Hotel WismarWismar er en tysk havneby, som ligger ved Østersøen i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i det nordlige Tyskland.
Bo på hotel Wismar og oplev Wismar, som ligger i det tidligere DDR og engang har været under svensk styre. |
Hotel Wismar
|
Overnatning i Wismar - læs om byen Wismar
Hvis man gerne vil bo på hotel i Mecklenburg-Vorpommern og opleve delstaten, så er en kør selv ferie til Wismar et godt udgangspunkt.
Med en beliggenhed ved vandet, byernes bevarede grundrids, murstensbygningerne og mindelser om svenskertiden har to Hansestæder meget til fælles. Stralsund og Wismars gamle bydele er verden over kendt som særligt bevaringsværdige.
Wismar har med sine monumentale kirker, den imponerende torveplads med de omhyggeligt restaurerede borgerhuse og vandkunsten et af de mest velbevarede bycentre i Tyskland. Den helt typiske udvikling i byplanen, der er fra Hansestædernes blomstringstid, har gjort, at Wismar blev udnævnt til Unesco verdensnaturarv i 2002.
Slentrer man over torvets brostensbelægning og ud i de tilsluttede gyder, møder man over det hele kulturhistoriske bygningsværker i de mest forskelligartede stile og fra forskellige epoker.
Verdensnaturarvshuset (Welt Erbe Haus) er et besøgscenter, der ikke kun giver et levende indtryk af Hansestaden Wismars lange historie, men det vidner også selv om forskellige epoker.
I stueetagen danner verdensnaturarvsrummet optakten til rundgangen. Inden for bymursagtige bænke, der står rundt langs væggene, kan man studere en intarsia af Wismars grundplan i gulvet. På væggene giver et verdensarvspanorama internationale eksempler på natur- og kulturarv, og ved mange lyttestationer kan man få en mængde oplysninger.
Der er også specielle udstillingsrum med interaktive arbejdsborde, hvor der behandles emner som ”Borgere bygger deres by”, ”Huse fortæller historie”, ”Regler former byen”, ”Handel bringer velstand” og ”Købmænd udvikler huset med den store forstue”, det er alt sammen del af udstillingen, ligesom de mange originale fund af bygningsrester på vægge og lofter.
Wismar har på grund af sin usædvanlige beliggenhed ved Mecklenburgs del af Østersøen i århundreder været forbundet med havet. Weimars lange søfartstradition kan man bedst se ved Alter Hafen. Ved siden af en typisk historisk hanseatisk kogge ligger store krydstogtskibe fortøjet, passagerskibe tager folk om bord til udflugtsture, og lokale fiskere sælger deres friske fangst direkte fra kutteren - med en sømandshistorie oven i handlen. Der lugter det af salt og tang, måger kredser i luften, og ens blik fortaber sig i horisonten.
Det er et af Tysklands ældste kunstige vandløb, der løber gennem byen. Over mølledammen, Wallenstein renden og Lostener søen forbinder det Schweriner søen med Østersøen. Midt i 1200 tallet, hvor man brugte kampesten til anlægsarbejdet, tjente gruben i lang tid som drikkevandsforsyning til byens borgere. Vandet blev drevet frem af møllehjul og den blev brugt som branddam.
I Scheuerstrasse ligger der velbevarede huse fra gotikken, barokken og klassicismen. Den daværende konsul Hüsslers tidligere bryghus er værd at kigge nærmere på, den gamle lagerbygning er udstyret med en gotisk gavl og en fantastisk indgangsportal.
Byporten Wassertor, bygget i gotisk stil af røde mursten omkring 1450, er den eneste, der er bevaret af de oprindelig fem byporte, der var en del af byens forsvarsanlæg, og det var den eneste port, hvorigennem man kunne komme direkte fra havnen og ind i byen.
På bysiden af porten kan man se en typisk sengotisk takket gavl, hvorimod nordgavlen, der blev ombygget omkring 1600, har en trekantet form. Begge gavlfacader er udsmykket med nicher og to våbenskjolde. Som følge af den industrielle udvikling i 1869/70 blev bymure, tårne og de øvrige fire byporte revet ned.
På det område, hvor det tidligere svenske citadel havde ligget, blev det fredede parkanlæg anlagt i 1815. Det var en del af et af de største fæstningsanlæg i Europa og lå omkring byen. I den nordvestlige ende af parken ligger anlæggets sidste bevarede forsvarstårn, det restaurerede gamle vandtårn ”Alter Wasserturm”.
