Hotel Frankenthal
Læs mere om Frankenthal i Rheinland-Pfalz
I 1815 udtalte digteren August von Platen sværmerisk, at Frankenthal var en ”helt smukt bygget lille by”, og ja, den er faktisk en af de smukkeste i hele Pfalz.
Besøgende i Frankenthal bliver i den nordlige og sydlige del af byen budt velkommen af de velholdte triumfbueagtige byporte kaldet Speyerer og Wormser Tor fra det 18. årh., der er en af de mest glansfulde perioder i historien. De var en del af bymuren, der stammede fra barokken. Begge byporte bliver i aften- og nattetimerne stemningsfuldt illumineret i vekslende farver. Den tiltalende gågade med de mange attraktive forretninger, cafeer og restauranter indbyder til en bytur. Markedet, der afholdes hver tirsdag og fredag på rådhuspladsen, har et righoldigt udvalg af fortrinsvis regionale produkter, og regnes som et af de smukkeste i området.
Rådhuspladsen danner centrum i Frankenthals indre by. Den er indrammet af Erkenbert museet, kirken Sct. Dreifaltigkeit, rådhuset, talrige forretninger, blomsterbede og en café, der har udendørs servering, og hvorfra man har et fint udsyn over hele pladsen.
Selvom byen blev næsten helt ødelagt under 2. verdenskrig, så lønner det sig alligevel at gå på opdagelse. Særlig seværdig er ruinerne af det tidligere Augustiner-Chorherrenstift med den pragtfulde romanske portal fra det 12. årh., kirken Dreifaltigkeitskirche, den klassisistiske Zwölf-Apostel-Kirche og porcelænssamlingen fra den tidligere kurfyrstelige porcelænsfabrik fra det 18. årh. Den findes i Erkenbert museet og på rådhuset.
Frankenthals historie er tæt forbundet med kurfyrstendømmet Pfalz´s afvekslende historie. Efter tider med opsving og velstand fulgte der altid igen ødelæggelse og nedgang, men frankenthalernes overlevelsesvilje var altid stærkere.
Således fugte efter ødelæggelserne i 30-årskrigen og den pfalsiske arvefølgekrig årtier med en blomstring, og under kurfyrst Karl Theodor opstod der fabrikker, der prægede Frankenthals ry som ”fabriksby”. Den mest berømte fabrik var porcelænsfabrikken, der blev grundlagt i 1775, og hvis produkter var eftertragtede ved de europæiske hoffer.
Frankenthalerne har for længst fået ry for at være et festglad folkefærd. Som midtpunkt i de årlige festligheder står stråhatfesten, der i fire dage i den tidlige sommer sætter hele byen og de utallige gæster i en løssluppen feststemning. Andre festligheder er den stemningsfulde sommerfestival i Erkenbertruinerne med open-air biograf og koncerter, 14 dages kulturdage med kunst- og indkøbsnat, hvor lokale kunstnere udstiller deres værker i forretningerne, der holder åbent til kl. 24.00, eller efterårsløjerne på rådhuspladsen og i indre by.
Besøgende i Frankenthal bliver i den nordlige og sydlige del af byen budt velkommen af de velholdte triumfbueagtige byporte kaldet Speyerer og Wormser Tor fra det 18. årh., der er en af de mest glansfulde perioder i historien. De var en del af bymuren, der stammede fra barokken. Begge byporte bliver i aften- og nattetimerne stemningsfuldt illumineret i vekslende farver. Den tiltalende gågade med de mange attraktive forretninger, cafeer og restauranter indbyder til en bytur. Markedet, der afholdes hver tirsdag og fredag på rådhuspladsen, har et righoldigt udvalg af fortrinsvis regionale produkter, og regnes som et af de smukkeste i området.
Rådhuspladsen danner centrum i Frankenthals indre by. Den er indrammet af Erkenbert museet, kirken Sct. Dreifaltigkeit, rådhuset, talrige forretninger, blomsterbede og en café, der har udendørs servering, og hvorfra man har et fint udsyn over hele pladsen.
Selvom byen blev næsten helt ødelagt under 2. verdenskrig, så lønner det sig alligevel at gå på opdagelse. Særlig seværdig er ruinerne af det tidligere Augustiner-Chorherrenstift med den pragtfulde romanske portal fra det 12. årh., kirken Dreifaltigkeitskirche, den klassisistiske Zwölf-Apostel-Kirche og porcelænssamlingen fra den tidligere kurfyrstelige porcelænsfabrik fra det 18. årh. Den findes i Erkenbert museet og på rådhuset.
Frankenthals historie er tæt forbundet med kurfyrstendømmet Pfalz´s afvekslende historie. Efter tider med opsving og velstand fulgte der altid igen ødelæggelse og nedgang, men frankenthalernes overlevelsesvilje var altid stærkere.
Således fugte efter ødelæggelserne i 30-årskrigen og den pfalsiske arvefølgekrig årtier med en blomstring, og under kurfyrst Karl Theodor opstod der fabrikker, der prægede Frankenthals ry som ”fabriksby”. Den mest berømte fabrik var porcelænsfabrikken, der blev grundlagt i 1775, og hvis produkter var eftertragtede ved de europæiske hoffer.
Frankenthalerne har for længst fået ry for at være et festglad folkefærd. Som midtpunkt i de årlige festligheder står stråhatfesten, der i fire dage i den tidlige sommer sætter hele byen og de utallige gæster i en løssluppen feststemning. Andre festligheder er den stemningsfulde sommerfestival i Erkenbertruinerne med open-air biograf og koncerter, 14 dages kulturdage med kunst- og indkøbsnat, hvor lokale kunstnere udstiller deres værker i forretningerne, der holder åbent til kl. 24.00, eller efterårsløjerne på rådhuspladsen og i indre by.