Koblenz TysklandKoblenz er en smuk og hyggelig by med masser af vin, seværdigheder, natur og attraktioner.
Deutsches Eck er det sted i Koblenz, hvor man til den ene side har Mosel og til den anden side har Rhinen. |
|
Koblenz er en af Tysklands smukkeste og ældste byer med en historie, der går mere end 2000 år tilbage. Man må absolut planlægge et besøg i tovbanen i Koblenz og i fæstningen Ehrenbreitstein, der er helt specielle udflugtsmål. Den fuldstændig fantastiske tovbanetur over Rhinen og til fæstningen Ehrenbreitstein er et must ved alle besøg i Koblenz.
Man skal nyde den spektakulære udsigt over det stykke af området, der kaldes ”Oberes Mittelrheintal”, fra en af de 18 panoramakabiner. Man får en helt speciel oplevelse fra en af kabinerne, der har glasbund. Med en længde på knap 800 m og indtil 7000 passagerer pr. time er tovbanen i Koblenz en af de største af sin art i Europa fraregnet Alperne.
Rhindalen ”Oberes Mittelrheintal” er et af de mest fantastiske og ældste kulturlandskaber i hele Europa og gælder som indbegrebet af Rhin-romantik. Den store variation og skønheden i Mittelrhein har UNESCO også værdsat, og det omkring 65 km lange stykke mellem den gamle romerby Koblenz og byerne Bingen og Rüdesheim er i 2002 optaget i rækken af verdenskultur-arvssteder. Siden tidernes morgen har dette stykke af Rhinen inspireret malere, digtere, tænkere og musikere.
Den snævre dal, der opstod ved Rhinens gennembrud gennem skiferbjergene, med de fredede bygningsværker og bebyggelserne, der ligger langs de smalle bredder som perler på en snor, og de vinklædte skråninger savner sin lige i Europa. Der er også et usædvanlig stort antal borge, slotte og fæstninger, nemlig rundt regnet 40 af disse anlæg mellem Koblenz og Bingen, og de vidner om den strategiske betydning, som Rhinen havde allerede i tidligere århundreder. Da Den tyske Orden slog sig ned ved sammenløbet af Rhinen og Mosel i år 1216 fik dette sted med den lange og brogede historie sit navn "Deutsches Eck”.
Det er verdenskendt, det sted hvor fader Rhin og moder Mosel mødes, Das Deutsche Eck. Det historiske sted fik sit navn i 1216, da Den Tyske Orden slog sig ned der, hvor Mosel løber ud i Rhinen. Koblenz blev opkaldt efter naturfænomenet, det latinske Castellum apud Confluentes betyder ”kastellet ved sammenløbet”, og det blev i tidens løb til det nuværende navn Koblenz.
Kort efter kejser Wilhelm I’s død opstod et ønske om at sætte et mindesmærke over den kejser, der efter tre krige havde gennemført Tysklands endelige forening. Tre år senere, i 1891, udvalgte kejser Wilhelm II, der var barnebarn af den afdøde kejser, Deutsches Eck ved Koblenz som et velegnet sted. For at skaffe plads til mindesmærket, blev en nødhavn ved udmundingen af Mosel tildækket.
Das Deutsche Eck opstod i sin nuværende form.
Den 3,5 km lange park med promenade, der bliver kaldt Rheinanlagen og ligger på den venstre side af Rhinen, består af Konrad Adenauer Ufer og Kaiserin Augusta anlæggene. Kaiserin Augusta anlæget, der er den sydlige del af Rheinanlagen, blev opført i årene mellem 1856 og 1861 efter Augusta von Sachsen-Weimar-Eisenachs instruks.
Hun var kejser Wilhelm I’s hustru. Den geniale prøjsiske havearkitekt Peter-Joseph Lenné (han lavede bl.a. Sanssouci og Pfaueninsel) udformede haven efter Hermann Fürst von Pückler-Muskaus planer. I 1902, 12 år efter Augustas død, blev det 2. afsnit af Rheinanlagen, det der i dag hedder Konrad Adenauer Ufer, bygget af det kurfyrstelige slot.
Disse områder blev helt nyindrettet i 2011, da der blev holdt blomstermesse, Bundesgartenschau, på stedet. Der blev lavet en pragtfuld boulevard langs flodbredden, og den er oplagt til behagelige spadsereture fyldt som den er med betydelige seværdigheder.
