Leonberg ved Baden-WürttembergOplev Leonberg, som ligger tæt ved Stuttgart. Dejlige byer, som også er et godt udgangspunkt for et stop-over på vejen sydover.
|
Rendsburg Hotel
|
Læs mere om byen Leonberg ved Stuttgart i Baden-Württemberg
Leonberg præsenterer sig for sine besøgende som en ung by med talrige muligheder for at nyde livets behagelige sider: Begejstring for kunst og underholdning, hygge ved at købe ind i moderne indkøbscentre og glæden ved god mad.
Men Leonberg er også stolt af sin forhistorie, som man kan se mere af i den historiske gamle bydel, de talrige bindingsværkshuse med stejle gavle, først og fremmest ved det gamle rådhus, slottet med den berømte helt specielle have pomeranshaven (Pomeranzengarten) eller den imponerende kirke, det vidner alt sammen om byens rigdom i de forgangne århundreder.
En rundtur ad de små gyder eller ad den langstrakte let stigende torveplads er ikke kun en nostalgisk oplevelse. Talrige små butikker, boutiquer eller gallerier overrasker med et moderne touch og lokkende tilbud. For øvrigt så er ”Leonberger” også, og frem for alt, navnet på en verdenskendt hunderace, der er kendt for at være særlig fredelig og føjelig. Den blev opdrætter i 1846 af den lokale Heinrich Essig.
Leonberg er med rette stolt af sin pomeranshave, og den hører til blandt de seværdigheder i byen, der gør størst indtryk på gæsterne. Den tidligere lysthave, der tilhørte hertugenken Sibylla von Württemberg, blev gennemrestaureret i 1980, og i dag fremstår den næsten med det udseende renæssancebygmester Heinrich Schickhardt gav den i 1609.
Navnet har den for øvrigt fået efter de frugter, pomerans – en slags bitter appelsin, der blev dyrket der på stedet, og som hertuginde Sibylla syntes særligt godt om. For gæster fra nær og fjern er den terrasseformede have, der er let skrånende, med dens brønde og pavilloner også stadig et sted med fred og ro, som man gerne besøger.
Beplantningen veksler med årstiden, og anlægget skifter hele tiden farver og har overraskende variationer. Fra forår og ind i efteråret er der regelmæssige omvisninger af faguddannet personale i pomeranshaven, og de fortæller om havens specielle egenskaber.
Frugten pomerans, der stammer fra sydlige himmelstrøg, er en bitter citrusfrugt, der har været dyrket i Tyskland i århundreder. Den var hertuginde Sibyllas yndlingsplante. Hendes søn gav i 1609 bygmester Heinrich Schickhardt den opgave, at han skulle anlægge en pomeranshave ved det slot, der et halvt århundrede tidligere var blevet bygget af hertug Christoph.
Schickhardt, der blev kaldt den schwabiske Leonardo, fik en speciel idé: en terrasseformet skrånende renæssancehave med brønde og pavilloner, der stadig er lige smuk.
I den historiske gamle bydel er det gamle rådhus fra 1480 nok det mest imponerende eksempel på bindingsværkskunsten i Leonberg. Torvet, der ligger lige midt i den gamle bydel, har for størstedelens vedkommende bevaret sit enestående udtryk igennem mange århundreder. Fra brønden på torvet, der krones af en sandstensfigur, der forestiller en væbner, stiger den langstrakte plads let. Den er flankeret af flotte bindingsværksbygninger fra renæssancen og barokken.
Næsten en skulpturpark
Talrige skulpturer af nutidens billedhuggere giver parken et moderne præg. Man kan både se naturalistiske figurer såvel som abstrakte, figurer af bronze og værker af sten eller jern. Fredsmindesmærket maner til eftertanke. Det er et Gesamtkunstwerk, dvs. et kunstværk, hvor flere kunstarter er forenet, og det er tegnet af billedhuggeren Hans Daniel Sailer fra Leonberg. Han lavede det i 1989/90 sammen med andre kunstnere.
Da Leonberg er let at nå til med bil, er den blevet et shoppingcentrum for hele omegnen. Der er det rart at gå på indkøb i f.eks. Leo-centeret, på det alsidige marked eller i en af de små specialforretninger.
Hvis man vil spise i Leonberg, så behøver man ikke at lede længe efter et sted. Det lokale måltid er meget varieret og byder på noget for enhver: hvad enten det skal være lokale lækkerier eller eksotiske specialiteter, kraftig husmandskost, kulinariske overraskelser, vegetarisk eller vegant, alle ønsker kan opfyldes.
En af de iderige værter brygger oven i købet sin egen øl. Men restauranter og gæstgiverier i Eltingen og bydelene Höfingen, Warmbronn og Gebersheim er ikke mindre bemærkelsesværdige end dem i Leonberg. Og så er der naturligvis også hyggelige cafeer, indbydende bistroer og muntre barer. For gæstfrihed er trumf i Leonberg.
