Hotel Weimar
Turist i Thüringen - læs om Weimar
Weimars grønne oase
Den 48 ha store landskabspark i udkanten af Weimars gamle bydel er en del af et kilometerlangt grønt strøg langs floden Ilm. Parken blev dannet i tiden fra 1778 til 1828 og har både sensitive og klassiske træk, og at den blev til er tæt forbundet med Goethes liv og virke i Weimar. I 1776 skænkede hertug Carl August digteren et lille hus med have, det er i dag kendt som Goethes havehus. De første bygninger og pladser blev opført i 1778 ved den vestlige klippeskråning. I den følgende tid blev der anlagt små siddepladser og veje, og der blev oprettet mindesmærker og broer m.v.
Et vigtigt særkende i anlæggelsen er de talrige sigtelinjer, de markante steder som f.eks. Goethes havehus, det romerske hus og den lille runde hytte kaldet Borkhäuschen, der knyttes sammen inde i parken, men også danner forbindelser til omgivelserne.
Goethes Nationalmuseum med beboelse
Et af de vigtigste tegn på det klassiske Weimar: I næsten 50 år boede Johann Wolfgang von Goethe i barok-huset ved Frauenplan. Det blev ombygget og indrettet efter digterens anvisninger. Det, man ser i dag, er for en stor dels vedkommende, som det så ud i Goethes sidste tid. Af bevaringsmæssige grunde er antallet af besøgende begrænset.
Kort efter det sidste barnebarn Walther von Goethes død blev ansvaret for Goethes historiske beboelseshus og hans efterladte kunst- og naturvidenskabelige samlinger overladt til Goethe-Nationalmuseum. Dette var blevet grundlagt i 1885. Til at huse den voksende samling blev der i 1913 og 1935 bygget to museumsbygninger, der i dag rummer den centrale foyer, udstillingsrum, magasiner og studierum.
Goethe-Nationalmuseum ligger i samme bygningskompleks som Goethes beboelseshus. Udstillingen Lebensfluten – Tatensturm lukker op for Goethes liv og virke. I udstillingens elleve rum tydeliggøres, hvor mangfoldig Goethe var ud over sine litterære frembringelser, lige fra hans politiske funktion som statsmand over hans arbejde som tegner og til hans botaniske studier.
Erindring om forbrydelser
Fra juli 1937 til april 1945 drev SS KZ lejren Buchenwald på Ettersberg ved Weimar. Der og i de mere end 130 tilknyttede lejre holdt de mere end en kvart million mennesker fra mere end 50 lande fanget. Mere end 56.000 af disse fanger, deriblandt 11.000 jøder, blev myrdet af SS eller døde af udmattelse, sult, tortur og medicinske eksperimenter. Fra august 1945 til februar 1950 brugte den sovjetiske besættelsesmagt området til interneringslejr (speciallejr 2). Indtil 1950 holdt de der 28.000 mennesker i fangenskab, mere end 7.000 døde.
I 1958 havde DDR indviet et nationalt mindesmærke, og i 1990 lavede man et nyt koncept. I dag kan man i Buchenwald se historiske bygninger, genstande fra lejrtiden og mindesteder samt en permanent udstilling. Der er meget pædagogisk materiale til rådighed både til grupper og til enkeltpersoner.
Den nyopsatte permanente udstilling om KZ lejren Buchenwalds historie er anbragt i den historiske såkaldte kammerbygning. På et område af 2000 kvadratmeter udfolder udstillingen lejrens historie og den måde, den var en del af det tyske samfund i årene mellem 1937 og 1945 på.
Der bliver det gjort muligt for publikum at se genstande og erindringer, som tidligere fanger og deres pårørende har foræret stedet i de forgangne år. De bliver udbygget med et utal af genstande, fotografier, dokumenter og interviews, der er blevet fundet i tyske og udenlandske arkiver. Vel for sidste gang har tidligere fanger medvirket ved opbygningen af udstillingen.