Man bør også gå på opdagelse i den gamle bydel i Koblenz. Den har romantiske krogede gyder, maleriske baggårde og små hyggelige pladser med talrige cafeer.
Hvis man vil dykke ned i byen historie, så kan man passende begynde ved Münzplatz, der hvor romerne engang grundlagde kastellet. Derfra kan man lære gyderne mellem Liebfrauenkirche og Basilika St. Kastor at kende. Så kan man fortsætte til de mange maleriske pladser og brønden Schängelbrunnen ved rådhuset, videre til mindesmærket Kaiser Wilhelm Denkmal ved Deutsches Eck og de mange andre seværdigheder i denne skønne by, der er en af Tysklands ældste og smukkeste.
Koblenz har siden vinudstillingen Reichsausstelung Deutscher Wein i 1925 udviklet sig til en rigtig vinby. Udstillingen var arrangeret i anledning af festlighederne omkring Rhinlandets 1000 års eksistens. Til udstillingen blev der bygget fire bygninger i forskellig stil, der efterlignede de typiske vingårde i de tyske vindyrkningsområder. Der præsenterede de enkelte vinregioner og vinfabrikanter og deres produkter. Vinlandsbyen, der egentlig kun var opført til udstillingen, blev så populær, at den blev stående som en turistattraktion.
Under 2. verdenskrig blev byen ødelagt under et luftangreb, og den blev genopbygget i 1951 i en let forenklet form. På den tid blev der anlagt et miniature vinbjerg bag vinbyen i Koblenz. Med 750 vinstokke på 1500 kvadratmeter er denne vinmark, ”Schnorbach Brückstück”, stadig den mindste registrerede vinmark i hele Tyskland. I dag står vinlandsbyen helt i gastronomiens tegn. Mn kan spise stilfuldt i vinhusene, eller man kan lære den rustikke skik og brug ved måltider, som den foregår i Koblenz, at kende.
Romerne medbragte dengang de kom til Tyskland de første vinstokke til regionen. Siden da har man plejet denne gamle vindyrkningstradition, og den manifesterer sig ved rundt regnet en halv million vinstokke. Både ved Rhinen og ved Mosel viser vindyrkerne deres kunnen, og de præsenterer det ypperste fra disse to vindyrkningsområder. Ved vinfester, hos vinbonden personligt, i et af de morsomme salgssteder langs vejen, men også i de mange vinstuer, restauranter og værtshuse langs floderne kan man få et fortrinligt glas og dykke ned i Bacchus’ verden.
For nu blot at nævne et par vingårde:
Vingården Spurzem, dér sætter man lidenskab, velvære, nydelse og glæde højt. Det er nu fjerde generation, der dyrker druerne og fremstiller de udsøgte vine. Samklang med naturen og faglig dygtighed udgør for vindyrkeren Gerhard Spurzem det vigtigste grundlag for vindyrkningen. Hans helt bevidste og kvalitetsorienterede fremgangsmåde bliver også bekræftet ved regelmæssige udmærkelser – også i udlandet.
60% stigning – det giver 100% vinoplevelse i Marienberg i Koblenz. På vingården Schwaab kan man som besøgende opleve hele arbejdet med vinen lige fra de terrasseformede vinbjerge ved Mosel og til prøvesmagning i den historiske kælder inde i klipperne, ved omvisninger i de stejle vinbjerge ved Koblenz til et sensorik seminar. Familien Schwaab har dyrket vin på de stejle terrasser siden 1899, og siden 1999 har vingården haft et vinotek med internationale vine og således rykket oplevelsen af vin helt frem i forreste række.
Weingården Göhlen, der har været en familievirksomhed siden 1921, ligger ved foden af fæstningen Ehrenbreitstein. De dyrker rødvin, rosé- og hvidvin, ligesom der laves sekt, likør og ædle snapse.
Der afholdes en meget afvekslende sommermusikfestival ved Deutsches Eck. På otte scener præsenteres mere end 500 kunstnere, og de opfordrer de 150.000 tilskuere til dans i tre dage, men også til blot at lytte. Der er medrivende koncerter med verdensmusik, en dagligstuetribune og ”hovedtelefon disco” i den hemmelige slotshave, der slet ikke er noget hemmeligt tip mere. I Augustas lille vinhave er der musik, og der serveres fantastiske vine med specielle kulinariske tilbud.
