Familievenligt hotel OberwiesenthalBo på familievenligt hotel i Sachsen i skønt ski- og vandreområde.
Kurstedet Oberwiesenthal, en bjergby ved foden af bjerget Fichtelberg, byder til alle årstider på utallige muligheder for afslapning og rekreation. |
Oberwiesenthal Erzgebirge
|
Familievenligt hotel i Tyskland med pool.
Ferie i Erzgebirge i Sachsen
I Oberwiesenthal og omegn er der således både noget for familier, sportsinteresserede og feriegæster. Også Erzgebirges hovedstad Annaberg-Buchholz ligger kun en halv times bilkørsel væk.
Desuden kan en tur til de tjekkiske nabobyer anbefales. Hvad enten man er vandrende eller cyklist i Bozi Dar eller Loucna pod Klinovcem, går på indkøbstur gennem Karlsbad eller på sightseeing i Ostrov, så er der noget for enhver.
Undgå den trykkende hede og storby-smogen, nyd det friske sommervejr i kurstedet Oberwiesenthal. Der er man omgivet af den sunde luft i højderne og det strålende solskin, sådan er der i Tysklands højest beliggende by.
Et hav af hvidt pudder over Fichtelberg og Oberwiesenthals centrum får ikke kun hjertet til at slå hurtigere hos dem, der dyrker vintersport. Her kan man tage på lange skiture, køre på snowboard, deltage i skiløb eller tage en hyggelig tur med hesteslæde og lære omegnen at kende. Der er noget for alle, og man bliver grebet af julestemningen.
Ved juletid ser man allerede på lang afstand de udskårne træbuer med lys i i udstillingsvinduerne og i byens huse. Fra alle vinduer lyser disse buer, også kaldet Schwibbögen, med det klassiske Johanngerogenstädter Motiv, der henviser til byen Johanngeorgenstadt, hvor buen siges at stamme fra.
Motivet viser to bjergarbejdere, træskærere og kniplersker, gengiver altså de gamle hovederhverv. Men hvor kommer denne tradition fra? Tidligere var nedgangene til minegangene oplyst. Lyset var udtryk for minearbejdernes længsel efter dagslyset, som de næsten ikke så i vintermånederne.
I dag findes der ud over de klassiske Swibbögen også de trekantede lyshjørner af træ, der bliver sat i vinduerne. Derudover har næsten alle byer en stor Swibbogen ved indkørslen til byen eller på torvet.
Man bør lade sig fortrylle af byens vintercharme og nyde de uforglemmelige dage med sne. For dem, der dyrker vintersport, er der 10 klassificerede pister med lette, sværere og svære nedfarter til rådighed, og de har en samlet længde af i alt 15 km, og der er i alt 75 km løjper og ski-tracks af forskellig sværhedsgrad.
Derudover er der ca. 20 km vintervandreveje, og to kælkestrækninger og en naturskøjtebane fuldender tilbuddene i vintermånederne.
Ved juletid præsenterer beboerne i Erzgebirge med stolthed deres omhyggeligt fremstillede nøddeknækkere, duftfigurer (kaldet Räuchermänner) og engle. I god tid før 1. adventssøndag sniger børnene sig med forældrene op på loftet for at vække de små Männeln (Räuchermänner). Det første duftlys, de såkaldte Räucherkerzen, bliver tændt, og endelig kan manden (der Räuchermann) ryge på sin pibe.
I ældre tider, da hovedvarmekilden var det træ, man havde samlet, satte træskærerne og kniplerskerne sig sammen i boligerne, derved kunne man spare på fyrtøj og tællelys. Det var starten på det lokale fænomen kaldet Hutzenabend.
På disse aftner blev der ved siden af arbejdet med at snitte i træ og kniple også sunget, leet og fortalt om gamle skikke. Endnu i dag opretholdes denne tradition, mange kulturelle organisationer inviterer, særlig i advents- og juletiden, til Hutzenabende. På disse aftener bydes der på et program, der lader fortiden blive levende. Sange, historier og specialiteter fra Erzgebirge hører til en sådan munter aften.
Hvad ville figurverdenen i Erzgebirge være uden kong nøddeknækker. Ud over æbler, peberkager og andre søde sager hører de forgyldte nødder til den traditionelle pynt på juletræet. Men den, der gerne vil spise den velsmagende kerne, skal først have den hårde skal knækket. Det blev nøddeknækkerne skabt til, og ud over deres praktiske formål, kom de allerede meget tidligt til at forestille forskellige figurer. Allerede i 1735 drejede det sig i Sonnenberg om ”nøddebiderne” af træ. Det var kraftige figurer med store hoveder og et håndtag i ryggen, hvormed nødden blev presset op mod figurens overmund og således kunne knækkes.
