Amrum
Turist på Amrum - læs om området
Amrum – en lille ø med stor frihed. Så langt så godt. Den, der for første gang lader blikket vandre hen over den uendelige udstrakte badestrand, det berømte/berygtede Knipsand, kan ikke komme sig over oplevelsen. På længden ti km og på det bredeste sted næsten halvanden
kilometer byder ”Knip” på et uudtømmeligt, frit område. Og der, hvor tidligere piraterne huserede, huserer i dag badegæsterne, hvis man altså får dem at se, for her kan man let fare vild i sandet og er pludselig helt alene. Det er faktisk bedst bare at lade sig dumpe ned i det finkornede sand, og straks forsvinder hverdagens stress i den friske nordsøbrise.
Man kan også se det hele fra oven. Amrums fyrtårn er det højeste, man kan komme op i, på nordsøkysten. 63 m over havoverfladen og rød og hvidstribet, som det hører sig til. Navnet Amrum er for øvrigt afledt fra frisisk og betyder ikke andet end en øde sandbunke. Men dette
begreb kan kun stamme fra en tid, hvor øboerne endnu tog æggene fra mågerne for at spise dem. For i dag er det i tusindvis af hav- og strandfugle, der i yngletiden befolker øen, og med deres skrig sørger for den ægte ø-følelse. Altså alt andet end øde her.
Ved vadehavet ånder havet i tidevandets rytme, og således vises hele tiden et nyt billede. Når ved ebbe vadehavet er tørlagt, lokkes havfuglene til af det righoldige tilbud af næringsstoffer. Så kan man hurtigt blive til en fuglekigger. Er havet en gang imellem forsvundet i et par timer løber man derover, fra Amrum til naboøen Föhr eller omvendt. Det kan sagtens lade sig gøre.
Også uden for sæsonen sker der noget her. Så er tiden kommet for individualisterne, der sværger til Amrum og aldrig kan få nok af storm, vind og bølger, og de ved, at her kan det blive rigtig hyggeligt – uhyggeligt! Amrum har fem landsbyer med 2.200 indbyggere, og i de fleste
landsbyer finder man stadig mange friserhuse, der er tækket med rør og har fine blomster- og frugthaver. Nogle af de gamle huse er blevet ombygget til caféer og restauranter, spændende fra frisisk sømandsværtshus til restaurant med specialiteter, alt findes, og alt er rigtig rart.
På kirkegården i Nebel vidner de ”talende” gravsten om søfarertiden på Amrum. Søfolkene sejlede i hele verden som hvalfangere eller handelsfolk til søs. Vi kan også få et indblik i ø-livet i Öömrang Hüs, der er et lille ø-museum, og i vindmøllen på højderyggen.
Wittdün er det senest tilkomne sted på øen, og her bliver man bjergtaget af havet. Hvor man ser hen, ser man vand, vadehav, hallinger, Nordsø. Så kan man ikke klare mere. Og også Süddorf og Steenodde garanterer en ægte Nordsø-ø-afslapnings-ferie, og ved badestedet Norddorf, der ligger tæt ved stranden mellem klitter og vadehav, har man stadig en rigtig
ø-biograf. Men i dag ser vi hellere på en solnedgang ved havet.
kilometer byder ”Knip” på et uudtømmeligt, frit område. Og der, hvor tidligere piraterne huserede, huserer i dag badegæsterne, hvis man altså får dem at se, for her kan man let fare vild i sandet og er pludselig helt alene. Det er faktisk bedst bare at lade sig dumpe ned i det finkornede sand, og straks forsvinder hverdagens stress i den friske nordsøbrise.
Man kan også se det hele fra oven. Amrums fyrtårn er det højeste, man kan komme op i, på nordsøkysten. 63 m over havoverfladen og rød og hvidstribet, som det hører sig til. Navnet Amrum er for øvrigt afledt fra frisisk og betyder ikke andet end en øde sandbunke. Men dette
begreb kan kun stamme fra en tid, hvor øboerne endnu tog æggene fra mågerne for at spise dem. For i dag er det i tusindvis af hav- og strandfugle, der i yngletiden befolker øen, og med deres skrig sørger for den ægte ø-følelse. Altså alt andet end øde her.
Ved vadehavet ånder havet i tidevandets rytme, og således vises hele tiden et nyt billede. Når ved ebbe vadehavet er tørlagt, lokkes havfuglene til af det righoldige tilbud af næringsstoffer. Så kan man hurtigt blive til en fuglekigger. Er havet en gang imellem forsvundet i et par timer løber man derover, fra Amrum til naboøen Föhr eller omvendt. Det kan sagtens lade sig gøre.
Også uden for sæsonen sker der noget her. Så er tiden kommet for individualisterne, der sværger til Amrum og aldrig kan få nok af storm, vind og bølger, og de ved, at her kan det blive rigtig hyggeligt – uhyggeligt! Amrum har fem landsbyer med 2.200 indbyggere, og i de fleste
landsbyer finder man stadig mange friserhuse, der er tækket med rør og har fine blomster- og frugthaver. Nogle af de gamle huse er blevet ombygget til caféer og restauranter, spændende fra frisisk sømandsværtshus til restaurant med specialiteter, alt findes, og alt er rigtig rart.
På kirkegården i Nebel vidner de ”talende” gravsten om søfarertiden på Amrum. Søfolkene sejlede i hele verden som hvalfangere eller handelsfolk til søs. Vi kan også få et indblik i ø-livet i Öömrang Hüs, der er et lille ø-museum, og i vindmøllen på højderyggen.
Wittdün er det senest tilkomne sted på øen, og her bliver man bjergtaget af havet. Hvor man ser hen, ser man vand, vadehav, hallinger, Nordsø. Så kan man ikke klare mere. Og også Süddorf og Steenodde garanterer en ægte Nordsø-ø-afslapnings-ferie, og ved badestedet Norddorf, der ligger tæt ved stranden mellem klitter og vadehav, har man stadig en rigtig
ø-biograf. Men i dag ser vi hellere på en solnedgang ved havet.
Klik her for at læse mere om kør-selv-ferie Tyskland.