Det hele bliver suppleret med en vandfest for familier, en økumenisk gudstjeneste og det eksklusive V.I.P. område med mad og drikke på højplateauet på Deutsches Eck, hvor man kan se ud over fyrværkeriet, alt dette gør sommerfesten i Koblenz til en fest for alle generationer. Det store fyrværkeri ”Rhinen i Flammer” lørdag aften er sommerfestens højdepunkt. Der er otte steder, hvor der er fyrværkeri, der lader nattehimlen over strækningen fra Spay til Koblenz stråle i fantastiske farver.
Til jul er der seks steder med julemarked i den gamle bydel i Koblenz, mere end 100 festligt glitrende julehuse og dertil lækre honningkagehjerter og lysene, der stråler. I adventstiden forvandler byen sig til et juleforlystelsessted for romantikere.
Man venter mere end 300.000 besøgende fra hele verden, som kan se på de originale attraktioner i den særlige juleatmosfære. Der er en julekalender i de 24 kviste på det barokke rådhus, en skøjtebane foran den moderne kulisse ved kulturbygningen Forum Confluentes, et håndværkermarked og meget mere.
Navnet på Koblenz har sin oprindelse i sammenløbet af Rhinen og Mosel, på latin ”Castellum apud Confluentes” (kastellet ved de sammenløbende). Derfra blev det i tidens løb til det nuværende navn Koblenz.
118 m over Rhinen har man fra fæstningen den mest fantastiske udsigt over Koblenz og Rhinen og Mosels sammenløb. Fæstningen, Ehrenbreitstein, der er den næststørste fæstning i Europa, blev i dens nuværende form bygget mellem 1817 og 1828.
Schlängel-brønden står i dag i rådhusgården omgivet af barokbygningerne i jesuitter bebyggelsen. Brønden blev tegnet i 1940 af Carl Burger og er tilegnet hjemstavnsdigteren fra Koblenz Josef Cornelius (1849-1943). Det var ham, der skrev teksten til den i Tyskland kendte
Schängel-sang, som også er byens sang.
Begrebet Schängel har sin oprindelse i det tilhørsforhold, byen Koblenz havde til Frankrig. Det varede i 20 år fra 1794-1813. Begrebet betegner de tysk-franske børn, der blev født i dette
tidsrum, og som ofte bar navnet Jean (tysk: Johann). På den lokale dialekt blev Jean til Schang. Hen over tiden udviklede det sig til slut til Schängel, der bløder Schang lidt op.
Med denne brønd har man ikke kun sat et mindesmærke over Schängel-efterkommerne i byen og deres gale streger, men også over borgerne. Bronzefiguren spytter en vandstråle flere meter op over brøndtruget i en uregelmæssig rytme. Så altså, tag dig i agt!
Man skal nyde den spektakulære udsigt over det stykke af området, der kaldes ”Oberes Mittelrheintal”, fra en af de 18 panoramakabiner. Man får en helt speciel oplevelse fra en af kabinerne, der har glasbund. Med en længde på knap 800 m og indtil 7000 passagerer pr. time er tovbanen i Koblenz en af de største af sin art i Europa fraregnet Alperne.
Rhindalen ”Oberes Mittelrheintal” er et af de mest fantastiske og ældste kulturlandskaber i hele Europa og gælder som indbegrebet af Rhin-romantik. Den store variation og skønheden i Mittelrhein har UNESCO også værdsat, og det omkring 65 km lange stykke mellem den gamle romerby Koblenz og byerne Bingen og Rüdesheim er i 2002 optaget i rækken af verdenskultur-arvssteder. Siden tidernes morgen har dette stykke af Rhinen inspireret malere, digtere, tænkere og musikere.
Den snævre dal, der opstod ved Rhinens gennembrud gennem skiferbjergene, med de fredede bygningsværker og bebyggelserne, der ligger langs de smalle bredder som perler på en snor, og de vinklædte skråninger savner sin lige i Europa. Der er også et usædvanlig stort antal borge, slotte og fæstninger, nemlig rundt regnet 40 af disse anlæg mellem Koblenz og Bingen, og de vidner om den strategiske betydning, som Rhinen havde allerede i tidligere århundreder. Da Den tyske Orden slog sig ned ved sammenløbet af Rhinen og Mosel i år 1216 fik dette sted med den lange og brogede historie sit navn "Deutsches Eck”.
Det er verdenskendt, det sted hvor fader Rhin og moder Mosel mødes, Das Deutsche Eck. Det historiske sted fik sit navn i 1216, da Den Tyske Orden slog sig ned der, hvor Mosel løber ud i Rhinen. Koblenz blev opkaldt efter naturfænomenet, det latinske Castellum apud Confluentes betyder ”kastellet ved sammenløbet”, og det blev i tidens løb til det nuværende navn Koblenz.