Byen Weimar
Kirkegården Jakobsfriedhof har siden 1100 tallet tjent som begravelsesplads. Der findes gravsteder for bl.a. maleren Lucas Cranach den ældre, eventyrforfatteren Carl August Musäus og Goethes hustru Christiane Vulpius. I den forbindelse kan nævnes, at Lucas Cranach den ældre, som er begravet i Weimar har malet altertavlen i Landet kirke, hvor jeg er døbt og konfirmeret.
Den sovjetiske kirkegård
I juni 1945 oprettedes Den røde Armes Æreskirkegård. Der blev indtil april 1946 begravet 640 sovjetiske militærpersoner, der under 2. verdenskrig var blevet dræbt i, eller død som følge af, krigen.
Den historiske kirkegård med fyrstekapel
Et af de smukkeste mindesteder fra den klassiske tid og tiden derefter er Goethe og Schillers kister, der kan ses i fyrstekapellet, men også mange personligheder fra Weimar har fundet deres sidste hvilested der. Den parklignende kirkegård blev anlagt i 1818.
Bauhaus fra begyndelsen
Den 1. april 1919 kendetegner grundstensnedlæggelsen for den verdenskendte design- og arkitekturskole. Walter Gropius blev direktør for den tidligere storhertugelige saksiske kunstskole i Weimar. Han sammenlagde den med kunstindustriskolen, der var blevet lukket i 1915, og gav den navnet Staatliches Bauhaus Weimar. Skolen repræsenterede opbruddets gejst, der også kom til udtryk politisk i Nationalforsamlingen, der holdt møder i Weimar, og i forfatningen fra 1919.
I Bauhaus blev materialer testet i værkstederne, og på tribunen undersøgte man sammenspillet mellem form, farve og bevægelse. De studerende blev uddannet i alle discipliner – billedhugning, maleri, kunsthåndværk og håndværk. Bauhaus’ renomme fulgte de betydeligste kunstnere i 1900 tallet: Lyonel Feininger, Gerhard Marcks, Johannes Itten, Georg Muche, Paul Klee, Wassily Kandinsky, László Moholy-Nagy, Oskar Schlemmer og mange andre.
Bauhaus vidnede om en ny livsstil. Dans, teater, parodieren, sport og musik var faste bestanddele af livet. Festerne i værtshuset Ilmschlösschen regnes som fantastiske. Bauhausudstillingen, der fandt sted i 1923 var også legendær, og den faldt i god jord hos gæster fra hele verden. I centrum stod Haus am Horn, der var bygget efter tegninger af Georg Muche, og som var det første stykke Bauhaus arkitektur, der blev realiseret. I dag er det erklæret verdensnaturarv af Unesco.
Fra Weimar og ud i verden
Højreradikale kræfter, der dominerede Thüringens regering fra 1923, satte sig imod den avantgardistiske skole. Den blev regnet for ”internationalistisk og jødisk infiltreret”. Modstanden toppede med den drastiske nedsættelse af skolebudgettet. Bauhaus flyttede til Dessau seks år efter grundlæggelsen. I 1932 blev det også fordrevet derfra, og efter nogle måneder med nedsat undervisning blev det også lukket i Berlin. Med de Bauhaus-kræfter der tog til udlandet, blev ideerne ført ud i verden, videreudviklet og nyopdaget – i Chicago, Tel Aviv, Moskva og andre steder.
I april 2019 åbnede Die klassik Stiftung Weimar det nye Bauhausmuseum. Der er tilegnet det tidlige Bauhaus, der blev grundlagt 1919 i Weimar, og som befandt sig i byen indtil 1925.
Minimalistisk selvbevidsthed - Bauhaus Museum Weimar
Minimalistisk og dog selvbevidst indbyder nybygningen med klar geometri og en stort anlagt foranliggende plads til besøg og ophold. Den er tegnet af Heike Hanada i samarbejde med Benedict Tonon og giver såvel kig indad som udsyn, og med en velgennemtænkt udformning af omgivelserne bliver forbindelsen til den nærliggende Weimarhallenpark etableret. Sammen med det nye museum og udstillingen om tvangsarbejde under nazismen opstår der et nyt museumskvarter.