Engelbergturm, der er byens vartegn, blev bygget i 1928 og er stadig populært. Det var oprindelig et vandtårn indtil 1982. Hvis man klatrer de 123 trin op til udsigtsplatformen på femte etage, bliver man belønnet med en storslået udsigt over hele Leonberg.
Men Leonberg er også stolt af sin forhistorie, som man kan se mere af i den historiske gamle bydel, de talrige bindingsværkshuse med stejle gavle, først og fremmest ved det gamle rådhus, slottet med den berømte helt specielle have pomeranshaven (Pomeranzengarten) eller den imponerende kirke, det vidner alt sammen om byens rigdom i de forgangne århundreder.
En rundtur ad de små gyder eller ad den langstrakte let stigende torveplads er ikke kun en nostalgisk oplevelse. Talrige små butikker, boutiquer eller gallerier overrasker med et moderne touch og lokkende tilbud. For øvrigt så er ”Leonberger” også, og frem for alt, navnet på en verdenskendt hunderace, der er kendt for at være særlig fredelig og føjelig. Den blev opdrætter i 1846 af den lokale Heinrich Essig.
Leonberg er med rette stolt af sin pomeranshave, og den hører til blandt de seværdigheder i byen, der gør størst indtryk på gæsterne. Den tidligere lysthave, der tilhørte hertugenken Sibylla von Württemberg, blev gennemrestaureret i 1980, og i dag fremstår den næsten med det udseende renæssancebygmester Heinrich Schickhardt gav den i 1609.
Navnet har den for øvrigt fået efter de frugter, pomerans – en slags bitter appelsin, der blev dyrket der på stedet, og som hertuginde Sibylla syntes særligt godt om. For gæster fra nær og fjern er den terrasseformede have, der er let skrånende, med dens brønde og pavilloner også stadig et sted med fred og ro, som man gerne besøger.
Beplantningen veksler med årstiden, og anlægget skifter hele tiden farver og har overraskende variationer. Fra forår og ind i efteråret er der regelmæssige omvisninger af faguddannet personale i pomeranshaven, og de fortæller om havens specielle egenskaber.
Frugten pomerans, der stammer fra sydlige himmelstrøg, er en bitter citrusfrugt, der har været dyrket i Tyskland i århundreder. Den var hertuginde Sibyllas yndlingsplante. Hendes søn gav i 1609 bygmester Heinrich Schickhardt den opgave, at han skulle anlægge en pomeranshave ved det slot, der et halvt århundrede tidligere var blevet bygget af hertug Christoph.
Schickhardt, der blev kaldt den schwabiske Leonardo, fik en speciel idé: en terrasseformet skrånende renæssancehave med brønde og pavilloner, der stadig er lige smuk.
I den historiske gamle bydel er det gamle rådhus fra 1480 nok det mest imponerende eksempel på bindingsværkskunsten i Leonberg. Torvet, der ligger lige midt i den gamle bydel, har for størstedelens vedkommende bevaret sit enestående udtryk igennem mange århundreder. Fra brønden på torvet, der krones af en sandstensfigur, der forestiller en væbner, stiger den langstrakte plads let. Den er flankeret af flotte bindingsværksbygninger fra renæssancen og barokken.
Næsten en skulpturpark
Talrige skulpturer af nutidens billedhuggere giver parken et moderne præg. Man kan både se naturalistiske figurer såvel som abstrakte, figurer af bronze og værker af sten eller jern. Fredsmindesmærket maner til eftertanke. Det er et Gesamtkunstwerk, dvs. et kunstværk, hvor flere kunstarter er forenet, og det er tegnet af billedhuggeren Hans Daniel Sailer fra Leonberg. Han lavede det i 1989/90 sammen med andre kunstnere.
Da Leonberg er let at nå til med bil, er den blevet et shoppingcentrum for hele omegnen. Der er det rart at gå på indkøb i f.eks. Leo-centeret, på det alsidige marked eller i en af de små specialforretninger.
Hvis man vil spise i Leonberg, så behøver man ikke at lede længe efter et sted. Det lokale måltid er meget varieret og byder på noget for enhver: hvad enten det skal være lokale lækkerier eller eksotiske specialiteter, kraftig husmandskost, kulinariske overraskelser, vegetarisk eller vegant, alle ønsker kan opfyldes.
En af de iderige værter brygger oven i købet sin egen øl. Men restauranter og gæstgiverier i Eltingen og bydelene Höfingen, Warmbronn og Gebersheim er ikke mindre bemærkelsesværdige end dem i Leonberg. Og så er der naturligvis også hyggelige cafeer, indbydende bistroer og muntre barer. For gæstfrihed er trumf i Leonberg.
Engelbergturm, der er byens vartegn, blev bygget i 1928 og er stadig populært. Det var oprindelig et vandtårn indtil 1982. Hvis man klatrer de 123 trin op til udsigtsplatformen på femte etage, bliver man belønnet med en storslået udsigt over hele Leonberg.
Klik her for at læse mere om kør-selv-ferie Tyskland.