Kort efter kejser Wilhelm I’s død opstod et ønske om at sætte et mindesmærke over den kejser, der efter tre krige havde gennemført Tysklands endelige forening. Tre år senere, i 1891, udvalgte kejser Wilhelm II, der var barnebarn af den afdøde kejser, Deutsches Eck ved Koblenz som et velegnet sted. For at skaffe plads til mindesmærket, blev en nødhavn ved udmundingen af Mosel tildækket.
Das Deutsche Eck opstod i sin nuværende form.
Den 3,5 km lange park med promenade, der bliver kaldt Rheinanlagen og ligger på den venstre side af Rhinen, består af Konrad Adenauer Ufer og Kaiserin Augusta anlæggene. Kaiserin Augusta anlæget, der er den sydlige del af Rheinanlagen, blev opført i årene mellem 1856 og 1861 efter Augusta von Sachsen-Weimar-Eisenachs instruks.
Hun var kejser Wilhelm I’s hustru. Den geniale prøjsiske havearkitekt Peter-Joseph Lenné (han lavede bl.a. Sanssouci og Pfaueninsel) udformede haven efter Hermann Fürst von Pückler-Muskaus planer. I 1902, 12 år efter Augustas død, blev det 2. afsnit af Rheinanlagen, det der i dag hedder Konrad Adenauer Ufer, bygget af det kurfyrstelige slot.
Disse områder blev helt nyindrettet i 2011, da der blev holdt blomstermesse, Bundesgartenschau, på stedet. Der blev lavet en pragtfuld boulevard langs flodbredden, og den er oplagt til behagelige spadsereture fyldt som den er med betydelige seværdigheder.
Man bør også gå på opdagelse i den gamle bydel i Koblenz. Den har romantiske krogede gyder, maleriske baggårde og små hyggelige pladser med talrige cafeer.
Hvis man vil dykke ned i byen historie, så kan man passende begynde ved Münzplatz, der hvor romerne engang grundlagde kastellet. Derfra kan man lære gyderne mellem Liebfrauenkirche og Basilika St. Kastor at kende. Så kan man fortsætte til de mange maleriske pladser og brønden Schängelbrunnen ved rådhuset, videre til mindesmærket Kaiser Wilhelm Denkmal ved Deutsches Eck og de mange andre seværdigheder i denne skønne by, der er en af Tysklands ældste og smukkeste.
Koblenz har siden vinudstillingen Reichsausstelung Deutscher Wein i 1925 udviklet sig til en rigtig vinby. Udstillingen var arrangeret i anledning af festlighederne omkring Rhinlandets 1000 års eksistens. Til udstillingen blev der bygget fire bygninger i forskellig stil, der efterlignede de typiske vingårde i de tyske vindyrkningsområder. Der præsenterede de enkelte vinregioner og vinfabrikanter og deres produkter. Vinlandsbyen, der egentlig kun var opført til udstillingen, blev så populær, at den blev stående som en turistattraktion.
Under 2. verdenskrig blev byen ødelagt under et luftangreb, og den blev genopbygget i 1951 i en let forenklet form. På den tid blev der anlagt et miniature vinbjerg bag vinbyen i Koblenz. Med 750 vinstokke på 1500 kvadratmeter er denne vinmark, ”Schnorbach Brückstück”, stadig den mindste registrerede vinmark i hele Tyskland. I dag står vinlandsbyen helt i gastronomiens tegn. Mn kan spise stilfuldt i vinhusene, eller man kan lære den rustikke skik og brug ved måltider, som den foregår i Koblenz, at kende.
Romerne medbragte dengang de kom til Tyskland de første vinstokke til regionen. Siden da har man plejet denne gamle vindyrkningstradition, og den manifesterer sig ved rundt regnet en halv million vinstokke. Både ved Rhinen og ved Mosel viser vindyrkerne deres kunnen, og de præsenterer det ypperste fra disse to vindyrkningsområder. Ved vinfester, hos vinbonden personligt, i et af de morsomme salgssteder langs vejen, men også i de mange vinstuer, restauranter og værtshuse langs floderne kan man få et fortrinligt glas og dykke ned i Bacchus’ verden.