De gamle træer og de mange bænke indbyder til at slå sig ned. Særlig smukt anlagt er vejene ved vandløbet Mühlenbach.
Den røde murstensbygning ”Zum Weinberg” i hjertet af den gamle bydel blev indrettet til bryggeri i 1355 i gotisk stil. Særlig seværdig er husets restaurationslokale med dets bemalede bjælkeloft (fra 1648) og indbygget bindingsværk fra barokken. Man har kunnet konstatere, at bygningen siden 1648 er blevet brugt som vinhandel, og fik navnet ”Zum Weinberg” i 1751. Der blev foretaget kostbare forbedringer på bygningen indtil 2004, og i dag rummer den en populær restaurant.
Wismars sverigestid
På torvets østside ligger et af byens ældste huse. Huset er bygget i 1380 og murstensfacaden hører til de sidste og mest værdifulde sengotiske gavlhusfacader i byen. Den lokale betegnelse Den gamle Svensker (Alter Schwede), der skal erindre om Wismars tid under svenskerne, fik bygningen først meget senere, da en restaurant med dette navn flyttede ind i bygningen. Navnet har hængt ved, og også i dag er der en restaurant med navnet Alter Schwede i de gamle lokaler.
Meget minder stadig om denne historiske epoke. Trediveårskrigen ramte Wismar hårdt. Allerede i 1632 blev byen besat af svenske tropper, og i den Westfalske fred i 1648 tilkendes byen til svenskerne. På grund af dens strategiske beliggenhed og dens rigdom, der var forblevet i byen, var byen et bestandigt stridspunkt blandt de nordiske magter. Belejringer, krige, brande og plyndringer fulgte. Efter at en hundredeårs pantkontrakt på 1.250.000 daler var indgået, blev Wismar i 1903 endelig givet tilbage til Mecklenburg. Sydsvenskerne bliver igen til borgere i Mecklenburg.
Foran bomhuset (Baumhaus) ved Alter Hafen står svenskerhovederne (Schwedenköpfe). De er et vartegn for byen. En velbevaret original af skulpturerne hører til kostbarhederne i det byhistoriske museum Schabbelhaus. Man bør også lægge turen forbi den Gamle Svensker på torvet, det er et af de ældste beboelseshuse (fra 1380). I 1878 blev der indrettet et værtshus, der stadig minder om tilhørsforholdet til Sverige. Når man nu er kommet ”på sporet af Sverige” kan man opdage meget mere: Det svenske kommandanthus, tøjhuset, provianthuset, svenskerstenen fra 1903 til minde om tilbagekomsten til Mecklenburg, det er en 400 centner tung sten med Wismar, Mecklenburg og Sveriges våbenskjold.
Hvor drev der et lig omkring i havnen? I hvilken gade er det særlig godt at lave forfølgelsesjagt? Blev gerningsvåbenet virkelig smidt i havnen her?
Det er spørgsmål, der er opstået i forbindelse med en tysk TV -krimiserie, SOKO, der foregår i Wismar. Og på en speciel SOKO byvandring svarer guiden på mange af disse spørgsmål på de steder, hvor begivenhederne fandt sted, og der kommer måske en lille anekdote fra fjernsynsteamet med oven i købet.
Sammen med gæsterne begiver guiden sig på jagt efter spor gennem Wismar, viser de steder, hvor der blev lavet optagelser på torvet, går gennem gader og gyder i den gamle bydel og besøger mange gerningssteder – steder som millioner af tilskuere ellers kun kender fra fjernsynsskærmen, når SOKO Wismar sørger for ro og orden i Hansestadens gader.
Den første gang navnet Wismar nævnes, var i 1147, da Svend Grathe gik i land ved "Wizmar Havn". Fra år 1211 eksisterer der et dokument, som giver tilladelse til, at indbyggerne i Schwerin må bruge havnen i Wismar. Man ved dog ikke, om den lå på det sted, hvor byen ligger i dag.
De to bygninger, der tilsammen danner Fürstenhof, er opført i tegl og rigt dekoreret med indbyggede friser i terracotta fra kunstneren Statius von Dürens værksted i Lübeck. I denne bygning findes Wismars byret og stadsarkiv. Tidligere var bygningen residens for det svenske tribunal, dvs. forvaltningsdomstol for hele det svenske område i Forpommern. Den historiske, gamle havn er også seværdig på grund af resterne af havnebefæstningen, en rekonstrueret kogge, fundet ved øen Poel og det sidste endnu fungerende bryggeri fra 1452.