Nybygningen er en geometrisk gennemsigtig glaskubus med fem etager, som man kommer ind i fra den siden mod byen gennem en storslået foyer. Hvis man kommer til det nye Bauhaus Museum fra Weimarhallenpark, kommer man ind i bygningen via den store terrasse. Bygningen er beviklet med lysbånd, der om natten oplyser den og er hele arealets nye funklende sted.
Designikoner og sanselige oplevelser
Udstillingen er en fyldestgørende præsentation af en af landets vigtigste Bauhaussamlinger og verdens ældste samling, hvis grundsten Walter Gropius selv lagde. Die klassik Stiftung Weimars-samlingen omfatter 13.000 genstande og dokumenter, heri indbefattet genstande fra Samlung Ludwig til belysning af designhistorien fra 1700 tallet og til 1900 tallet. Til skattene hører den berømte Wagenfeld lampe, lamelstol af Marcel Breuer, tekande af Marianne Brandt, keramik af Theodor Bogler såvel som arbejder af Paul Klee, Peter Kehler og Lászlo Moholy-Nagy. Designikonerne er midtpunkt i udstillingen, men den indeholder også tidsdokumenter, der endnu ikke er blevet vist.
Ved siden af den permanente udstilling vil museet fremover have et omfangsrigt program med skiftende udstillinger. Der vil ikke kun Bauhausavantgarden fra dengang, der kommer til orde, men også nuværende formgivere, kunstnere og arkitekter.
Vinfest
Omkring Goethes fødselsdag den 28. august fejres vinfesten, der er organiseret af Thüringische Landeszeitung i samarbejde med byen. Det hyggelige vinområde med de mange besøgende dominerer festlighederne omkring Goethes fødselsdag. Goethe-vinfesten, der i start af 1990’erne var en lille kulturel berigelse, er i tidens løb vokset til en vinfest med karakter af folkefest, og den har en tiltrækningskraft, der går langt uden for Thüringens grænser.
Den festlige optakt i vinområdet er allerede tradition, vindronninger og andre majestæter såvel som symbolfigurer fra mange regioner, dette nærmest for turisternes fornøjelse, kommer i fællesskab med prominente gæster fra politik, økonomi og kultur, og naturligvis er digterfyrsten hvert år selvfølgelig med.
Julemarked
Når Weimars indre by stråler i lyskædernes skær allerede i dæmringen, når duften af brændte mandler og julebrødet stollen driver gennem gaderne, når julemelodierne klinger, så er julen begyndt i Weimar. Fra torvet og Herderplatz til teaterpladsen strækker rækkerne af julemarkedets hytter sig ved siden af hinanden og indbyder til spas.
Løgfest
Hvis man kommer til Weimar i den anden weekend i oktober vil man komme til at opleve det berømte Weimar løgmarked, også kaldet Zippelmarkt, Thüringens ældste folkefest. Denne weekend bliver der altid festet i tre dage. Kvæg- og løgmarkedet blev første gang nævnt i skriftlige kilder i 1653. Der dækkede beboerne i Weimar og omegnen sig ind med vinterforrådet af løg og grøntsager.
I løbet af 1800 tallet udviklede løgmarkedet sig til en landsdækkende attraktion. Efter at det var udvidet til tre dage (lørdag til mandag, om søndagen ganske vist først efter gudstjenesten), blev der i 1872 udstedt en markedsforordning. Der er mange eksempler på Goethes forbindelse til markedet, således lod han de indkøbte flettede løgranker hænge på sit skrivebord, pyntede huset med dem og priste løgets gunstige virkning på sundheden.
Eftertragtede flettede løgranker
I DDR tiden kom der op til 120.000 besøgende fra alle dele af republikken til byen, ganske var vist var folkefesten dengang blevet forkortet til en enkelt dag. I 1970 blev der f.eks. solgt 32.000 flettede løgranker, det er immervæk 100 tons løg. Somme tider var de eftertragtede løgranker allerede udsolgt tidligt om formiddagen. Det var lige så mislykket på den tid at døbe løgmarkedet om til ”socialistisk høstfest”, som det var at forbyde musikere at optræde i gaderne.