For nu blot at nævne et par vingårde:
Vingården Spurzem, dér sætter man lidenskab, velvære, nydelse og glæde højt. Det er nu fjerde generation, der dyrker druerne og fremstiller de udsøgte vine. Samklang med naturen og faglig dygtighed udgør for vindyrkeren Gerhard Spurzem det vigtigste grundlag for vindyrkningen. Hans helt bevidste og kvalitetsorienterede fremgangsmåde bliver også bekræftet ved regelmæssige udmærkelser – også i udlandet.
60% stigning – det giver 100% vinoplevelse i Marienberg i Koblenz. På vingården Schwaab kan man som besøgende opleve hele arbejdet med vinen lige fra de terrasseformede vinbjerge ved Mosel og til prøvesmagning i den historiske kælder inde i klipperne, ved omvisninger i de stejle vinbjerge ved Koblenz til et sensorik seminar. Familien Schwaab har dyrket vin på de stejle terrasser siden 1899, og siden 1999 har vingården haft et vinotek med internationale vine og således rykket oplevelsen af vin helt frem i forreste række.
Weingården Göhlen, der har været en familievirksomhed siden 1921, ligger ved foden af fæstningen Ehrenbreitstein. De dyrker rødvin, rosé- og hvidvin, ligesom der laves sekt, likør og ædle snapse.
Der afholdes en meget afvekslende sommermusikfestival ved Deutsches Eck. På otte scener præsenteres mere end 500 kunstnere, og de opfordrer de 150.000 tilskuere til dans i tre dage, men også til blot at lytte. Der er medrivende koncerter med verdensmusik, en dagligstuetribune og ”hovedtelefon disco” i den hemmelige slotshave, der slet ikke er noget hemmeligt tip mere. I Augustas lille vinhave er der musik, og der serveres fantastiske vine med specielle kulinariske tilbud.
Det hele bliver suppleret med en vandfest for familier, en økumenisk gudstjeneste og det eksklusive V.I.P. område med mad og drikke på højplateauet på Deutsches Eck, hvor man kan se ud over fyrværkeriet, alt dette gør sommerfesten i Koblenz til en fest for alle generationer. Det store fyrværkeri ”Rhinen i Flammer” lørdag aften er sommerfestens højdepunkt. Der er otte steder, hvor der er fyrværkeri, der lader nattehimlen over strækningen fra Spay til Koblenz stråle i fantastiske farver.
Til jul er der seks steder med julemarked i den gamle bydel i Koblenz, mere end 100 festligt glitrende julehuse og dertil lækre honningkagehjerter og lysene, der stråler. I adventstiden forvandler byen sig til et juleforlystelsessted for romantikere.
Man venter mere end 300.000 besøgende fra hele verden, som kan se på de originale attraktioner i den særlige juleatmosfære. Der er en julekalender i de 24 kviste på det barokke rådhus, en skøjtebane foran den moderne kulisse ved kulturbygningen Forum Confluentes, et håndværkermarked og meget mere.
Navnet på Koblenz har sin oprindelse i sammenløbet af Rhinen og Mosel, på latin ”Castellum apud Confluentes” (kastellet ved de sammenløbende). Derfra blev det i tidens løb til det nuværende navn Koblenz.
118 m over Rhinen har man fra fæstningen den mest fantastiske udsigt over Koblenz og Rhinen og Mosels sammenløb. Fæstningen, Ehrenbreitstein, der er den næststørste fæstning i Europa, blev i dens nuværende form bygget mellem 1817 og 1828.
Schlängel-brønden står i dag i rådhusgården omgivet af barokbygningerne i jesuitter bebyggelsen. Brønden blev tegnet i 1940 af Carl Burger og er tilegnet hjemstavnsdigteren fra Koblenz Josef Cornelius (1849-1943). Det var ham, der skrev teksten til den i Tyskland kendte
Schängel-sang, som også er byens sang.
Begrebet Schängel har sin oprindelse i det tilhørsforhold, byen Koblenz havde til Frankrig. Det varede i 20 år fra 1794-1813. Begrebet betegner de tysk-franske børn, der blev født i dette
tidsrum, og som ofte bar navnet Jean (tysk: Johann). På den lokale dialekt blev Jean til Schang. Hen over tiden udviklede det sig til slut til Schängel, der bløder Schang lidt op.
Med denne brønd har man ikke kun sat et mindesmærke over Schängel-efterkommerne i byen og deres gale streger, men også over borgerne. Bronzefiguren spytter en vandstråle flere meter op over brøndtruget i en uregelmæssig rytme. Så altså, tag dig i agt!