Figurerne af minearbejderen med lys i hænderne og lysenglen regnes blandt de kendteste symbolfigurer i Erzgebirge, og gennem uendelig mange år har de, der fremstillede legetøj, lavet mange fantasifulde variationer. På grund af det hårde arbejde under jorden var lyset for minearbejderen ikke kun en simpel belysning under hans farefulde arbejde med at finde bjergenes malm. Lysets varme glans blev for ham endnu mere til et billede, der symboliserede livet.
Tidligere forærede man drengene en minearbejderfigur ved fødslen og pigerne fik en engel. De blev alle stillet i vinduet og således vidste naboerne og de forbipasserende altid, hvor mange børn familien havde og hvor mange, der var drenge og hvor mange piger.
Fichtelberg er med sine 1215 m Østtysklands højeste bjerg. Ca. 750 m sydligere ligger Kleine Fichtelberg og Keilberg på den tjekkiske side af grænsen, og sammen er de centrum for Erzgebirges største vintersportsaktiviteter. Svævebanen, der blev bygget i 1924, er Tysklands ældste og samtidig er den vartegn for byen og en vigtig del af turismen på stedet. Ligegyldigt om det er sommer eller vinter, så bringer svævebanen hver dag ferierende op på Sachsens højeste bjerg.
Der er også gammeldags jernbaneromantik på Fichtelberg. På en strækning af 17,35 km kan man nyde den pragtfulde udsigt mellem Oberwiesenthal og Cranzahl. På vej op til Tysklands højest beliggende by kommer man 238 m op, passerer 5 broer og en viadukt.
Man bør ikke snyde sig for den vidunderlige udsigt, der er ud over Fichtelbergområdet og omegnen. Man kan vandre gennem den uberørte natur og nyde de smukke bjerge i Erzgebirge. Under en vandretur kan man tage ind på en af de talrige kroer, hvor stedets herlige mad og kølige drikke venter. Vandre, cykle, køre på motorcykel, ja der er mange muligheder i dette område.
Når solen først har jaget den smukke hvide dis væk, vækker de første solstråler livet i skovene igen. Der er hemmelighedsfulde steder med små klipper og uberørte bjergenge, hvor man kan slå sig ned og drømme og slappe af – og så er det ideelt at cykle i området.
Men også cyklister, der vil have mere gang i den og kildren i maven, kan få noget for pengene i Fichtelberg. Der er smalle bugtede stier med passager over store trærødder og dybe stejle nedkørsler. De lokker sammen med x-cross og downhill strækninger ved Klinovec, hvor også mountainbikerne holder til.
Minedrift var og er et stykke kultur i Erzgebirge. Den ældste form for råstofudvinding var meget udbredt der, for der fandtes kostbare råstoffer såsom sølv, tin, vismut og kobolt. Betydningen af minedriften finder man også i selve stednavnet Erzgebirge, der betyder malmbjergene. Bjergenes historie og den knap 800 år lange kultur med minedrift kan man i dag se i talrige tekniske mindesmærker, miner med adgang for besøgende og museer.
Man kan foretage en rejse ind i fortiden. Hvis man er kulturinteresseret kan men i området Oberwiesenthal finde mange seværdige slotte, borge og ruiner. Også for børnene er der andet end slotsspøgelser at se.
Urter er ikke kun planter i vejkanten. Der er meget mere i urterne. Allerede i tidligere tider blev de brugt som lægemidler, men i dag er de næsten ude af moderne medicin. Men naturmedicin vinder mere popularitet i dag, for man bør ikke undervurdere de hjemlige urters alsidighed i forhold til sundheden. I Fichtelberg-området findes der mange vilde planter og urter, der også i dag i området bruges til te, suppe eller tinktur.
At se, opdage og opleve, i Erzgebirge bliver det aldrig kedeligt. Om man tager på ferie med familie eller venner betyder ikke noget, i Oberwiesenthal er der altid mange muligheder for at tilbringe nogle feriedage, man kan bl.a. besøge museer og udstillinger, der er noget for enhver smag.
