødet kan også strøs med birkes, honning eller hvad man nu måtte have lyst til til påske - eller resten af året.