Med en beliggenhed ved vandet, byernes bevarede grundrids, murstensbygningerne og mindelser om svenskertiden har to Hansestæder meget til fælles. Stralsund og Wismars gamle bydele er verden over kendt som særligt bevaringsværdige.
Wismar har med sine monumentale kirker, den imponerende torveplads med de omhyggeligt restaurerede borgerhuse og vandkunsten et af de mest velbevarede bycentre i Tyskland. Den helt typiske udvikling i byplanen, der er fra Hansestædernes blomstringstid, har gjort, at Wismar blev udnævnt til Unesco verdensnaturarv i 2002.
Slentrer man over torvets brostensbelægning og ud i de tilsluttede gyder, møder man over det hele kulturhistoriske bygningsværker i de mest forskelligartede stile og fra forskellige epoker.
Verdensnaturarvshuset (Welt Erbe Haus) er et besøgscenter, der ikke kun giver et levende indtryk af Hansestaden Wismars lange historie, men det vidner også selv om forskellige epoker.
I stueetagen danner verdensnaturarvsrummet optakten til rundgangen. Inden for bymursagtige bænke, der står rundt langs væggene, kan man studere en intarsia af Wismars grundplan i gulvet. På væggene giver et verdensarvspanorama internationale eksempler på natur- og kulturarv, og ved mange lyttestationer kan man få en mængde oplysninger.
Der er også specielle udstillingsrum med interaktive arbejdsborde, hvor der behandles emner som ”Borgere bygger deres by”, ”Huse fortæller historie”, ”Regler former byen”, ”Handel bringer velstand” og ”Købmænd udvikler huset med den store forstue”, det er alt sammen del af udstillingen, ligesom de mange originale fund af bygningsrester på vægge og lofter.
Wismar har på grund af sin usædvanlige beliggenhed ved Mecklenburgs del af Østersøen i århundreder været forbundet med havet. Weimars lange søfartstradition kan man bedst se ved Alter Hafen. Ved siden af en typisk historisk hanseatisk kogge ligger store krydstogtskibe fortøjet, passagerskibe tager folk om bord til udflugtsture, og lokale fiskere sælger deres friske fangst direkte fra kutteren - med en sømandshistorie oven i handlen. Der lugter det af salt og tang, måger kredser i luften, og ens blik fortaber sig i horisonten.
Det er et af Tysklands ældste kunstige vandløb, der løber gennem byen. Over mølledammen, Wallenstein renden og Lostener søen forbinder det Schweriner søen med Østersøen. Midt i 1200 tallet, hvor man brugte kampesten til anlægsarbejdet, tjente gruben i lang tid som drikkevandsforsyning til byens borgere. Vandet blev drevet frem af møllehjul og den blev brugt som branddam.
I Scheuerstrasse ligger der velbevarede huse fra gotikken, barokken og klassicismen. Den daværende konsul Hüsslers tidligere bryghus er værd at kigge nærmere på, den gamle lagerbygning er udstyret med en gotisk gavl og en fantastisk indgangsportal.
Byporten Wassertor, bygget i gotisk stil af røde mursten omkring 1450, er den eneste, der er bevaret af de oprindelig fem byporte, der var en del af byens forsvarsanlæg, og det var den eneste port, hvorigennem man kunne komme direkte fra havnen og ind i byen.
På bysiden af porten kan man se en typisk sengotisk takket gavl, hvorimod nordgavlen, der blev ombygget omkring 1600, har en trekantet form. Begge gavlfacader er udsmykket med nicher og to våbenskjolde. Som følge af den industrielle udvikling i 1869/70 blev bymure, tårne og de øvrige fire byporte revet ned.
På det område, hvor det tidligere svenske citadel havde ligget, blev det fredede parkanlæg anlagt i 1815. Det var en del af et af de største fæstningsanlæg i Europa og lå omkring byen. I den nordvestlige ende af parken ligger anlæggets sidste bevarede forsvarstårn, det restaurerede gamle vandtårn ”Alter Wasserturm”.
De gamle træer og de mange bænke indbyder til at slå sig ned. Særlig smukt anlagt er vejene ved vandløbet Mühlenbach.