Efter genforeningen strakte man igen markedet ud til tre dage. En uge før festen bliver løgdronningen kronet, og et omfangsrigt program underholder de 300.000 besøgende. I begyndelsen af september begynder løgbønderne i Heldrungen at flette tusindvis af løgranker, mini eller ekstra lang, de er lige populære hos lokale og gæster. Ved omkring 100 boder bliver der solgt løgranker og tørrede blomster. Markedet er vokset til i alt 600 boder.
Goethe vandrevejen
Ad denne vandrevej følger man i Goethes spor fra Weimar til Grosskochberg og opdager på den måde Weimars smukke omgivelser. Fra 1775-1788 vandrede den unge digter Johann Wolfgang von Goethe ”om bag bjergene” til Grosskochberg. To en halv time skulle han efter egne angivelser bruge med hesten for at klare strækningen. Til fods skulle man regne med 6-8 timer.
Den 28 km lange strækning har som kendetegn et stort G på grøn baggrund. Den går gennem afvekslende landskaber, grønne nåleskove, små landsbyer og forbi alle mulige seværdigheder. Til at hvile sig er der både bænke, rastpladser og hyggelige kroer.
Den første lørdag i maj afholdes den traditionelle Goethe vandring fra Weimar, Bad Berk eller Blankenhain til Grosskochberg.
Weimar er populær hos de, der gerne går på opdagelse i en by. Den er klassisk, der er Bauhaus-stil, og det er en provinsby med storbycharme.
Goethe og Schiller, Bach og Liszt, moderne og Bauhaus-stil. Det er Weimar. Residensbyen med den store fortid og de mange berømte personligheder. Turister er begejstrede over blandingen af kulturelt centrum, historisk betydning og en smuk gammel by med verdens-mandsattitude.
På et lille snævert område er vigtige kulturelle epoker og europæisk historie samlet. UNESCO tildelte Goethe og Schillers digterhuse, parker og haver, prægtige slotte og det verdens-berømte Hertuginde Anna Amalia Bibliotek, titlen af verdenskulturarv. Også Bauhaus-bevægelsen, der blev grundlagt i 1919 af Walter Gropius i Weimar, er bevaret i byens hukommelse. På grund af disse herligheder kommer der år efter år millioner af turister til byen.
Weimars ry er også præget af de musikalske epoker. Johann Sebastian Bach tilbragte 13 produktive år her som organist ved hoffet. Senere var det Franz Liszt, der gav Weimar ry som musikcentrum af europæisk standard. Talrige festivaler og koncertrækker hører til denne del af
Weimars historie.
Weimars navn står foruden al denne glans også for det mørkeste kapitel i tysk historie. Erindringen om nazisternes forbrydelser i den tidligere koncentrationslejr Buchenwald bliver holdt i live. Specielle omvisninger forklarer byen Weimars betydning under nazismens
overherredømme.
Men alligevel er turisterne i Weimar ikke kun på tur til museerne. Mange af dem nyder den charmerende mindre by med mange caféer, hyggelige værtshuse og fine restauranter. De har en fyldt kalender med div. arrangementer, festivaler, teater, koncerter, dans og udstillinger såvel som Thüringens største folkefest, løgmarkedet i oktober, og også julemarkedet i
adventstiden er en god grund til at besøge Weimar.
Og yndere af musik og teater har nok at vælge imellem i kulturbyen. Med Bach-ugerne i marts og april og Bach-biennale i juli står den berømte komponist hele tre gange i centrum. Hertil kommer talrige koncerter på slottet Ettersburg, Weimars velrenommerede statsorkesters symfonikoncerter og koncerterne på Seebühne i parken Weimarhallenpark.
Det tyske nationalteater har foruden Goethes ”Faust” også talrige nutidige forfattere på repertoiret. Kunstfestivalen i Weimar vil fremover i højere grad hellige sig skuespillet.