Det er ikke tilfældigt, at den saksisk-bøhmiske Silberstrasse (sølvvej) bruger sølvbåndet som logo. Der er nemlig mere end 30 miner, der kan besøges, og historiske bjergbyer, der ligger som perler på en snor. På ca. 275 km mellem Zwickau og Dresden og grænseoverskridende ind i Tjekkiet, forbinder denne ferievej historiske mindesmærker. Disse store kulturskatte og mange arrangementer er i dag grundlaget for Erzgebirges rigdom.
Desuden kan en tur til de tjekkiske nabobyer anbefales. Hvad enten man er vandrende eller cyklist i Bozi Dar eller Loucna pod Klinovcem, går på indkøbstur gennem Karlsbad eller på sightseeing i Ostrov, så er der noget for enhver.
Undgå den trykkende hede og storby-smogen, nyd det friske sommervejr i kurstedet Oberwiesenthal. Der er man omgivet af den sunde luft i højderne og det strålende solskin, sådan er der i Tysklands højest beliggende by.
Et hav af hvidt pudder over Fichtelberg og Oberwiesenthals centrum får ikke kun hjertet til at slå hurtigere hos dem, der dyrker vintersport. Her kan man tage på lange skiture, køre på snowboard, deltage i skiløb eller tage en hyggelig tur med hesteslæde og lære omegnen at kende. Der er noget for alle, og man bliver grebet af julestemningen.
Ved juletid ser man allerede på lang afstand de udskårne træbuer med lys i i udstillingsvinduerne og i byens huse. Fra alle vinduer lyser disse buer, også kaldet Schwibbögen, med det klassiske Johanngerogenstädter Motiv, der henviser til byen Johanngeorgenstadt, hvor buen siges at stamme fra.
Motivet viser to bjergarbejdere, træskærere og kniplersker, gengiver altså de gamle hovederhverv. Men hvor kommer denne tradition fra? Tidligere var nedgangene til minegangene oplyst. Lyset var udtryk for minearbejdernes længsel efter dagslyset, som de næsten ikke så i vintermånederne.
I dag findes der ud over de klassiske Swibbögen også de trekantede lyshjørner af træ, der bliver sat i vinduerne. Derudover har næsten alle byer en stor Swibbogen ved indkørslen til byen eller på torvet.
Man bør lade sig fortrylle af byens vintercharme og nyde de uforglemmelige dage med sne. For dem, der dyrker vintersport, er der 10 klassificerede pister med lette, sværere og svære nedfarter til rådighed, og de har en samlet længde af i alt 15 km, og der er i alt 75 km løjper og ski-tracks af forskellig sværhedsgrad.
Derudover er der ca. 20 km vintervandreveje, og to kælkestrækninger og en naturskøjtebane fuldender tilbuddene i vintermånederne.
Ved juletid præsenterer beboerne i Erzgebirge med stolthed deres omhyggeligt fremstillede nøddeknækkere, duftfigurer (kaldet Räuchermänner) og engle. I god tid før 1. adventssøndag sniger børnene sig med forældrene op på loftet for at vække de små Männeln (Räuchermänner). Det første duftlys, de såkaldte Räucherkerzen, bliver tændt, og endelig kan manden (der Räuchermann) ryge på sin pibe.
I ældre tider, da hovedvarmekilden var det træ, man havde samlet, satte træskærerne og kniplerskerne sig sammen i boligerne, derved kunne man spare på fyrtøj og tællelys. Det var starten på det lokale fænomen kaldet Hutzenabend.
På disse aftner blev der ved siden af arbejdet med at snitte i træ og kniple også sunget, leet og fortalt om gamle skikke. Endnu i dag opretholdes denne tradition, mange kulturelle organisationer inviterer, særlig i advents- og juletiden, til Hutzenabende. På disse aftener bydes der på et program, der lader fortiden blive levende. Sange, historier og specialiteter fra Erzgebirge hører til en sådan munter aften.
Hvad ville figurverdenen i Erzgebirge være uden kong nøddeknækker. Ud over æbler, peberkager og andre søde sager hører de forgyldte nødder til den traditionelle pynt på juletræet. Men den, der gerne vil spise den velsmagende kerne, skal først have den hårde skal knækket. Det blev nøddeknækkerne skabt til, og ud over deres praktiske formål, kom de allerede meget tidligt til at forestille forskellige figurer. Allerede i 1735 drejede det sig i Sonnenberg om ”nøddebiderne” af træ. Det var kraftige figurer med store hoveder og et håndtag i ryggen, hvormed nødden blev presset op mod figurens overmund og således kunne knækkes.
