Klosteret i Cismar
1177: Grundlæggelse af Johannesklosteret i Hansestaden Lübeck. Munke og nonner levede her i rumlig nærhed. Arnold bliver den første abbed i klosteret, formodentlig indtil 1213 eller
1214.
1231: Forvisning af munkene i Johannesklosteret af ærkebiskoppen i Bremen til en øde bebyggelse ved Cismar, dengang Cicimeresthorp.
1238: Begyndelsen på byggeriet af klosteret, kirke og konvent.
1246: Fuldstændig overflyttelse af munkene fra Lübeck til Cismar.
1249: Johanneskilden, der er bevaret indtil i dag og befinder sig i den sidebygning, der ligger i den sydlige del af klostret hvor også spisesalen befinder sig bliver erklæret for hellig.
1256: Konventet får rettigheder tilbage, der ellers var gået tabt. Bygningen af klostret bliver fremskyndet.
Omkr. 1260: Klosterkirken færdiggøres.
1310/1320: I et Lübecker værksted bliver femstillet et relikvieskrin til kirkens kor. Det er det ældste træsnit, som kunsthistorien kender.
Klostret Cismar kommer især til velstand p.gr.a. den dyrkelse, der finder sted af de relikvier, der befinder sig i alteret. Skarer af pilgrimme begiver sig til klostret Cismar. Klosterkirkens kor er for en stor dels vedkommende forblevet originalt indtil i dag.
1325: Til klostrets besiddelser hører 25 landsbyer og 7 møller. En havn, der ligger ved klostret, danner en forbindelse til Østersøen.
Omkr. 1330: Anlægget bliver færdiggjort. Konventet omfatter sjældent mere end 20 medlemmer.
1544: Som følge af reformationen bliver pilgrimmene væk. Klosterets landbesiddelser bliver overført til staten.
1542 til 1560: Augustin er den sidste af klostrets 33 abbeder.
1561: Opløsningen af abbediet. Kirkerne Sct. Maria og Sct. Johannes bliver bevaret. Det er et af de betydeligste kirkebyggerier i Schleswig-Holsten uden for Lübeck. Klosterets bibliotek ender på slottet Gottorp og kommer derfra til København.
Klosteret bliver herregård. Koret tjener som privatkapel for den siddende godsejer. Johannes Stricker bliver den første evangeliske præst i Cismar.
1767/1768: I lægdsskibet i slotskirken bliver et dæk indsat, og det bliver ombygget til bolig for herredsfogeden med rokokoudstyr.
1835: Den vestlige af de tre bygninger til konventet bliver nedrevet. Af de tilbageværende er i dag kun enetages bygninger tilbage. Ansatser til den tidligere korsgang rundt om den indre gård kan i dag ses i murværket.
1865-1921: I klosterbygningerne befinder amtsrådskontorerne for kreds Oldenburg i Holsten sig.
1921-1934: I klostrets lokaler befinder et ungdomsrekreationshjem sig.
1934-1045: Hjemsted for arbejdstjenesten og et marinedepot.
Indtil 1970: Ungdomshjem og af og til benyttet af ”Friherre von Stein Gymnasium” i Oldenburg.
1979: Grundlæggelse af ”Kreds til fremme af kloster Cismar”.
1980: Første”klosterfest” i foreningen.
1982-1987: Omfattende sanering af klosteranlægget.
Siden 1987: I løbet af sommermånederne vekslende særudstillinger i de rum, der tidligere husede herredsfogedens lejlighed og i hvælvingssalen.
Sidebygningerne huser stipendiater fra alle kunstneriske genrer.
1999: Klostret overgår til museet Schloss Gottorf.
1214.
1231: Forvisning af munkene i Johannesklosteret af ærkebiskoppen i Bremen til en øde bebyggelse ved Cismar, dengang Cicimeresthorp.
1238: Begyndelsen på byggeriet af klosteret, kirke og konvent.
1246: Fuldstændig overflyttelse af munkene fra Lübeck til Cismar.
1249: Johanneskilden, der er bevaret indtil i dag og befinder sig i den sidebygning, der ligger i den sydlige del af klostret hvor også spisesalen befinder sig bliver erklæret for hellig.
1256: Konventet får rettigheder tilbage, der ellers var gået tabt. Bygningen af klostret bliver fremskyndet.
Omkr. 1260: Klosterkirken færdiggøres.
1310/1320: I et Lübecker værksted bliver femstillet et relikvieskrin til kirkens kor. Det er det ældste træsnit, som kunsthistorien kender.
Klostret Cismar kommer især til velstand p.gr.a. den dyrkelse, der finder sted af de relikvier, der befinder sig i alteret. Skarer af pilgrimme begiver sig til klostret Cismar. Klosterkirkens kor er for en stor dels vedkommende forblevet originalt indtil i dag.
1325: Til klostrets besiddelser hører 25 landsbyer og 7 møller. En havn, der ligger ved klostret, danner en forbindelse til Østersøen.
Omkr. 1330: Anlægget bliver færdiggjort. Konventet omfatter sjældent mere end 20 medlemmer.
1544: Som følge af reformationen bliver pilgrimmene væk. Klosterets landbesiddelser bliver overført til staten.
1542 til 1560: Augustin er den sidste af klostrets 33 abbeder.
1561: Opløsningen af abbediet. Kirkerne Sct. Maria og Sct. Johannes bliver bevaret. Det er et af de betydeligste kirkebyggerier i Schleswig-Holsten uden for Lübeck. Klosterets bibliotek ender på slottet Gottorp og kommer derfra til København.
Klosteret bliver herregård. Koret tjener som privatkapel for den siddende godsejer. Johannes Stricker bliver den første evangeliske præst i Cismar.
1767/1768: I lægdsskibet i slotskirken bliver et dæk indsat, og det bliver ombygget til bolig for herredsfogeden med rokokoudstyr.
1835: Den vestlige af de tre bygninger til konventet bliver nedrevet. Af de tilbageværende er i dag kun enetages bygninger tilbage. Ansatser til den tidligere korsgang rundt om den indre gård kan i dag ses i murværket.
1865-1921: I klosterbygningerne befinder amtsrådskontorerne for kreds Oldenburg i Holsten sig.
1921-1934: I klostrets lokaler befinder et ungdomsrekreationshjem sig.
1934-1045: Hjemsted for arbejdstjenesten og et marinedepot.
Indtil 1970: Ungdomshjem og af og til benyttet af ”Friherre von Stein Gymnasium” i Oldenburg.
1979: Grundlæggelse af ”Kreds til fremme af kloster Cismar”.
1980: Første”klosterfest” i foreningen.
1982-1987: Omfattende sanering af klosteranlægget.
Siden 1987: I løbet af sommermånederne vekslende særudstillinger i de rum, der tidligere husede herredsfogedens lejlighed og i hvælvingssalen.
Sidebygningerne huser stipendiater fra alle kunstneriske genrer.
1999: Klostret overgår til museet Schloss Gottorf.
Klik her for at se et hotel tæt ved klosteret.