Den 48 ha store landskabspark i udkanten af Weimars gamle bydel er en del af et kilometerlangt grønt strøg langs floden Ilm. Parken blev dannet i tiden fra 1778 til 1828 og har både sensitive og klassiske træk, og at den blev til er tæt forbundet med Goethes liv og virke i Weimar. I 1776 skænkede hertug Carl August digteren et lille hus med have, det er i dag kendt som Goethes havehus. De første bygninger og pladser blev opført i 1778 ved den vestlige klippeskråning. I den følgende tid blev der anlagt små siddepladser og veje, og der blev oprettet mindesmærker og broer m.v.
Et vigtigt særkende i anlæggelsen er de talrige sigtelinjer, de markante steder som f.eks. Goethes havehus, det romerske hus og den lille runde hytte kaldet Borkhäuschen, der knyttes sammen inde i parken, men også danner forbindelser til omgivelserne.
Goethes Nationalmuseum med beboelse
Et af de vigtigste tegn på det klassiske Weimar: I næsten 50 år boede Johann Wolfgang von Goethe i barok-huset ved Frauenplan. Det blev ombygget og indrettet efter digterens anvisninger. Det, man ser i dag, er for en stor dels vedkommende, som det så ud i Goethes sidste tid. Af bevaringsmæssige grunde er antallet af besøgende begrænset.
Kort efter det sidste barnebarn Walther von Goethes død blev ansvaret for Goethes historiske beboelseshus og hans efterladte kunst- og naturvidenskabelige samlinger overladt til Goethe-Nationalmuseum. Dette var blevet grundlagt i 1885. Til at huse den voksende samling blev der i 1913 og 1935 bygget to museumsbygninger, der i dag rummer den centrale foyer, udstillingsrum, magasiner og studierum.
Goethe-Nationalmuseum ligger i samme bygningskompleks som Goethes beboelseshus. Udstillingen Lebensfluten – Tatensturm lukker op for Goethes liv og virke. I udstillingens elleve rum tydeliggøres, hvor mangfoldig Goethe var ud over sine litterære frembringelser, lige fra hans politiske funktion som statsmand over hans arbejde som tegner og til hans botaniske studier.
Erindring om forbrydelser
Fra juli 1937 til april 1945 drev SS KZ lejren Buchenwald på Ettersberg ved Weimar. Der og i de mere end 130 tilknyttede lejre holdt de mere end en kvart million mennesker fra mere end 50 lande fanget. Mere end 56.000 af disse fanger, deriblandt 11.000 jøder, blev myrdet af SS eller døde af udmattelse, sult, tortur og medicinske eksperimenter. Fra august 1945 til februar 1950 brugte den sovjetiske besættelsesmagt området til interneringslejr (speciallejr 2). Indtil 1950 holdt de der 28.000 mennesker i fangenskab, mere end 7.000 døde.
I 1958 havde DDR indviet et nationalt mindesmærke, og i 1990 lavede man et nyt koncept. I dag kan man i Buchenwald se historiske bygninger, genstande fra lejrtiden og mindesteder samt en permanent udstilling. Der er meget pædagogisk materiale til rådighed både til grupper og til enkeltpersoner.
Den nyopsatte permanente udstilling om KZ lejren Buchenwalds historie er anbragt i den historiske såkaldte kammerbygning. På et område af 2000 kvadratmeter udfolder udstillingen lejrens historie og den måde, den var en del af det tyske samfund i årene mellem 1937 og 1945 på.
Der bliver det gjort muligt for publikum at se genstande og erindringer, som tidligere fanger og deres pårørende har foræret stedet i de forgangne år. De bliver udbygget med et utal af genstande, fotografier, dokumenter og interviews, der er blevet fundet i tyske og udenlandske arkiver. Vel for sidste gang har tidligere fanger medvirket ved opbygningen af udstillingen.