Den røde murstensbygning ”Zum Weinberg” i hjertet af den gamle bydel blev indrettet til bryggeri i 1355 i gotisk stil. Særlig seværdig er husets restaurationslokale med dets bemalede bjælkeloft (fra 1648) og indbygget bindingsværk fra barokken. Man har kunnet konstatere, at bygningen siden 1648 er blevet brugt som vinhandel, og fik navnet ”Zum Weinberg” i 1751. Der blev foretaget kostbare forbedringer på bygningen indtil 2004, og i dag rummer den en populær restaurant.
Wismars sverigestid
På torvets østside ligger et af byens ældste huse. Huset er bygget i 1380 og murstensfacaden hører til de sidste og mest værdifulde sengotiske gavlhusfacader i byen. Den lokale betegnelse Den gamle Svensker (Alter Schwede), der skal erindre om Wismars tid under svenskerne, fik bygningen først meget senere, da en restaurant med dette navn flyttede ind i bygningen. Navnet har hængt ved, og også i dag er der en restaurant med navnet Alter Schwede i de gamle lokaler.
Meget minder stadig om denne historiske epoke. Trediveårskrigen ramte Wismar hårdt. Allerede i 1632 blev byen besat af svenske tropper, og i den Westfalske fred i 1648 tilkendes byen til svenskerne. På grund af dens strategiske beliggenhed og dens rigdom, der var forblevet i byen, var byen et bestandigt stridspunkt blandt de nordiske magter. Belejringer, krige, brande og plyndringer fulgte. Efter at en hundredeårs pantkontrakt på 1.250.000 daler var indgået, blev Wismar i 1903 endelig givet tilbage til Mecklenburg. Sydsvenskerne bliver igen til borgere i Mecklenburg.
Foran bomhuset (Baumhaus) ved Alter Hafen står svenskerhovederne (Schwedenköpfe). De er et vartegn for byen. En velbevaret original af skulpturerne hører til kostbarhederne i det byhistoriske museum Schabbelhaus. Man bør også lægge turen forbi den Gamle Svensker på torvet, det er et af de ældste beboelseshuse (fra 1380). I 1878 blev der indrettet et værtshus, der stadig minder om tilhørsforholdet til Sverige. Når man nu er kommet ”på sporet af Sverige” kan man opdage meget mere: Det svenske kommandanthus, tøjhuset, provianthuset, svenskerstenen fra 1903 til minde om tilbagekomsten til Mecklenburg, det er en 400 centner tung sten med Wismar, Mecklenburg og Sveriges våbenskjold.
Hvor drev der et lig omkring i havnen? I hvilken gade er det særlig godt at lave forfølgelsesjagt? Blev gerningsvåbenet virkelig smidt i havnen her?
Det er spørgsmål, der er opstået i forbindelse med en tysk TV -krimiserie, SOKO, der foregår i Wismar. Og på en speciel SOKO byvandring svarer guiden på mange af disse spørgsmål på de steder, hvor begivenhederne fandt sted, og der kommer måske en lille anekdote fra fjernsynsteamet med oven i købet.
Sammen med gæsterne begiver guiden sig på jagt efter spor gennem Wismar, viser de steder, hvor der blev lavet optagelser på torvet, går gennem gader og gyder i den gamle bydel og besøger mange gerningssteder – steder som millioner af tilskuere ellers kun kender fra fjernsynsskærmen, når SOKO Wismar sørger for ro og orden i Hansestadens gader.
Den første gang navnet Wismar nævnes, var i 1147, da Svend Grathe gik i land ved "Wizmar Havn". Fra år 1211 eksisterer der et dokument, som giver tilladelse til, at indbyggerne i Schwerin må bruge havnen i Wismar. Man ved dog ikke, om den lå på det sted, hvor byen ligger i dag.
De to bygninger, der tilsammen danner Fürstenhof, er opført i tegl og rigt dekoreret med indbyggede friser i terracotta fra kunstneren Statius von Dürens værksted i Lübeck. I denne bygning findes Wismars byret og stadsarkiv. Tidligere var bygningen residens for det svenske tribunal, dvs. forvaltningsdomstol for hele det svenske område i Forpommern. Den historiske, gamle havn er også seværdig på grund af resterne af havnebefæstningen, en rekonstrueret kogge, fundet ved øen Poel og det sidste endnu fungerende bryggeri fra 1452.