Hotel Bad LauchstädtBo på hotel Bad Lauchstädt og oplev denne skønne kulturelle by.
Den historiske by Bad Lauchstädt - som ligger i området Saale - var i det 18. århundrede kendt som det sachsiske Pyrmont, et af de mest berømte luksus- og modebade i sin tid. |
Hotel Bad Lauchstädt
|
Oplev denne skønne Goetheby i Sachsen-Anhalt, hvor man har mulighed for at se Goethes gamle teater, nyde parken og opleve det skønne ambiente i byen.
Turist i Sachsen-Anhalt - læs om Bad Lauchstädt
Den lille by, der er præget af landbruget, blev med sit slot til sommerresidens for hertugerne fra Merseburg og senere for den saksiske kurfyrste.
Omkring år 1700 blev det officielt bekræftet, at kilden og vandet i Lauchstädts brønd, der kom fra den, havde stærkt helbredende kræfter. Det kunne helbrede bl.a. feber, gigt og nyrelidel-ser. 1710 gælder derefter som det år, da kurbadet blev grundlagt, de første anlæg af træ blev rejst, og de første kurgæster strømmede til Bad Lauchstädt. Kurbadet tiltrak fortrinsvis adelige fra Saksen og Thüringen, men også gæster fra udlandet påtog sig den lange rejse til Bad Lauchstädt. Stykke for stykke opkøbte hertugerne fra Merseburg de omliggende landarealer for at udvide kurparken.
I 1776 fulgte bygningen af nye meget luksuriøse badeanlæg i stil med Dresdens senbarok. De blev anlagt af den saksiske kurfyrste Frederik August III. Foruden udvidelsen af dammen og anlæggelsen af et fransk haveanlæg, blev der opført en kilde-pavillon, hvor kurgæsterne havde mulighed for at drikke deres daglige ration af helbredende vand. Borgerne i Lauchstädt benyttede dette sted til at fylde vandet i store tønder, som de transporterede hjem. Da de fleste kurgæster, ligegyldigt om det var digtere, lærde eller velhavende borgere, var indkvarteret hos private, var det udlejerne pålagt at tilberede de såkaldte husbade. Dertil skulle man bruge et stort trækar, det helbredende vand og en badegæst, der iførte sig en såkaldt badeskjorte. Den, der kunne tillade sig den luksus med et brusebad, han blev forkælet i brusebadspavillonen. Der kom vandet, takket være en for de daværende tider absolut nymodens konstruktion, gennem rør til badegæsterne, der også var iklædt badeskjorter, på næsten samme måde som i en moderne bruser. Denne luksus krævede dog så meget plads, at kun to personer kunne få et brusebad samtidig.
For at gøre kurene, badene og indtagelsen af vand til en plevelse af særlig selskabelig karakter, blev der opført en stor danse- og spisesal. Der traf man hver aften mange unge damer og herrer, som f.eks. Christiane Vulpius, der blev Johann Wolfgang von Goethes senere hustru. Hun elskede at danse, og en aften her har hun oven i købet danset så længe, at hendes nyindkøbte sko blev slidt op.
Et kurbad gav på denne tid ikke blot mulighed for at gøre noget godt for sin sundhed, men det var også skueplads for en omfattende ægteskabs-politik. Således blev gangene i haven ikke kun forsynet med nicher og bænke til fredelige ophold i tosomhed, nej, mange ægteskabs-aftaler blev truffet her. Frederik Schiller, der ved siden af Goethe er en af de største forfattere af tysk klassisk litteratur, forlovede sig i 1789 med Charlotte von Lengefeld i Bad Lauchstädt. Til hans ære fremvises stadig det såkaldte forlovelsesværelse i det nye Schiller-hus, og der fortælles passager fra Goethe-teatrets historie, det teater, hvor også Schiller fik sine værker
opført.
På badestedet, der var præget af luksus og mode, blev der siden midten af det 18. årh. opført teaterforestillinger. Men først i 1776 og 1785 opførte man en bygning, der skulle gøre det muligt at opføre daglige forestillinger uafhængigt af vejret. Indtil da havde man brugt simple lader. Desværre blev disse teaterbygninger efter kort tid ubrugelige og kunne ikke længere opfylde de høje krav. Begunstiget af et teaterforbud i den nærliggende prøjsiske by Halle strømmede mange studenter til teatret foruden de lokale kurgæster. Derfor påtog man sig gerne den ca. tre timer lange spadseretur for at komme over grænsen fra Prøjsen til Kursachsen. Det blev nødvendigt med en ny teaterbygning for at kunne imødekomme publikums voksende krav.
Derfor lod Goethe, i sin tid som direktør i Weimar, Goethe-Teatret bygge. Det står endnu den dag i dag. Ved planlægningen blev der ikke kun indbygget en barok scene med en forskydelig kulisse med pålidelig teknik. Publikum fik ud over en omfangsrig tilskuersal også et lille konditori, hvor man før og under forestillingen kunne købe lækkerier.