Byen Weimar
Kirkegården Jakobsfriedhof har siden 1100 tallet tjent som begravelsesplads. Der findes gravsteder for bl.a. maleren Lucas Cranach den ældre, eventyrforfatteren Carl August Musäus og Goethes hustru Christiane Vulpius. I den forbindelse kan nævnes, at Lucas Cranach den ældre, som er begravet i Weimar har malet altertavlen i Landet kirke, hvor jeg er døbt og konfirmeret.
Den sovjetiske kirkegård
I juni 1945 oprettedes Den røde Armes Æreskirkegård. Der blev indtil april 1946 begravet 640 sovjetiske militærpersoner, der under 2. verdenskrig var blevet dræbt i, eller død som følge af, krigen.
Den historiske kirkegård med fyrstekapel
Et af de smukkeste mindesteder fra den klassiske tid og tiden derefter er Goethe og Schillers kister, der kan ses i fyrstekapellet, men også mange personligheder fra Weimar har fundet deres sidste hvilested der. Den parklignende kirkegård blev anlagt i 1818.
Bauhaus fra begyndelsen
Den 1. april 1919 kendetegner grundstensnedlæggelsen for den verdenskendte design- og arkitekturskole. Walter Gropius blev direktør for den tidligere storhertugelige saksiske kunstskole i Weimar. Han sammenlagde den med kunstindustriskolen, der var blevet lukket i 1915, og gav den navnet Staatliches Bauhaus Weimar. Skolen repræsenterede opbruddets gejst, der også kom til udtryk politisk i Nationalforsamlingen, der holdt møder i Weimar, og i forfatningen fra 1919.
I Bauhaus blev materialer testet i værkstederne, og på tribunen undersøgte man sammenspillet mellem form, farve og bevægelse. De studerende blev uddannet i alle discipliner – billedhugning, maleri, kunsthåndværk og håndværk. Bauhaus’ renomme fulgte de betydeligste kunstnere i 1900 tallet: Lyonel Feininger, Gerhard Marcks, Johannes Itten, Georg Muche, Paul Klee, Wassily Kandinsky, László Moholy-Nagy, Oskar Schlemmer og mange andre.
Bauhaus vidnede om en ny livsstil. Dans, teater, parodieren, sport og musik var faste bestanddele af livet. Festerne i værtshuset Ilmschlösschen regnes som fantastiske. Bauhausudstillingen, der fandt sted i 1923 var også legendær, og den faldt i god jord hos gæster fra hele verden. I centrum stod Haus am Horn, der var bygget efter tegninger af Georg Muche, og som var det første stykke Bauhaus arkitektur, der blev realiseret. I dag er det erklæret verdensnaturarv af Unesco.
Fra Weimar og ud i verden
Højreradikale kræfter, der dominerede Thüringens regering fra 1923, satte sig imod den avantgardistiske skole. Den blev regnet for ”internationalistisk og jødisk infiltreret”. Modstanden toppede med den drastiske nedsættelse af skolebudgettet. Bauhaus flyttede til Dessau seks år efter grundlæggelsen. I 1932 blev det også fordrevet derfra, og efter nogle måneder med nedsat undervisning blev det også lukket i Berlin. Med de Bauhaus-kræfter der tog til udlandet, blev ideerne ført ud i verden, videreudviklet og nyopdaget – i Chicago, Tel Aviv, Moskva og andre steder.
I april 2019 åbnede Die klassik Stiftung Weimar det nye Bauhausmuseum. Der er tilegnet det tidlige Bauhaus, der blev grundlagt 1919 i Weimar, og som befandt sig i byen indtil 1925.
Minimalistisk selvbevidsthed - Bauhaus Museum Weimar
Minimalistisk og dog selvbevidst indbyder nybygningen med klar geometri og en stort anlagt foranliggende plads til besøg og ophold. Den er tegnet af Heike Hanada i samarbejde med Benedict Tonon og giver såvel kig indad som udsyn, og med en velgennemtænkt udformning af omgivelserne bliver forbindelsen til den nærliggende Weimarhallenpark etableret. Sammen med det nye museum og udstillingen om tvangsarbejde under nazismen opstår der et nyt museumskvarter.