Figurerne af minearbejderen med lys i hænderne og lysenglen regnes blandt de kendteste symbolfigurer i Erzgebirge, og gennem uendelig mange år har de, der fremstillede legetøj, lavet mange fantasifulde variationer. På grund af det hårde arbejde under jorden var lyset for minearbejderen ikke kun en simpel belysning under hans farefulde arbejde med at finde bjergenes malm. Lysets varme glans blev for ham endnu mere til et billede, der symboliserede livet.
Tidligere forærede man drengene en minearbejderfigur ved fødslen og pigerne fik en engel. De blev alle stillet i vinduet og således vidste naboerne og de forbipasserende altid, hvor mange børn familien havde og hvor mange, der var drenge og hvor mange piger.
Fichtelberg er med sine 1215 m Østtysklands højeste bjerg. Ca. 750 m sydligere ligger Kleine Fichtelberg og Keilberg på den tjekkiske side af grænsen, og sammen er de centrum for Erzgebirges største vintersportsaktiviteter. Svævebanen, der blev bygget i 1924, er Tysklands ældste og samtidig er den vartegn for byen og en vigtig del af turismen på stedet. Ligegyldigt om det er sommer eller vinter, så bringer svævebanen hver dag ferierende op på Sachsens højeste bjerg.
Der er også gammeldags jernbaneromantik på Fichtelberg. På en strækning af 17,35 km kan man nyde den pragtfulde udsigt mellem Oberwiesenthal og Cranzahl. På vej op til Tysklands højest beliggende by kommer man 238 m op, passerer 5 broer og en viadukt.
Man bør ikke snyde sig for den vidunderlige udsigt, der er ud over Fichtelbergområdet og omegnen. Man kan vandre gennem den uberørte natur og nyde de smukke bjerge i Erzgebirge. Under en vandretur kan man tage ind på en af de talrige kroer, hvor stedets herlige mad og kølige drikke venter. Vandre, cykle, køre på motorcykel, ja der er mange muligheder i dette område.
Når solen først har jaget den smukke hvide dis væk, vækker de første solstråler livet i skovene igen. Der er hemmelighedsfulde steder med små klipper og uberørte bjergenge, hvor man kan slå sig ned og drømme og slappe af – og så er det ideelt at cykle i området.
Men også cyklister, der vil have mere gang i den og kildren i maven, kan få noget for pengene i Fichtelberg. Der er smalle bugtede stier med passager over store trærødder og dybe stejle nedkørsler. De lokker sammen med x-cross og downhill strækninger ved Klinovec, hvor også mountainbikerne holder til.
Minedrift var og er et stykke kultur i Erzgebirge. Den ældste form for råstofudvinding var meget udbredt der, for der fandtes kostbare råstoffer såsom sølv, tin, vismut og kobolt. Betydningen af minedriften finder man også i selve stednavnet Erzgebirge, der betyder malmbjergene. Bjergenes historie og den knap 800 år lange kultur med minedrift kan man i dag se i talrige tekniske mindesmærker, miner med adgang for besøgende og museer.
Man kan foretage en rejse ind i fortiden. Hvis man er kulturinteresseret kan men i området Oberwiesenthal finde mange seværdige slotte, borge og ruiner. Også for børnene er der andet end slotsspøgelser at se.
Urter er ikke kun planter i vejkanten. Der er meget mere i urterne. Allerede i tidligere tider blev de brugt som lægemidler, men i dag er de næsten ude af moderne medicin. Men naturmedicin vinder mere popularitet i dag, for man bør ikke undervurdere de hjemlige urters alsidighed i forhold til sundheden. I Fichtelberg-området findes der mange vilde planter og urter, der også i dag i området bruges til te, suppe eller tinktur.
At se, opdage og opleve, i Erzgebirge bliver det aldrig kedeligt. Om man tager på ferie med familie eller venner betyder ikke noget, i Oberwiesenthal er der altid mange muligheder for at tilbringe nogle feriedage, man kan bl.a. besøge museer og udstillinger, der er noget for enhver smag.
Det er ikke tilfældigt, at den saksisk-bøhmiske Silberstrasse (sølvvej) bruger sølvbåndet som logo. Der er nemlig mere end 30 miner, der kan besøges, og historiske bjergbyer, der ligger som perler på en snor. På ca. 275 km mellem Zwickau og Dresden og grænseoverskridende ind i Tjekkiet, forbinder denne ferievej historiske mindesmærker. Disse store kulturskatte og mange arrangementer er i dag grundlaget for Erzgebirges rigdom.
Klik her for at læse mere om kør-selv-ferie Tyskland.