Ved åbningen den 26. juni 1802 spillede man operaen ”Titus” af Mozart. Hvert år gennemføres der fra påske til oktober talrige begivenheder såsom opera, skuespil og oplæsninger i dette hus. Dets historie er også tæt knyttet til Richard Wagner. Den 2. august 1834 dirigerede Wagner her ”Don Juan” af Mozart. Det var hans debut som kapelmester. På denne tid gjorde han skuespillerinden Minna Planers bekendtskab, hun blev senere hans hustru.
Omkring år 1700 blev det officielt bekræftet, at kilden og vandet i Lauchstädts brønd, der kom fra den, havde stærkt helbredende kræfter. Det kunne helbrede bl.a. feber, gigt og nyrelidel-ser. 1710 gælder derefter som det år, da kurbadet blev grundlagt, de første anlæg af træ blev rejst, og de første kurgæster strømmede til Bad Lauchstädt. Kurbadet tiltrak fortrinsvis adelige fra Saksen og Thüringen, men også gæster fra udlandet påtog sig den lange rejse til Bad Lauchstädt. Stykke for stykke opkøbte hertugerne fra Merseburg de omliggende landarealer for at udvide kurparken.
I 1776 fulgte bygningen af nye meget luksuriøse badeanlæg i stil med Dresdens senbarok. De blev anlagt af den saksiske kurfyrste Frederik August III. Foruden udvidelsen af dammen og anlæggelsen af et fransk haveanlæg, blev der opført en kilde-pavillon, hvor kurgæsterne havde mulighed for at drikke deres daglige ration af helbredende vand. Borgerne i Lauchstädt benyttede dette sted til at fylde vandet i store tønder, som de transporterede hjem. Da de fleste kurgæster, ligegyldigt om det var digtere, lærde eller velhavende borgere, var indkvarteret hos private, var det udlejerne pålagt at tilberede de såkaldte husbade. Dertil skulle man bruge et stort trækar, det helbredende vand og en badegæst, der iførte sig en såkaldt badeskjorte. Den, der kunne tillade sig den luksus med et brusebad, han blev forkælet i brusebadspavillonen. Der kom vandet, takket være en for de daværende tider absolut nymodens konstruktion, gennem rør til badegæsterne, der også var iklædt badeskjorter, på næsten samme måde som i en moderne bruser. Denne luksus krævede dog så meget plads, at kun to personer kunne få et brusebad samtidig.
For at gøre kurene, badene og indtagelsen af vand til en plevelse af særlig selskabelig karakter, blev der opført en stor danse- og spisesal. Der traf man hver aften mange unge damer og herrer, som f.eks. Christiane Vulpius, der blev Johann Wolfgang von Goethes senere hustru. Hun elskede at danse, og en aften her har hun oven i købet danset så længe, at hendes nyindkøbte sko blev slidt op.
Et kurbad gav på denne tid ikke blot mulighed for at gøre noget godt for sin sundhed, men det var også skueplads for en omfattende ægteskabs-politik. Således blev gangene i haven ikke kun forsynet med nicher og bænke til fredelige ophold i tosomhed, nej, mange ægteskabs-aftaler blev truffet her. Frederik Schiller, der ved siden af Goethe er en af de største forfattere af tysk klassisk litteratur, forlovede sig i 1789 med Charlotte von Lengefeld i Bad Lauchstädt. Til hans ære fremvises stadig det såkaldte forlovelsesværelse i det nye Schiller-hus, og der fortælles passager fra Goethe-teatrets historie, det teater, hvor også Schiller fik sine værker
opført.
På badestedet, der var præget af luksus og mode, blev der siden midten af det 18. årh. opført teaterforestillinger. Men først i 1776 og 1785 opførte man en bygning, der skulle gøre det muligt at opføre daglige forestillinger uafhængigt af vejret. Indtil da havde man brugt simple lader. Desværre blev disse teaterbygninger efter kort tid ubrugelige og kunne ikke længere opfylde de høje krav. Begunstiget af et teaterforbud i den nærliggende prøjsiske by Halle strømmede mange studenter til teatret foruden de lokale kurgæster. Derfor påtog man sig gerne den ca. tre timer lange spadseretur for at komme over grænsen fra Prøjsen til Kursachsen. Det blev nødvendigt med en ny teaterbygning for at kunne imødekomme publikums voksende krav.
Derfor lod Goethe, i sin tid som direktør i Weimar, Goethe-Teatret bygge. Det står endnu den dag i dag. Ved planlægningen blev der ikke kun indbygget en barok scene med en forskydelig kulisse med pålidelig teknik. Publikum fik ud over en omfangsrig tilskuersal også et lille konditori, hvor man før og under forestillingen kunne købe lækkerier.
Ved åbningen den 26. juni 1802 spillede man operaen ”Titus” af Mozart. Hvert år gennemføres der fra påske til oktober talrige begivenheder såsom opera, skuespil og oplæsninger i dette hus. Dets historie er også tæt knyttet til Richard Wagner. Den 2. august 1834 dirigerede Wagner her ”Don Juan” af Mozart. Det var hans debut som kapelmester. På denne tid gjorde han skuespillerinden Minna Planers bekendtskab, hun blev senere hans hustru.
Klik her for at læse mere om kør-selv-ferie Tyskland.