Nybygningen er en geometrisk gennemsigtig glaskubus med fem etager, som man kommer ind i fra den siden mod byen gennem en storslået foyer. Hvis man kommer til det nye Bauhaus Museum fra Weimarhallenpark, kommer man ind i bygningen via den store terrasse. Bygningen er beviklet med lysbånd, der om natten oplyser den og er hele arealets nye funklende sted.
Designikoner og sanselige oplevelser
Udstillingen er en fyldestgørende præsentation af en af landets vigtigste Bauhaussamlinger og verdens ældste samling, hvis grundsten Walter Gropius selv lagde. Die klassik Stiftung Weimars-samlingen omfatter 13.000 genstande og dokumenter, heri indbefattet genstande fra Samlung Ludwig til belysning af designhistorien fra 1700 tallet og til 1900 tallet. Til skattene hører den berømte Wagenfeld lampe, lamelstol af Marcel Breuer, tekande af Marianne Brandt, keramik af Theodor Bogler såvel som arbejder af Paul Klee, Peter Kehler og Lászlo Moholy-Nagy. Designikonerne er midtpunkt i udstillingen, men den indeholder også tidsdokumenter, der endnu ikke er blevet vist.
Ved siden af den permanente udstilling vil museet fremover have et omfangsrigt program med skiftende udstillinger. Der vil ikke kun Bauhausavantgarden fra dengang, der kommer til orde, men også nuværende formgivere, kunstnere og arkitekter.
Vinfest
Omkring Goethes fødselsdag den 28. august fejres vinfesten, der er organiseret af Thüringische Landeszeitung i samarbejde med byen. Det hyggelige vinområde med de mange besøgende dominerer festlighederne omkring Goethes fødselsdag. Goethe-vinfesten, der i start af 1990’erne var en lille kulturel berigelse, er i tidens løb vokset til en vinfest med karakter af folkefest, og den har en tiltrækningskraft, der går langt uden for Thüringens grænser.
Den festlige optakt i vinområdet er allerede tradition, vindronninger og andre majestæter såvel som symbolfigurer fra mange regioner, dette nærmest for turisternes fornøjelse, kommer i fællesskab med prominente gæster fra politik, økonomi og kultur, og naturligvis er digterfyrsten hvert år selvfølgelig med.
Julemarked
Når Weimars indre by stråler i lyskædernes skær allerede i dæmringen, når duften af brændte mandler og julebrødet stollen driver gennem gaderne, når julemelodierne klinger, så er julen begyndt i Weimar. Fra torvet og Herderplatz til teaterpladsen strækker rækkerne af julemarkedets hytter sig ved siden af hinanden og indbyder til spas.
Løgfest
Hvis man kommer til Weimar i den anden weekend i oktober vil man komme til at opleve det berømte Weimar løgmarked, også kaldet Zippelmarkt, Thüringens ældste folkefest. Denne weekend bliver der altid festet i tre dage. Kvæg- og løgmarkedet blev første gang nævnt i skriftlige kilder i 1653. Der dækkede beboerne i Weimar og omegnen sig ind med vinterforrådet af løg og grøntsager.
I løbet af 1800 tallet udviklede løgmarkedet sig til en landsdækkende attraktion. Efter at det var udvidet til tre dage (lørdag til mandag, om søndagen ganske vist først efter gudstjenesten), blev der i 1872 udstedt en markedsforordning. Der er mange eksempler på Goethes forbindelse til markedet, således lod han de indkøbte flettede løgranker hænge på sit skrivebord, pyntede huset med dem og priste løgets gunstige virkning på sundheden.
Eftertragtede flettede løgranker
I DDR tiden kom der op til 120.000 besøgende fra alle dele af republikken til byen, ganske var vist var folkefesten dengang blevet forkortet til en enkelt dag. I 1970 blev der f.eks. solgt 32.000 flettede løgranker, det er immervæk 100 tons løg. Somme tider var de eftertragtede løgranker allerede udsolgt tidligt om formiddagen. Det var lige så mislykket på den tid at døbe løgmarkedet om til ”socialistisk høstfest”, som det var at forbyde musikere at optræde i gaderne.
Efter genforeningen strakte man igen markedet ud til tre dage. En uge før festen bliver løgdronningen kronet, og et omfangsrigt program underholder de 300.000 besøgende. I begyndelsen af september begynder løgbønderne i Heldrungen at flette tusindvis af løgranker, mini eller ekstra lang, de er lige populære hos lokale og gæster. Ved omkring 100 boder bliver der solgt løgranker og tørrede blomster. Markedet er vokset til i alt 600 boder.
Goethe vandrevejen
Ad denne vandrevej følger man i Goethes spor fra Weimar til Grosskochberg og opdager på den måde Weimars smukke omgivelser. Fra 1775-1788 vandrede den unge digter Johann Wolfgang von Goethe ”om bag bjergene” til Grosskochberg. To en halv time skulle han efter egne angivelser bruge med hesten for at klare strækningen. Til fods skulle man regne med 6-8 timer.
Den 28 km lange strækning har som kendetegn et stort G på grøn baggrund. Den går gennem afvekslende landskaber, grønne nåleskove, små landsbyer og forbi alle mulige seværdigheder. Til at hvile sig er der både bænke, rastpladser og hyggelige kroer.
Den første lørdag i maj afholdes den traditionelle Goethe vandring fra Weimar, Bad Berk eller Blankenhain til Grosskochberg.
Weimar er populær hos de, der gerne går på opdagelse i en by. Den er klassisk, der er Bauhaus-stil, og det er en provinsby med storbycharme.
Goethe og Schiller, Bach og Liszt, moderne og Bauhaus-stil. Det er Weimar. Residensbyen med den store fortid og de mange berømte personligheder. Turister er begejstrede over blandingen af kulturelt centrum, historisk betydning og en smuk gammel by med verdens-mandsattitude.
På et lille snævert område er vigtige kulturelle epoker og europæisk historie samlet. UNESCO tildelte Goethe og Schillers digterhuse, parker og haver, prægtige slotte og det verdens-berømte Hertuginde Anna Amalia Bibliotek, titlen af verdenskulturarv. Også Bauhaus-bevægelsen, der blev grundlagt i 1919 af Walter Gropius i Weimar, er bevaret i byens hukommelse. På grund af disse herligheder kommer der år efter år millioner af turister til byen.
Weimars ry er også præget af de musikalske epoker. Johann Sebastian Bach tilbragte 13 produktive år her som organist ved hoffet. Senere var det Franz Liszt, der gav Weimar ry som musikcentrum af europæisk standard. Talrige festivaler og koncertrækker hører til denne del af
Weimars historie.
Weimars navn står foruden al denne glans også for det mørkeste kapitel i tysk historie. Erindringen om nazisternes forbrydelser i den tidligere koncentrationslejr Buchenwald bliver holdt i live. Specielle omvisninger forklarer byen Weimars betydning under nazismens
overherredømme.
Men alligevel er turisterne i Weimar ikke kun på tur til museerne. Mange af dem nyder den charmerende mindre by med mange caféer, hyggelige værtshuse og fine restauranter. De har en fyldt kalender med div. arrangementer, festivaler, teater, koncerter, dans og udstillinger såvel som Thüringens største folkefest, løgmarkedet i oktober, og også julemarkedet i
adventstiden er en god grund til at besøge Weimar.
Og yndere af musik og teater har nok at vælge imellem i kulturbyen. Med Bach-ugerne i marts og april og Bach-biennale i juli står den berømte komponist hele tre gange i centrum. Hertil kommer talrige koncerter på slottet Ettersburg, Weimars velrenommerede statsorkesters symfonikoncerter og koncerterne på Seebühne i parken Weimarhallenpark.
Det tyske nationalteater har foruden Goethes ”Faust” også talrige nutidige forfattere på repertoiret. Kunstfestivalen i Weimar vil fremover i højere grad hellige sig skuespillet.
Klik her for at læse mere om kør selv ferie Tyskland.